Pladeselskabet Varèse Sarabande har åbenbart tænkt sig at gøre den 16. august til en rigtig skræmmende dag i filmmusikkens verden. Her sender de nemlig hele tre horror-soundtracks ud på markedet. Det drejer sig om Mark Kilians score til John Carpenters THE WARD, Brian Tylers musik til FINAL DESTINATION 5 og endelig Ramin Djawadis toner til den nye FRIGHT NIGHT. Vi mangler stadig at se coveret til sidstnævnte, men de to andre skal I ikke snydes for.
Vi kan jo drømme om, at de en dag får taget sig sammen til at udgive Shirley Walkers musik til de tre første FINAL DESTINATION-film og Brad Fiedels originale FRIGHT NIGHT-soundtrack ville heller ikke være tosset. Men vi kan ikke få det hele lige nu, men vi kan glæde os over, at der kommer meget. Det er f.eks. ikke så længe siden, at Varèse Sarabande udgav Fernando Velázquez' score til DEVIL.
Mark Kilians score til "John Carpenter's The Ward" og Brian Tylers score til "Final Destination 5" kan forudbestilles til £8.85 / DKK 75 pr. stk. på www.thehut.com
SvarSletRet fornuftige priser for horror-scores ;-)
Takker for tippet :-)
SvarSlet