Cinemateket viser de fire første ALIEN-film

I år runder Ridley Scotts ALIEN de 40 år, og det fejres blandt andet med en landsdækkende visning af denne sci-fi-horror-klassiker i en række Nordisk Film-biografer den 16. maj. Men Cinemateket i København vil også være med i festlighederne, og de programsætter derfor de fire første film i ALIEN-sagaen i perioden den 1. til den 13. juli.

Her vil man kunne opleve ALIEN, ALIENS (i den udvidede udgave - og ja, jeg ved godt, at ovenstående biografplakat ikke er for den udvidede udgave, men det er for lidt vi ser til gamle danske plakater for genrefilm), ALIEN 3 og ALIEN: RESURRECTION. Hver film vises tre gange i løbet af perioden, og man skal være opmærksom på, at den første visning af ALIEN, den 1. juli, er en event-visning i samarbejde med Filmnørdens Hjørne, hvor man får en masse at vide om filmenes univers. Du kan se hele Cinematekets ALIEN-program her.

Ridley Scotts ALIEN runder de 40 år i år, og derfor kan du opleve den på det store lærred

En af genrens mest berømte og indflydelsesrige film er Ridley Scotts ALIEN fra 1979. Ud over det fantastiske cast med Sigourney Weaver i spidsen, den nervepirrende musik af Jerry Goldsmith og det unikke design af H.R. Giger, så er det bare en film, der sitrer af stemning. Nu har jeg dog aldrig selv oplevet den som udpræget uhyggelig, men der er tusinder af fans, der er uenige med mig, og ALIEN får tit en høj placering på lister over genrens bedste og mest skrækindjagende film. Og jeg holder ekstremt meget af den, selv om jeg ikke bliver skræmt af den.

I år kan den så fejre sit 40 års jubilæum, og derfor kan den igen opleves på det store lærred. Det sker den 16. maj i 15 Nordisk Film-biografer rundt om i landet. I Københavns-området er der i Imperial, Palads og Lyngby, og ellers sker det i Esbjerg, Randers, Aarhus, Aalborg, Herning, Kolding, Næstved, Nykøbing Falster, Hillerød, Frederikssund, Køge og Odense. Filmen vises i en 4K nyrestaureret version.

ALIEN: COVENANT: Ridley Scott flagrer forvirret rundt i en småkedelig sequel til PROMETHEUS

Efter at instruktører som James Cameron, David Fincher og Jean-Pierre Jeunet har prøvet kræfter med fortsættelser til horror-klassikeren ALIEN fra 1979, så har Ridley Scott nu sat sig tungt på den franchise, han var en af de oprindelige skabere af. På den måde kunne man have et håb om, at den populære serie ville vende tilbage til rødderne. Men efter PROMETHEUS fra 2012 og den aktuelle ALIEN: COVENANT kan man komme i tvivl om hvad det egentlig er den efterhånden 79-årige instruktør har gang i, for det er altså nogle halvkedelige film, han laver.

ALIEN: COVENANT er en direkte fortsættelse til PROMETHEUS, selv om det ikke afsløres af titlen. Vi er i prequel-land, så filmene fortæller en slags forhistorie til det, der sker i ALIEN, ALIENS og hvad de nu hedder alle sammen. Vi er i år 2104. Rumskibet Covenant er på en årelang rejse mod planeten Origae-6, der skal koloniseres. Omkring 2000 mennesker ligger i hypersøvn på Covenant sammen med en mindre besætning. Den eneste, der er vågen, er den syntetiske person Walter, der passer det hele, men en pludselig ulykke tvinger ham til at vække besætningen. Under dette dør kaptajnen sammen med to snese af de sovende kolonister.

Mens besætningen går i gang med at reparere rumskibet, modtager de et mystisk signal, der kunne være fra et menneske. Det kommer fra en planet, der virker beboelig, og derfor beslutter de sig for at undersøge tingene nærmere. Men selv om planeten ser fredelig ud, gemmer den på grumme hemmeligheder, og på ingen tid er to besætningsmedlemmer blevet smittet med noget, der på ingen måde er venligsindet. Og det er slet ikke den eneste hemmelighed, der skjuler sig på det fremmede sted.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, om denne film går op i forhold til hele Alien-universet, men jeg har en fornemmelse af, at ikke alle brikkerne passer sammen

Jeg havde det nogenlunde med den afdæmpede PROMETHEUS, selv om den stort set intet havde med Alien-filmene at gøre. Dele af den var dog mere pæne billeder end så meget andet, og den manglede samlet set energi og fremdrift. Til gengæld var de få horror-elementer i PROMETHUS meget velfungerende. ALIEN: COVENANT er mere af det samme, blot med endnu mere blod og en hel masse aliens, men der er desværre også lange stræk, der er tænderskærende kedsommelige på trods af de voldsomme action-scener.

