mandag den 4. juli 2011

Skriftestolen: 25 gyserfilm, jeg ikke har set

Jeg har set rigtig mange gyserfilm, men jeg har selvfølgelig ikke set dem alle. Og blandt de film, jeg ikke er nået til endnu, er en stribe klassikere og andre indflydelsesrige titler. Andre er formentlig af mere tvivlsom kvalitet, men har på den ene eller den anden måde vakt opsigt. Herunder er i tilfældig rækkefølge listet 25 af de skrækfilm, jeg endnu ikke har stiftet bekendtskab med.
  • WHITE ZOMBIE
  • THE OLD DARK HOUSE
  • ISLAND OF LOST SOULS
  • THE BAD SEED
  • LA MASCHERA DEL DEMONIO (BLACK SUNDAY)
  • ONIBABA
  • LES LÈVRES ROUGES (DAUGHTERS OF DARKNESS)
  • BLACULA
  • DELLAMORTE DELLAMORE
  • ÔDISHON (AUDITION)
  • COMMUNION (ALICE, SWEET ALICE)
  • KAIDAN (KWAIDAN)
  • I TRE VOLTI DELLA PAURA (BLACK SABBATH)
  • CAPTAIN CRONOS: VAMPIRE HUNTER
  • IT'S ALIVE (originalen)
  • MIL GRITOS TIENE LA NOCHE (PIECES)
  • DÈMONI (DEMONS)
  • THE DEVIL'S REJECTS
  • SLEEPAWAY CAMP
  • BLOOD FEAST
  • THE DEADLY BEES
  • REPTILICUS
  • ATTACK OF THE GIANT LEECHES
  • FOOD OF THE GODS
  • DEAD & BURIED
I nogle kredse vil det formentlig være pinligt at indrømme, at man ikke har set en bestemt film - men det kan jeg altså ikke lade mig gå på af. Det er herligt at vide, at der stadig er masser af gode oplevelser i genren, man kan glæde til. Og som det fremgår af mit syrede billede, så har jeg allerede købt to af titlerne, så på den måde bliver lister som disse bare en reminder til en selv, hver gang man shopper.

Hvilke horrorfilm burde du have set, men har ikke fået det gjort? Tør du indrømme det?

21 kommentarer:

  1. Jeg har lige ønsket mig "dellamorte dellamore" i fødselsdagsgave ... Og pinlige mangler i mit horror-repertoire? Der er sikkert mange. Jeg har kun set én Lucio Fulci film og har intet set af Mario Bava, det vil nogen måske finde pinligt ... hmmm ... Har aldrig set Romeros "The crazies" og nå jo, kæmpe underlig mangel i lyset af min fandom: Carpenters "They live" (bestilt på Amazon i går).

    SvarSlet
  2. Martin Schjönningmandag, 04 juli, 2011

    Havde godt nok ikke forventet at se film på den liste, som jeg rent faktisk har set :) Du kan trøste dig med at de er i brutalt undertal. Og du kan iøvrigt godt springe Devil's Rejects over. Gode gamle Rob burde være blevet ved musikken ;) Men Reptilicus er et absolut must-see - om ikke andet så naturligvis for kitch-værdien :) Det er ingen ende på de gyserfilm jeg burde have set og har sprunget over, men mon ikke recorden er Bela Lugosis Dracula (som dog står og venter på hylden til en dag hvor jeg er i det humør...)

    SvarSlet
  3. Hva' fa'en Søren, har du ikke fået set DEAD & BURIED endnu ;)

    SvarSlet
  4. Nu er smag og behag jo heldigvis forskellige, men, Søren, jeg vil på det kraftigste fraråde dig at springe The Devil's Rejects over. Det er den bedste film siden TCM. Rob Zombie træder ikke forkert een eneste gang med den film. Den er så ond, at det gør ondt.

    SvarSlet
  5. Næ, jeg har ikke engang købt DEAD & BURIED endnu. Men det kommer...

    SvarSlet
  6. ... jep, du må sgu ikke springe 'The Devil's Rejects' over - vanvittig, ond og vildt underholdende...!

    SvarSlet
  7. Thomas Rostockmandag, 04 juli, 2011

    Jeg ved ikke, om THE DEADLY BEES, ATTACK OF THE GIANT LEECHES og FOOD OF THE GODS hører til skamfuldt "missede" klassikere, Søren, men du har jo en forkærlighed for "forstørrede dyr"-filmene.;-)

    I skriftestolen må jeg erkende, at jeg har manglende viden om mange af de nyere "torture porn" flicks, som jeg mere eller mindre ubevidst er gået i en lang bue udenom. Fik dog set SAW, som var fin nok. Mindre succesfulde sequels or remakes er dog på hade-listen, så det må blive ved James Wans første film i den serie.

    Kim Newman's nye udgave af Nightmare Movies bogen har imidlertid fået mig til at se HOSTEL igår (ikke spor uhyggelig og nærmere en gang tungnem og grum action thrill-ride end skræk-film) og EDEN LAKE må vel følge. MARTYRS glæder jeg mig faktisk til at se på dansk DVD fra AWE. Ellers føles "gorno"-halløjet mere som en udholdenheds-sub genre. Og det er med hensyn til holde sig vågen gennem all torturen (de skriger og råber jo så, så det halve kunne være nok. Herregud, det er jo bare et par fingre og et øje hist og pist!).

