Bradley Parkers CHERNOBYL DIARIES er netop blevet taget af plakaten i de danske biografer, efter at have kørt i to uger. Men allerede den 23. oktober vil man kunne købe eller leje filmen herhjemme på dvd og Blu-ray. Det er næsten amerikanske tilstande med sådan en lyn-premiere, men det er sikkert smart nok at bruge hypen fra biograf-premieren til at sælge nogle ekstra dvd'er.
Nu høstede filmen på ingen måde gode anmeldelser, men den får selvfølgelig et ekstra boost, fordi historien er skrevet af Oren Peli - manden bag PARANORMAL ACTIVITY. Og så er CHERNOBYL DIARIES interessant - set med nordiske øjne - fordi den er filmet af den danske fotograf Morten Søborg, og fordi man i en af rollerne kan opleve norske Ingrid Bolsø Berdal; kendt fra de to første FRITT VILT-film. CHERNOBYL DIARIES udgives af SF FIlm.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar