Der er ingen tvivl om, at Hammer er noget helt unikt i skrækfilmens verden, og at det derfor er vigtigt at bevare disse fantastiske produktioner, så vi kan få glæde af dem i mange årtier ud i fremtiden. Nu gør StudioCanal og en stribe af deres samarbejdspartnere for alvor noget ved projektet. Mere end 30 klassiske Hammer-titler skal udgives på Blu-ray - og det med bunker af nyt ekstramateriale.
Allerede den 5. marts udkommer DRACULA: PRINCE OF DARKNESS - og det bliver på en Blu-ray/dvd-combo. Så følger THE REPTILE og THE PLAGUE OF THE ZOMBIES. Derefter vil man kaste sig over bl.a. THE DEVIL RIDES OUT, RASPUTIN: THE MAD MONK og THE MUMMY'S SHROUD. Man kan også glæde sig til det, der beskrives som definitive udgaver af THE CURSE OF FRANKENSTEIN, DRACULA og THE MUMMY.
Det er Hammer-eksperten Marcus Hearn, der producerer det nye ekstramateriale. Man kan følge arbejdet med det enorme projekt på denne blog, hvor man i øvrigt ønsker StudioCanal tillykke med den Blu-ray-udgave af QUATERMASS AND THE PIT, der udkom i efteråret. Den kan åbenbart opfattes lidt som en tyvstart på projektet. Kilde: Fangoria
En dejlig nyhed! Can't wait!!
SvarSletHammer har netop annonceret at Blu-ray udgaven af DRACULA skulle være på gaden den 18. marts 2013!
SvarSletDet er en fantastisk nyhed!
SletEt bluray-boxset med hele pivtøjet ville være fantastisk!!!
SvarSletCool ide. Det ser dog ud til, at filmene kommer fra flere selskaber, så de ville skulle arbejde sammen om sådan en box. Men ellers kan de enkelte selskaber måske lave deres egne boxe.
Slet