WORLD WAR Z er ikke en film, der har haft det for let. Premieredatoen er blevet rykket, manuskriptet er blevet skrevet om og det har været nødvendigt at lave nye optagelser. Men nu er Paramount Pictures så langt, at de kan præsentere den første trailer. Den kan du se her på siden (men vær dog opmærksom på, at traileren afslører en del).
Jeg må sige, at der er knald på, og at det ser væsentligt bedre ud end f.eks. RESIDENT EVIL-serien. WORLD WAR Z har Brad Pitt i hovedrollen som en FN-ansat, der må rejse verden rundt for at sætte en stopper for zombie-apokalypsen. Filmen er baseret på en roman af Max Brooks og Marc Forster har instrueret. Du finder filmens officielle hjemmeside her og den er selvfølgelig også på Facebook. Zombie-verdenskrigen brager løs i de danske biografer fra den 11. juli næste år.
Glæder du dig til at se WORLD WAR Z?
Et plus at filmen spiller som en katastrofefilm, men derimod er jeg mindre imponeret af de digitale supersprinter zombier! Men nok en film der skal ses - tror dog godt, at jeg kan vente til den foreligger på DVD/Blu-ray!
SvarSletDet korte svar til dit spørgsmål: JA!!! Jeg glæder mig :-)
SvarSletOg det kunne godt blive i Biografen - hvis de dog bare ville re-introducere det røde biografvelourtæppe...
Jeg vil bestemt også gerne se den, men om det bliver i biografens mørke eller på dvd foran husalteret er jo så lige spørgsmålet. Jeg vil dog indrømme, at det bestemt ville hjælpe, hvis de re-introducerede det røde velourtæppe. LOL.
SvarSlet