Er man til musik fra klassiske skrækfilm, så er man utvivlsomt stødt på komponisten Les Baxter, der bl.a. vil være kendt fra nogle af Roger Cormans Edgar Allan Poe-filmatiseringer. I de senere år er en stribe af hans scores udkommet på cd, men der gemmer sig endnu mere nede i den musikalske krypt. Her op til Halloween har det amerikanske selskab Intrada udgivet hele to Baxter-soundtracks.
Det ene er musikken fra Mario Bavas I TRE VOLTI DELLA PAURA fra 1963. Antologi-filmen, der på engelsk er kendt som BLACK SABBATH, har egentlig musik af Roberto Nicolosi (hvilket man kan høre på soundtrack-udgivelser fra bl.a. Digitmovies), men Baxter komponerede musik til USA-udgaven. Og det meste af det har været bevaret i MGM's arkiver, så vi nu kan få fornøjelsen af det på cd.
Den anden Les Baxter-udgivelse fra Intrada er fra Jacques Tourneurs gyserkomedie THE COMEDY OF TERRORS fra 1963, der bl.a. har Vincent Price, Peter Lorre, Boris Karloff og Basil Rathbone på rollelisten. Begge udgivelser udkommer i et begrænset oplag, men vil dog være tilgængelige i en rimelig periode, hvis interessen for dem er stor nok.
Kewl! "The Comedy of Terrors" er en af mine personlige AIP-favoritter og jeg har set den et utal af gange efterhånden. Les Baxters musik i den er glimrende og jeg kan godt lide, at Intrada har inkluderet "He Is Not Dead", "sunget" af Joyce Jameson. Det er komik på højt plan.
SvarSletLorre: "Mr. Tremble?"
Price: "Trumbull!"
Lorre: "I said mr. Tremble..."
Jeg kan godt lide Les Baxter, men hvad angår Mario Bava-filmene holder jeg endnu mere af de originale Roberto Nicolosi scores.
SvarSletJeg har Nicolosis LA MASCHERA DEL DEMONIO og Baxters BLACK SUNDAY på cd, og holder nok også mest af førstnævnte. Men de er nu begge gode.
SletJeg må indrømme, at jeg dårligt kan holde ud at lytte til Baxter's BLACK SUNDAY. Nicolosis originale soundtrack er en helt anden sag :-)
Slet