lørdag den 4. februar 2012

THE WOMAN IN BLACK på vej mod toppen

En film har knap nok haft premiere i USA, før der er nogle eksperter ovre i det statistik-fanatiske land, som begynder at regne på hvor mange penge, den formentlig vil indspille. Hammer-produktionen THE WOMAN IN BLACK røg ud i de amerikanske biografer i går og allerede her til morgen kan man på Boxoffice.com læse den første prognose om, hvordan weekendens omsætning bliver.

De kloge hoveder gætter på, at Daniel Radcliffe-gyseren vil sætte sig på førstepladsen med en omsætning på mindst 16 millioner dollar. Den er i tæt opløb med den nye sci-fi-thriller CHRONICLE, mens survival-thrilleren THE GREY, der havde premiere i sidste uge, også står stærkt. Men alt tyder på, at kvinden i sort vil stryge helt til tops. Filmen får premiere i Danmark på torsdag.

3 kommentarer:

  1. THE WOMAN IN BLACK endte så på en andenplads på hitlisten med en omsætning på 21 millioner dollar. CHRONICLE på førstepladsen nåede at omsætte for en million dollar mere.

    SvarSlet
  2. Var inde og se den iaften med en veninde.

    Må indrømme jeg var spændt på om Daniel Radcliffe kunne bryde ud af rollen som Harry Potter og især med en gyser.
    Og kan kun sige JA det kunne han, han klare det rigtig godt. For nogle kan det være svært at bryde ud af en rolle man har spille i mange år, men han kunne.

    Det er en god klassisk spøgelseshistorie, hvor der kommer nogle twist man ikke lige havde regnet med.

    Og blevet rent sagt meget positiv over filmen og kan klar anbefale den.

    Vi fik i hver fald hoppet nogle gange... hehe

    SvarSlet
  3. Mange tak for rapporten. Glæder mig meget til selv at se THE WOMAN IN BLACK, men har bare ikke haft tid ... men enhver gyser, der får en til at hoppe i sædet er værd at bruge tid på.

    SvarSlet