torsdag den 1. november 2012

Euro-klassiker endelig på dvd

Jeg kender ikke noget til den italiensk-spanske euro-klassiker LA NOTTE DEI DIAVOLI (eller THE NIGHT OF THE DEVILS) fra 1972 af Giorgio Ferroni, men jeg kan forstå på fans, at den længe har været savnet på dvd. Det har RaroVideo nu gjort noget ved med en udgivelse på både dvd og Blu-ray. Her får man filmen med et italiensk og et engelsk lydspor og med engelske og tyske undertekster. Som ekstramateriale er der bl.a. interview med FANGORIA-redaktør Chris Alexander og komponisten Giorgio Gaslini.

Det interessante ved LA NOTTE DEI DIAVOLI er bl.a., at den er baseret på en fortælling af grev Aleksej Tolstoj fra 1839, der hedder LA FAMILLE DU VOURDALAK: FRAGMENT INÉDIT DES MÉMOIRES D’UN INCONNU. Den danner også basis for Boris Karloff-episoden i Mario Bavas I TRE VOLTI DELLA PAURA (eller BLACK SABBATH) fra 1963. På dansk findes historien som "Vourdalakkens familie" i vampyr-antologien DRACULAS GÆST; redigeret af Michael Sims.

2 kommentarer:

  1. Filmen er udsendt på flere forskellige videoudgivelser, som alle sammen efterhånden er ret sjældne; Mit eget eksemplar på hollandsk exrental hedder "Demonen der nacht". En ordentlig DVD har bestemt længe været på ønskesedlen. ^_^


    SvarSlet
  2. Det er også bare en der skal hjem, det er sikkert.

    SvarSlet