Jeg har tidligere været både flittig og tålmodig, idet jeg har læst og anmeldt alle fem bøger i den grotesk populære TWILIGHT-serie af Stephenie Meyer. Film-serien gik jeg dog lidt død i - især forbi bog nr. 4, BREAKING DAWN, er det værste hø. Derfor sprang jeg i første omgang THE TWILIGHT SAGA: BREAKING DAWN - PART 1 over, så jeg kunne se den i forbindelse med premieren på del 2.
...og den dag rykker faretruende nærmere. Den 15. november lander filmen i de danske biografer og hysteriet kan begynde forfra. Hærdede skrækfans skal bare trække vejret dybt og sige til sig selv, at it's only a movie, only a movie, only a movie. Og så i øvrigt glæde sig over, at nu er det slut (med mindre filmselskabet vælger at filmatisere THE SHORT SECOND LIFE OF BREE TANNER, hvilket kunne være sjovt nok, da det i højere grad er en rigtig vampyr-historie i forhold til den egentlige TWILIGHT-serie).
Men jeg tror faktisk, at TWILIGHT har overlevet sig selv. Der er kommet andre fænomener på markedet, der virker mere holdbare end Stephenie Meyers putte-nuttede fortællinger. At filmselskabet åbenbart heller ikke selv kan tage BREAKING DAWN alvorligt, kan man se på nedenstående plakat, der kandiderer til at være årets dummeste og grimmeste. Hvad i alverden har de tænkt på?
Jeg tror det er en god idé du har valgt at se dem sammen, for jeg lover dig den første del er usandsynligt kedelig - så jeg håber da der sker lidt i den sidste!. (Må dog med lidt skam erkende at jeg egentlig godt kunne lide de første 3 - omend de ikke har meget med horror at gøre ;o) )
SvarSletEfter min mening skulle Stephenie Meyer bare have skrevet den første bog; fin lille "naiv pige møder vampyr"-historie. Men så gik der serie eller jeg skal tjene nogle flere penge i det, selv om forfatteren egentlig ikke havde mere at fortælle.
SvarSletDet er nok den grimmeste plakat jeg har set! Specielt fordi den hverken ser særlig virkelighedstro eller gennemtænkt ud.
SvarSletDen sætter heller ikke forventningerne om filmen særlig højt.
Jeg kan med stolthed i stemmen sige at jeg kunne holde den allerførste TWILLIGHT-film ud, og så den faktisk til slut, da jeg kom forbi den på TV, men hold fast, hvor var den ringe... jeg bliver ihvertfald aldrig nogensinde fan...
SvarSletAf en eller anden grund kunne jeg langt bedre lide serierne om Buffy og Angel.. men der var jeg selvfølgelig også noget yngre, da de kørte på skærmen...
Nu har jeg kun set første sæson af BUFFY THE VAMPIRE SLAYER, mens jeg synes, at den under alle omstændigheder var bedre end TWILIGHT,
SletBUFFY er en ganske god serie, men som næsten alle serier, så mister den lidt momentum, når den kommer til de senere sæsoner, men de første par sæsoner eller tre var virkelig gode - fin blanding af ungdommelig gys, blandet med lidt drama og masser af komik. Forfriskende...meget forfriskende... men filmen fra 1992 var dog ikke særlig god...
SletJeg kan med stolthed sige, at jeg så et kvarter af den første Twilight, konstaterede at Catherine Hardwicke havde mistet forstanden og slukkede for den ... "Lords of dogtown" styrer dog stadig.
SvarSletJamen jeg skriver jo også at jeg er lidt skamfuld ;-)
SvarSletDet jeg godt kunne lide ved den første var historien, ideen med at de glimter som diamanter i solskin og så synes jeg de spillede godt. 2'eren kunne jeg godt lide pga. af de enorme varulve der var ret fedt lavet i betragtning af det var CGI. 3'eren har jeg glemt hvorfor...
Hell, jeg sætter min troværdighed over styr nu: Jeg kunne godt lide de tre første film (har ikke set BREAKING DAWN 1)... nej, jeg er bestemt ikke i målgruppen, men der var vampyrer og varulve... Hvis de gravede Arthur Jensen og Karl Stegger op og gav dem hugtænder, så købte jeg billet, så nem er jeg...
SvarSletBøgerne, til gengæld... Jeg har købt og læst de første 3, og der var da fine passager, husker især skildringen af de måneder der gik fra Edward forsvandt til Jacob kom ind i Bellas liv, som ganske god... Men goddamn, Bellas er irriterende, hun fremstår jo nærmest debil...
Det er jo lidt sjovt, at selv om Bella har fundet den perfekte fyr (smuk, stærk, rig, udødelig, elsker hende betingelsesløst), så kan hun ikke slippe tanken om at få noget håndværker-sex.
SvarSletHun lyder sgu som en typisk kvinde i mine øjne og ører...!
SletJamen, Twilight er noget crap!
SvarSletTusinder af twilighters mener noget andet ;-)
Slet