søndag den 17. marts 2013
THE CABIN IN THE WOODS ... tjek!
Jeg har en masse film, jeg skal have set, og her til aften kom turen til Joss Whedon og Drew Goddards THE CABIN IN THE WOODS - en af de mest hypede og hyldede gysere i nyere tid. Nu bliver det ikke en film, jeg kommer til at anmelde, men den var da meget sjov og underholdende ... men den var på ingen måde fantastisk. Især undrede det mig en del, at manuskriptet er konstrueret, så filmen nærmest ikke byder på nogle overraskelser - hele tiden bliver vi fodret med informationer, der trækker energien ud af de twist, der er undervejs. Mystisk. Men det var dejligt endelig at få den set. Endnu et kryds på tjeklisten.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jeg er som regel nogenlunde på bølgelængde med dine anmeldelser og omtaler, men her er vi lysår fra hinanden - interessant! Jeg fandt at filmens leg med klichéer og Lovecraft-agtige slutning var brilliant. Synes også, filmen har noget nyt på hjerte, hvilket gør at den fik en høj stjerne hos mig. Men heldigvis skal vi ikke alle være enige hele tiden!
SvarSletDer er ingen tvivl om, at THE CABIN IN THE WOODS har noget nyt på hjerte, men jeg synes, at den drukner lidt i sin "se lige hvor cool det her er"-stemning. Men måske skal jeg bare se den nogle flere gange.
SletNej, vi skal heldigvis ikke være enige om alt, men underligt nok, så er en håndfuld forholdsvis populære film, jeg ikke har været vild med. Det gælder f.eks. ZOMBIELAND, SHAUN OF THE DEAD, DRAG ME TO HELL og ANTICHRIST.
Jeg plebejer har ikke set Antichrist, men de andre synes jeg var ganske udmærkede, måske med Shaun som den mest vellykkede. Tucker og Dale fandt jeg derimod direkte ringe, og den har mange fans derude. Sådan er det en gang imellem.
SvarSlet