torsdag den 21. juni 2012

Et kig på hylderne

Der er formentlig lige så mange måder at organisere sin samling på, som der er filmsamlere. Her er et udsnit af mine egne hylder, hvor jeg har noget Dario Argento og Lucio Fulci stående ved siden af Hammer-filmene, Cormans Poe-film, Arrow Video-udgivelser og asiatiske gys. Det er ikke nødvendigvis logisk (der står f.eks. både en Argento- og en Fulci-film blandt Arrow-dvd'erne), men det fungerer.

16 kommentarer:

  1. Jeg har organiseret mine film efter genre og for instruktører som jeg har flere film af er de organiseret efter instruktører, så har jeg organiseret for lande i asiatiske film og for visse skuespillere, f.eks. John Wayne, Qi Shu, Bruce Lee m.fl., så står double og triplepacks, ligeledes James Bond, Hammer, Tegnefilm, Troma etc. Og så er der TV serier, der står alfabetisk.

    SvarSlet
  2. Jeg bruger et gratis program der hedder EMDB til at holde styr på min samling.
    EMDB giver alle filmene et unikt nummer og så sætter jeg en label på hver eneste film med nummeret på, og så bare sætter dem i rækkefølge.

    SvarSlet
  3. Jeg husker, at en samler (Ovesen, vist nok) engang skrev i Uncuts forum, at han ville begynde at blande formaterne (altså fx alle Argento-film samlet på hylden, uanset om de var på DVD eller VHS). Jeg har aldrig hørt om andre, der har gjort det, men jo større min egen samling bliver, jo mere kan jeg se fidusen i det. Også selvom det nok kommer til at se lidt roden ud, når man som jeg ikke blot samler på DVD, men også VHS, Betamax, Video2000, video-cd'er, og laserdiscs.

    SvarSlet
  4. Jeg blander stadig formater i visse dele af min samling, fx har jeg Shakespeare-ting (bog/cd/vhs/dvd/spilledåse) på samme hylde uanset format, og det samme gælder vampyrer, Frankenstein, varulve, etc. Har man plads, kan tingene arrangeres på en hyggelig måde med små figurer eller lignende, fx står der midt i min varulvesamlig en ulvestatuette købt i Rom, plus at der fra en af bøgerne hænger en kopi at lykantrop-amuletten fra "Wolf".

    SvarSlet
  5. Min samling står i genre- og derefter alfabetisk-orden. Ellers bliver det simpelthen for overskueligt.

    SvarSlet
  6. Min samling er ikke så stor, for jeg smider ud med hård hånd, men den kører strengt alfabetisk efter titel.

    I gamle dage havde jeg tre grupper film, der hver var sorteret.

    "Gode film" "Gode B-film" "Film, som kun jeg kan lide"

    :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er nysgerrig: hvilke film faldt ind i kategorien "Film, som kun jeg kan lide"?

      Slet
  7. Af ren nysgerrighed; hvor mange film består folks samlinger af? Og er samlingerne begrænsede til film? Kan fortælle at jeg ved seneste optælling nåede op på 3374 genrefilm. Desuden et utal af figurer, plakater, soundtracks og over 300 bøger om emnet.
    Morten

    SvarSlet
    Svar
    1. Min horror-samling er hæderlig, men ikke grotesk stor. Har lige i underkanten af 1000 film.

      Slet
  8. Jeg har ingen anelse om, hvor mange film, jeg har (men mange), og at samlingen skulle blive for overskuelig er der vist ingen fare for. Jeg samler ikke på figurer (men ANDERS HOVE i rollen som vampyren RADU var jeg dog alligevel nødt til at købe!!) eller soundtracks. Men plakater (specielt store mexikanske lobbycards) har jeg en hel del af. Og bøger (30 stykker eller deromkring) og i stakkevis af filmblade og fanzines. Der er en tråd på Uncut forum, hvor et par af os viser lidt af samlingen frem, men glem os andre og bare kig på Hans-Jørn/Diaboliks VHS-samling!! Den kan tage pippet fra selv andre hardcore samlere.

    SvarSlet
  9. Et spörsmål: Kommer ikke arrow udgivelserne längere med de hvide slipcases? eller har du bare taget dem af.

    /Jörgen
    Sverige

    SvarSlet
  10. Jeg har endnu ikke modtaget en Arrow Video-dvd med en slipcase, så jeg ved ikke hvor udbredt, de er. Er det kun på første oplag eller er det kun på udvalgte titler? Jeg ved det faktisk ikke.

    SvarSlet
  11. Jeg fik en Arrow Video dvd med slipcase ("Vamp"), men om hvorvidt det var 1. oplag eller et andet ved jeg ikke...? mistænker det dog for et 1. oplag, da jeg bestilte den forholdsvis lige da den var kommet ud...

    SvarSlet
  12. De Arrow udgivelser jeg har, er købt via Amazon.co.uk og de er alle i slipcases! Måske er det kun udvalgte retailers der får dem?

    SvarSlet
  13. Jeg har også købt via Amazon.co.uk, så... På diverse YouTube-videoer, hvor folk viser deres Arrow Video'er frem, kan jeg se, at det i høj grad er Blu-ray'erne, der har slipcases. Men jeg ved ikke, om alle dvd'erne har haft det i første oplag eller om det har været udvalgte titler.

    SvarSlet
  14. Hov, der havde jeg lige overset at det var Arrows DVD udgivelser der var tale om - alle mine indkøb fra Arrow er Blu-ray!

    SvarSlet