Der er ingen tvivl om, at Ridley Scott er en rigtig dygtig billedmager, men ALIEN: COVENANT er hverken nervepirrende, intens eller uhyggelig. Mener dårligt nok, at den kan diske op med et eneste jump scare, der virker. Scott vil åbenbart hellere fascinerede sit publikum med detaljer om det, der ledte op til ALIEN end så meget andet.

At manuskriptet giver helt op cirka halvvejs inde i filmen, hjælper ikke på det samlede indtryk - og nu har man end ikke den jammerlige Damon Lindelof med på vognen denne gang, hvilket kunne have forklaret en del. Men det er altså Jack Paglen, Michael Green, John Logan og Dante Harper, der har ansvaret for historien i ALIEN: COVENANT - og formentlig også det kluntede plot-twist, der nærmest bliver annonceret med en 1000 watt pære; man skal ikke have set mange gysere for at have gættet, at det er præcis der, hvor filmen vil hen til sidst.

Blandt skuespillerne er det især Michael Fassbender, der markerer sig, men nu fylder hans rolle også en del. De mange besætningsmedlemmer når vi ikke for alvor at få en fornemmelse af, men Katherine Waterston gør det fint i en Ripley-agtig rolle. Jed Kurzels musik citerer Jerry Goldsmith på de rigtige steder, men virker ellers forholdsvis funktionel og anonym.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, om denne film går op i forhold til hele Alien-universet, men jeg har en fornemmelse af, at ikke alle brikkerne passer sammen (og her ignorerer vi lige de to spin-off/crossover-film, hvor de blodtørstige aliens var i kamp med de mindst lige så blodtørstige predators). Men det er åbenbart det, der er sagen lige nu, og den næste film bliver formentlig mere af det samme. Den skal jeg selvfølgelig også se, men jeg vil ikke ligge søvnløs frem til premieren i spænding over hvad Ridley Scott finder på næste gang.

ALIEN: COVENANT, England-USA-Australien-New Zealand, 2017. Instruktion: Ridley Scott. Medvirkende: Michael Fassbender, Katherine Waterston, Billy Crudup, Danny McBride, Demián Bichir. Musik: Jed Kurzel.

ALIEN: COVENANT er forbudt for børn

Hvis man har fulgt med på det der internet de seneste par uger, så kan man ikke være i tvivl om, at Ridley Scotts ALIEN: COVENANT er en blodig affære. Det er det gennemgående tema i mange af de anmeldelser, der allerede er publiceret, og i USA har filmen en R-rating fra MPAA, fordi den disker op med "sci-fi violence, bloody images, language and some sexuality/nudity".

I Danmark har den fået en 15-års grænse, men filmselskabet har alligevel haft ALIEN: COVENANT en tur forbi Medierådet for Børn og Unge; måske i håbet om, at den kunne få en 11-års grænse. Det kunne den dog ikke. Medierådet skriver i deres begrundelse (og vær opmærksom på mulige spoilere i teksten):

"Filmen har en dramatisk og truende grundstemning og indeholder mange intense scener med voldsomt og skræmmende indhold, hvori personer inficeres eller angribes af meget aggressive, monsterlignende rumvæsner. I en scene kan de øvrige personer blot se på i desperation, mens en anden figur flænses indefra af en fremmed livsform. Der er desuden utallige scener, hvor desperate personer må kæmpe mod de aggressive og brutale rumvæsner. Mange scener er meget blodige og eksplicitte i fremstillingen af volden. Det vurderes derfor, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år."

Børn helt ned til 7 år må dog stadig gerne komme i biffen og se ALIEN: COVENANT, takket være reglen om voksenledsagelse. Det kræver blot, at vedkommende følges med en person, der er fyldt mindst 18 år.

Flot biograf-visning af ALIEN krydret med blodige klip fra ALIEN: COVENANT

Forestillingen i CinemaxX var velbesøgt.

