lørdag den 6. oktober 2012

Wes Cravens voodoo-mareridt!

I næste uge udgiver Another World Entertainment Wes Cravens ekstremt nervepirrende voodoo-gyser THE SERPENT AND THE RAINBOW. Og det bliver endda med et helt andet cover end det, der har prydet tidligere udgivelser rundt om i verden. Jeg kan godt li' slaglinjen: Wes Cravens voodoo-mareridt! Den er lidt sej.

12 kommentarer:

  1. Til gengæld er det nye omslag totalt usejt, nærmest kedeligt! Hvorfor er det ikke den oprindelige biografplakat?
    Heldigvis har de så skrottet den originale danske biograf/video-titel I GRAVENS DYBE STILLE RO!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om det nye cover, men jeg kan nu heller ikke li' det gamle. Så det er lidt en af de film, hvor man bare må glæde sig over indholdet.

      Slet
  2. Det er ikke for at trutte i eget horn, men vi anmelder AWE's udgivelse meget snart, inde på bloggen :)

    SvarSlet
  3. Det var da noget af et uinspirerende cover til en fremragende film. En af Wes Cravens bedste film, hvis I spørger undertegnede.

    Den gamle plakat var heller ikke sindsoprivende, men da noget bedre end det der Photoshop-halløjsa.

    SvarSlet
  4. Af en eller anden grund kan jeg bedre lide Alan Parkers thrillergyser "Angel Heart", når det kommer til film om voodoo... den regner jeg som en fremragende film, men Cravens værk er dog heller ikke dårlig... og enig, jeg synes også at det er et særdeles grimt cover!...

    SvarSlet
  5. Er det kun mig, eller har AWE en ualmindelig stor andel af grimme covers blandt deres udgivelser? De burde efterhånden overveje en anden grafiker. Det her er bestemt et af de værste, de har udsendt.

    SvarSlet
  6. Nej, det er ikke kun dig - det sker desværre for tit at deres omslag er tudegrimme! Men jeg er helt enig, THE SERPENT AND THE RAINBOW er blandt deres ringeste!

    SvarSlet
  7. Jeg syntes faktisk at de har rigtig mange fede covers på deres udgivelser. Tag f.eks 'Castle Freak', 'Jernets Herre', 'Blastfighter', 'Satan’s Sadists'. Coveret på 'Return of the Living Dead 3' er også bedre end det originale. Det helt sindssyge cover til 'Intruder' er nok min favorit. Man kan da ikke andet end gnække lidt i skægget, når man ser det på en forretningshylde...

    SvarSlet
  8. Jesper Moerchs omslag er som regel gode, synes jeg. Fx INTRUDER er kanon, men desværre har han vel ikke tid til at lave det hele (og nogle af dem er vist også lavet fra svensk side).

    Mht. dette omslagt, så savner man sgu lidt, at de havde brugt det gode gamle danske "woodoo" i stedet for. Det havde da lugtet lidt af dansk horror-tradition. ^_^

    SvarSlet
  9. Jeg synes generelt, at AWEs covers er i den pæne ende, men som fra alle selskaber kan der være svipsere. Er selv mest til forsider med det originale artwork, men det får man ikke alle steder.

    SvarSlet
  10. Der er nyt cover på SERPENT & THE RAINBOW fordi AWE-bosserne ikke kunne li' det gamle. Den oprindelige plakat har stort set uændret prydet alle udgivelser af den film nogensinde i alle lande. Jeg sætter selv stor pris på filmen og bogen, og coveret er som det er, som et forsøg på at give lidt voodoo-stemning, og når der nu skulle laves noget nyt, valgte jeg en helt anden retning end det gamle. Personligt er jeg selv meget tilfreds med det, men foretrækker selv det oprindelige. At det er noget photoshop-halløj er åbenlyst. Det gamle artwork KUNNE nemt have været det samme. Det er lavet før man havde photoshop, men er også en fotocollage, det er ikke ligefrem fordi man træder en mesterlig maler over tæerne. Jeg har også skrevet liner notes til den nye udgivelse, og det skal I være så hjerteligt velkomne til også at skælde ud over :-)

    SvarSlet