    Af ældre skræk-sager mangler jeg tonsvis af Jean Rollin og Jesus Franco-film. Igen et søvn-relateret problem, er jeg bange for. Det mest pinlig er det måske nok i virkeligheden, at jeg mangler at se en stor del af Hammer-filmene fra 1960'erne. Barbano står straks klar med ved skafottet med øksen skarpt hvæsset, fornemmer jeg.

    SvarSlet
  8. Som Rostock må jeg også indrømme at jeg mangler at se MASSER af Hammer-film... Og så er jeg også voldsomt bagud mht. italienske 80er film...

    THE DEVIL'S REJECTS har jeg stående på hylden, men har ikke fået den set - kommentarerne her har ansporet mig til at få set den imorgen...

    Til gengæld har jeg set SLEEPAWAY CAMP, den husker jeg som rigtig god, men - og her er der sikkert mange der er uenige - jeg syntes faktisk 2eren og 3eren var endnu bedre...

    SvarSlet
  9. Jeg kan kun bifalde dem der prøver at pushe THE DEVIL'S REJECTS til dig. Det er en fremragende film - intet mindre!

    SvarSlet
  10. Ja, Franco er svær at komme igennem - Rollin kan lige gå an, synes jeg - men også Fulci og Lewis har jeg problemer med (minus Lizard in a Woman's Skin, som er værd at se, men det er jo ikke rigtig horror). Livet er for kort til film, hvor man alligevel ender med at trykke på fast forward, som jeg senest gjorde med de to sidste Twilight-film :-( Den japanske bølge er jeg aldrig kommet i gang med, men man må jo også prioritere :-)

    Der er mange gode film på din liste - og også nogle, jeg ikke selv har set eller hørt om. Dellamorte dellamore må være lige noget for dig, Søren. Du har en del at se frem til :-)

    SvarSlet
  11. Jeg kunne ikke udstå Rob Zombies to HALLOWEEN-film, men HOUSE OF 1000 CORPSES havde da et eller andet - så jeg kommer også til at se THE DEVIL'S REJECTS.

    Det er interessant at høre hvilke "huller" folk har i deres horror-forbrug. Meget af det har selvfølgelig med personlige præferencer at gøre - men også i høj grad hvad man har adgang til. I mange år var det f.eks. kun den samme håndfuld Hammer-film, jeg havde set - det var nemlig dem, der cirkulerede på tysk tv.

    SvarSlet
  12. Er der nogen, der synes, at remaket af HALLOWEEN er bedre end den "gamle" fra 1978 af John Carpenter?

    Jeg spørger af ren og skær nysgerrighed, slet ikke for at hænge nogen ud, men fordi jeg finder det temmelig interessant. Vi "gamle" vil jo altid klynge os til originalen, men det kunne være rart at høre nogle yngre stemmer om der her. Hvad synes I om Rob Zombies remake?

    SvarSlet
  13. Jeg vil starte med at sige at jeg er 41 år.
    Hvad virkede for mig var, hvor Zombie følger og efterligner scener fra den originale film. Jeg mener, hvorfor genopfinde nye ting,som de gør i alle nye remake.
    Daeg Faerch som den unge Michael Myers gør det sgu godt,eller hvem kan ikke klare at se Malcolm McDowell.
    Nej jeg hygget mig da jeg så den.
    Men det var også det.

    SvarSlet
  14. Blacula har jeg endnu ikke set. Men vil sindsygt gerne. Skulle være en ret så fornøjelig oplevelse har jeg hørt.

    SvarSlet
  15. You shall pay, black prince. I shall place a curse of suffering on you that will doom you to a living hell. I curse you with my name. You shall be... Blacula!

    @Ulrich, den er rigtig fornøjelig! Efterfølgeren, SCREAM, BLACULA, SCREAM er desværre ikke noget at skrive hjem om (det bedste er faktisk at Pam Grier er med!).

    SvarSlet
  16. Der er hele fem film på listen, jeg ikke har set: "Attack of the Giant Leeches", "The Deadly Bees", "Mil gritos tiene la noche", "Sleepaway Camp" og "The Devil's Rejects". Men der er nu heller ingen af dem, jeg nogensinde har tænkt på som film, jeg "burde" se. Til gengæld rider det mig som en mare, at jeg ikke har set hverken superklassikeren "Them!" (1954) - jeg har kun set en forkortet udgave - eller Terence Fishers mere obskure "The Earth Dies Screaming" (1964). Som svar til Thomas Rostock gemmer jeg øksen, til jeg selv har fået set alle Hammer-klassikerne, jeg mangler nemlig Jekyll & Hyde-filmen "The Ugly Duckling" (1959), som desværre ser ud til at være gået tabt, så det kan vare meget længe.

    SvarSlet
  17. @Søren: Hvis du hverken har set den danske eller den amerikanske udgave af "Reptilicus" - lavet af hver sin instruktør og absolut ikke identiske - er der faktisk 26 film på din liste! :-)

    SvarSlet
  18. @Nicolas: Det skal jeg nok være opmærksom på...

    SvarSlet
  19. Nicolas, jeg synes at kunne huske noget om, at du engang skrev en længere artikel om de to udgaver til et blad (Video Watchdog vistnok). Jeg fik desværre aldrig fat i den. Kan man stadig få det nummer eller kan den læses online (eller andetsteds)??

    SvarSlet
  20. @Jack J: Det er helt korrekt. Artiklen er ikke publiceret online, men Video Watchdog nr. 96 fra 2003 kan erhverves for $15 fra www.videowatchdog.com!

    SvarSlet