...så ville jeg købe en biograf. Med den grotesk store lottopulje på omkring 90 millioner kroner, der er i spil for tiden, så skulle der nok blive råd til det. Hvis man altså vandt. Og det skulle ikke bare være en hvilken som helst biograf. Nej, det skulle være en biograf, hvor der kun blev vist horrorfilm.
Alle ugens dage skulle de tre forestillinger kl. ca. 16.00, 19.00 og 21.00 være en af de nye film, så folk ikke var i tvivl om, hvor de skulle gå hen for at se det mest aktuelle premiere-gys. Fredag og lørdag aften kl. ca. 23.00 skulle der så være en rigtig grum og brutal klassiker på programmet, så som ZOMBI 2, CANNIBAL HOLOCAUST, THE TEXAS CHAINSAW MASSACRE, DAWN OF THE DEAD og alle de andre gode. Og søndag eftermiddag skulle være til et dobbelt-program med nogle af alle de vidunderlige skrækfilm fra 50'erne og 60'erne. Det ville være fantastisk... hvis man altså vandt i lotto.
Yeahh! Men nu skulle man altså også lige have folk til at komme. Der skal skabes et community omkring biografen: Poe-fans, Hammer-fans, fans af New French Extremism. Det betyder: Der skal også udgives et blad omkring det, laves en medlemsklub, kombinere filmforvisning med nattefest/natklub osv. Man skal trække på frivillig arbejdskraft og til gengæld tilbyde lave billetpriser samt årskort til en rimelig penge. Forevisning skal ske digitalt, fordi forevisning af 35mm eller 16 mm film ganske enkelt er for tungt og for dyrt!
SvarSletJeg håber, du vinder i lotto, Søren!
SvarSletIf you build it they will come!
SvarSletHvis Søren vandt den store pulje, behøvede han vel ikke nøjes med slatne digital-forevisninger. Han ville sagtens have råd til 16 og 35mm!! Hah!
SvarSletOg det ville være en kanon biograf!!! Drømmene har vi jo altid.
Jeg vil gerne købe partout-kort!
SvarSletJeg vil også gerne tilslutte mig som en ivrig gæst...!
SvarSletJeg ansøger hermed om et job i den biograf...
SvarSlet"If you build it they will come!" Haha Konge-kommentar!!!!!
SvarSletSpekulere om det kunne lade sig gøre, f.eks at købe en sal i en eksisterende biograf som franchise projekt (eller hvad det nu hedder)
Hvor man var flere om det i en eller anden aftale med filmbranchen.
tænk hvis det var økonomisk rentabelt - så var jeg med - så længe regnskabet bare går i 0,-
En stor del af pengene ville gå til at hyre folk til at forhandle rettigheder til overhovedet at få lov at vise filmene (med mindre det skulle være en hemmelig undergrundsbiograf).
SvarSletJeg har aldrig forstået det der med, at danske biografer (bortset fra Cinemateket af en eller anden grund) kun kan vise nye film, der er i gængs distribution. I udlandet, fx UK og USA viser "kult-biografer" raskt væk gamle film, som ikke er i gængs distribution. Hvordan kan det være, der er sådan en forskel?
SvarSlet@Jack: Før en film kan vises offentligt, skal der som nævnt forhandles rettigheder. Desuden er der selvsagt større potentiale i at forhandle biografrettigheder til distribution i et land med et stort marked end til et land med et lille marked, såsom Danmark, hvor du med en ældre film måske kan håbe på et par visninger under en festival. Der er små tegn på en tendens til, at det fremover kan blive nemmere at få lov til at vise film offentligt, men i dag er det en større opgave, der typisk starter med at skulle opspore og kontakte ophavsretshaverne.
SvarSletSe, det er en drøm, der er til at forstå!
SvarSletJeg drømmer, at jeg besøger din biograf, så ofte jeg overhovedet kan, og hiver alle mine venner med - og desuden stiller al den frivillige arbejdskraft til rådighed, der overhovedet er brug for.
Takker for info'en, Nicolas. Trist, at det skal være så besværligt/dyrt at vise gamle film. :/
SvarSletNu ville man nok kunne finde ud af en del af de praktiske ting så som rettigheder og filmformater, hvis man pludselig havde 90 millioner kroner stående på kontoen. Omvendt er jeg ikke i tvivl om, at sådan et projekt vil kræve en kæmpe indsats for at kunne fungere - og at det ville være en kamp at få publikum til sådan en biograf.
SvarSletJeg tror ikke helt på projektet som "vi lejer os ind i en eksisterende sal og baserer det hele på frivilligt arbejde".