Det hele begynder i 1973 i nærheden af Gatlin i Nebraska. En soldat vender hjem fra krigen og finder hele sin familie slagtet. Det er tilsyneladende byens børn, der står bag. Så hopper vi til vor tid, hvor et ungt par, Allie og Tim, er strandet med deres bil på en øde vej i Californien. De prøver at få hjælp fra en alt andet end gæstfri mand ved navn Preacher og hans postordre-kone fra Ukraine. Da parret er nødt til at overnatte hos det mærkværdige par, finder de ud af, at der er noget helt galt - og at dette har forbindelse til små dukker lavet af majsplanter.
Så skal vi til det igen. Endnu en film om de bindegale møgunger, der tilbeder He Who Walks Behind The Rows og derfor tager livet af alle voksne. Dette er sequel nr. 7 til den oprindelige film fra 1984. Denne gang er det Joel Soisson, der har skrevet og instrueret, og efter sigende er filmen kun lavet, fordi Dimension Films ellers risikerede at miste rettighederne til CHILDREN OF THE CORN-franchisen. Så et eller andet skulle de finde på, så de kan lave endnu flere kapitler i den tilsyneladende uendelige serie.
Underligt nok er dette et af de mere hæderlige indslag. Det er i hvert fald ikke så slemt, som man kunne frygte, selv om budgettet nok har været nærmest ikke-eksisterende og at der i den grad er sparet på locations. Jeg har i hvert fald set dårligere CHILDREN OF THE CORN-film - og her taler vi om serie, der på ingen måde er kendt for sin høje kvalitet. Ikke at det er en god gyser, men den prøver i det mindste at gøre noget nyt i forhold til de andre film. Og så har den en af de mest groteske slutninger, der længe er set. Den hænger slet ikke sammen med noget af det, der er gået forud, men det er lidt sjovt, at filmmagerne kaster sig ud i noget, der er så vanvittigt.
Det meste af filmen foregår dog inde i et hus, og det kræver selvfølgelig meget af skuespillerne. Kelen Coleman og Tim Rock har ikke så mange strenge at spille på, men de gør det hæderligt som det unge par, der først placeres i en socialt akavet situation og derefter befinder sig midt i et mareridt. Den slovakisk fødte Barbara Nedeljakova har flere horror-roller bag sig, men dette er ikke en af de bedre. Det er dog Billy Drago, der stjæler al opmærksomheden, og selv om han formentlig kører på autopilot, når han spiller disse roller som klam, mystisk fætter, så hæver det dog filmen noget.
Efter sigende er filmen kun lavet, fordi Dimension Films ellers risikerede at miste rettighederne til CHILDREN OF THE CORN-franchisenCHILDREN OF THE CORN: GENESIS er alt i alt en underlig størrelse, der næppe vil sige ægte skrækfans det store især - ikke fordi, det er en pligtopgave, der bare er lavet for at holde fast i nogle rettigheder. Det værste er så, at når nu missionen er lykkedes, kan Dimension Films stille og roligt arbejde på at lave endnu endnu en sequel, hvis de har lyst - og det er faktisk lidt skræmmende.
På den amerikanske dvd fra Arc Entertainment/Dimension Extreme finder man et ti minutters program, hvor Joel Soisson fortæller om arbejdet med filmen. Han antyder, at den er blevet indspillet på 14 dage, hvilket nok skal være rigtigt. Han kommer også ind på den vanvittige finale, der er blevet til ved at kombinere billigt indkøbte optagelser fra en dyr actionfilm (BAD BOYS II) med det, man selv lige kunne lave på et lavt budget. I programmet kan man i øvrigt også opleve Billy Drago, der bøffer en replik ved at sige He Who Walks Between The Rows. Der har åbenbart ikke været tid til at tage den om, for i selve filmen er det korrekte He Who Walks Behind The Rows dubbet ind, men det er tydeligt, at Dragos læber former ordet "between".
CHILDREN OF THE CORN: GENESIS, USA, 2011. Instruktion: Joel Soisson. Medvirkende: Kelen Coleman, Tim Rock, Billy Drago, Barbara Nedeljakova, Duane Whitaker. Musik: Jacob Yoffee.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar