søndag den 2. juni 2013

Digitale gyser-gensyn i CinemaxX

Det er ikke hver dag, at man kan komme ind og se ALIEN i biffen, men nu har du chancen. CinemaxX Classic er CinemaxX-biografernes serie af nye og gamle klassikere, der byder på digitale gensyn med spændende filmoplevelser. Den 4. august kører ALIEN i København og Aarhus. Det er ganske vist i det lidt irriterende Director's Cut, der ikke er helt så god som den oprindelige biograf-udgave, men sådan er det.

Den 15. september vises ALIENS og her er det heldigvis i den suveræne Special Edition. Og den 1. december er det blevet tid til et lille jule-gys i form af den herlige GREMLINS. Bemærk, at alle filmene vises uden undertekster.

1 kommentar:

  1. så er det da gremlins man skal in at se :-)

    SvarSlet