onsdag den 23. januar 2013

Årets danske horror-udgivelse 2012

For anden gang vil Dansk Horror Selskab kåre årets danske horror-udgivelse. Det sker den 16. marts på Krimimessen i Horsens. Retningslinjerne for de udgivelser, der kan komme i betragtning, er følgende:

• Værket skal være udgivet første gang i 2012 • Værket skal tilstræbe at skabe en følelse af uhygge, skræk og/eller foruroligelse for læseren • Sproget skal være fængende og fascinerende • Værket skal kunne underholde, udfordre og fastholde den voksne læser • Værket skal være en selvstændig udgivelse.

Det betyder, at der ikke nødvendigvis skal stå ordet "horror" under genrebetegnelsen på bogens bagside, men at den bruger elementer fra genren. En række forlag har haft mulighed for at indstille to værker, og det er blevet til nedenstående longlist med ti titler. Nu er det op til en gruppe af horror-bloggere og skræk-entusiaster at pege på de fem værker, der skal bedømmes af juryen.
  • HÆNDELSEN af Anne Sofie Allarp, forlaget People’s Press.
  • SKYGGER FRA OKTOBERLAND af Nikolaj Johansen, forlaget Replikant.
  • FLUGTEN FRA ROSKILDE af Michael Kamp, forlaget Tellerup.
  • DOBBELTMORDET PÅ PETER BANGS VEJ af Peer Kaae, forlaget People’s Press.
  • SORT VAND af Patrick Leis, forlaget Facet.
  • KIMÆREN af Christian Reslow, forlaget Valeta.
  • GLASBORGEN af Anne-Marie Vedsø Olesen, forlaget Gyldendal.
  • LIBRETTOEN TIL ORKESTERGRAVEN af Anne-Marie Vedsø Olesen, forlaget 2Feet Entertainment.
  • EX af Teddy Vork, forlaget Tellerup.
  • FRYGT-FILERNE af Jonas Wilmann, forlaget Kaos.
Sidste års vinder var Steen Langstrup for romanen ALT DET HUN VILLE ØNSKE HUN IKKE FORSTOD.

2 kommentarer:

  1. Af de nævnte har jeg kun læst FRYGT-FILERNE... den er til gengæld også rigtig god...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg må indrømme, at jeg ikke har læst en eneste af dem, men jeg har i det mindste EX liggende.

      Slet