søndag den 1. april 2012

De levende døde i storslået isshow

THE WALKING DEAD startede med at være en tegneserie, men nu har fænomenet spredt sig til også at omfatte en TV-serie, romaner, brætspil, computerspil, figurer og meget andet. Men det stopper ikke her. Nu skal Rick Grimes og de andre overlevende også bekæmpe zombier i et storslået isshow.

- Det bliver en fantastisk produktion, hvor publikum vil kunne opleve hundredvis af zombier på skøjter, der jager hovedpersonerne, fortæller initiativtager og koreograf Flora Spoil. Hun er særlig stolt af, at det er lykkedes at omsætte zombiernes langsomme og vaklende gangart til skøjteløb. Flora Spoil understreger også, at der ikke bliver sparet på blodet i det gigantiske show, der drager på verdensturne fra 1. april næste år.

- Vores største udfordring er faktisk at undgå, at vores skøjteløbere falder i de enorme mængder teaterblod på isen, men det skal vi nok finde en løsning på, siger Flora Spoil.

5 kommentarer:

  1. Sejt, blod på is lyder som en vinder...

    SvarSlet
  2. *Flora Spoil*... good one, haha :D

    SvarSlet
  3. Zombie skøjteshow lyder da meget sjovt, men nu må de helt ærligt ta' at stoppe med at koge suppe på gamle ben. Hvad bliver det næste? En theme-park med zombier? Jeg er en stor fan af alt zombie-relateret, men nu er det altså ved at være for meget.

    SvarSlet
  4. Det er nok ikke lige den sjoveste, jeg har fundet på, men kig på datoen, når I læser dette indlæg.

    SvarSlet
  5. Oh my god...er det en Aprilsnar?? nej nej nej nej nej.. nu havde jeg lige glædet mig... NOT! ha ha

    SvarSlet