Filmselskabet 20th Century Fox havde udnævnt onsdag den 26. april 2017 til at være Alien Day verden over, og det blev også markeret i Danmark med forestillinger i CinemaxX i København, Aarhus og Odense og i Palads i København og Nordisk Film Biografer i Aarhus. Jeg valgte at tage ud til den i CinemaxX i København, hvor de publikummer, der havde lyst til det, kunne få en gratis øl med ind i salen. Jeg nøjedes dog med min kildevand, men så havde folk lidt at drikke, mens reklamerne kørte over lærredet. De blev fulgt op af to passende trailers, nemlig ANNABELLE: CREATION og IT, og så kunne vi komme i gang.

Peter Albrechtsen introducerer ALIEN.

Et stort Alien Day-skilt kom op på lærredet, og så fik vi lige en lille introduktion fra sound designeren Peter Albrechtsen, der gav os nogle tip til hvad vi skulle lægge mærke til i aftenens film, nemlig Ridley Scotts originale ALIEN fra 1979. Og jeg må sige, at det var en cool oplevelse at gense ALIEN i det store format. Det havde jeg ikke prøvet siden den oprindelige premiere, hvor jeg så den i Folketeatret i Odense. I denne omgang fik vi den selvfølgelig i en digital udgave, men billedet fremstod levende og grynet på den helt rigtige måde, så det var fint.

Forestillingen var ganske velbesøgt, men jeg så nu kun få, jeg kendte. Men der var nogle stykker med T-shirts med referencer til ALIEN-universet, og så var der et par gutter, der havde nogle facehugger-tøjdyr med. Sejt. Muligvis var det aftenens sidste indslag, der havde lokket ekstra mange af huse, fordi efter rulleteksterne på ALIEN fik vi nogle pænt lange klip fra den kommende ALIEN: COVENANT.

I biografen kan ingen høre dig skrige.

Vi var blandt de første i verden, der fik disse scener at se, så det var noget ganske særligt. Og man må sige, at det ser lovende ud - og helt vildt blodigt! Så nu er der endnu mere grund til at glæde sig til den 17. maj, hvor ALIEN: COVENANT får premiere. Aftenens sidste lille treat var, at vi på vej ud af salen fik en Alien Day-plakat, så det var alt i alt en god tur i biograf-mørket.

Alien Day rykker nærmere

17. maj rammer Ridley Scotts ALIEN: COVENANT de danske biografer, og så kan man jo passende varme op med at gå ind og se den originale film fra 1979. Det sker på den såkaldte Alien Day, der er en global promotion-event med relation til Alien-universet. To gange før har man holdt en såkaldt Alien Day. Den første var den 25. maj 2009, og dagen var bundet op på 30-året for premieren på den første film, men det var især ment som et reklame-fremstød for udgivelser fra Dark Horse Comics.

Sidste år overtog 20th Century Fox så fænomenet med en event den 26. april. Her var vi omkring 30 år siden premieren på ALIENS, men man valgte en dato ud fra kaldenavnet på den planet, hvor handlingen finder sted, nemlig LV-426. Diverse Alien-relaterede ting blev udgivet den dag, og film-forestillinger var også en del af tilbuddet rundt omkring.

Den 26. april i år går det så løs igen med blandt andet visninger af ALIEN anno 1979. Også danske biografer er med på vognen med forestillinger i CinemaxX i København, Aarhus og Odense og i Palads i København og Nordisk Film Biografer i Aarhus. Her skulle man også blive forkælet med en intro af Ridley Scott samt af klip fra ALIEN: COVENANT. På der net sker der sikkert også nogle ting, men det kan man læse mere om om på denne officielle hjemmeside.

H.R. Giger er død

Den schweiziske kunstner H.R, Giger døde i går, 74 år gammel, som følge af skader, han havde pådraget sig efter et fald. For de fleste horror-fans er Giger nok bedst kendt som manden bag det helt unikke design, der ses i Ridley Scotts ALIEN fra 1979. Her stod Giger ikke alene for skabelsen af selve monstret, men designede også planetoiden, hvor mandskabet fra rumskibet Nostromo opdager den fremmede livsform og støder på de mange alien-æg.

Giger arbejdede også på andre film, ikke mindst SPECIES, og har ud over sine egne bizarre, makabre, surrealistiske og erotiske kunstværker (som han selv beskrev som "biomekaniske"), arbejdet for flere musikere, hvor mange nok vil huske det barske cover til Debbie Harrys album KOOKOO, hvor den smukke sangerindes ansigt er blevet gennemboret. 

Digitale gyser-gensyn i CinemaxX

Det er ikke hver dag, at man kan komme ind og se ALIEN i biffen, men nu har du chancen. CinemaxX Classic er CinemaxX-biografernes serie af nye og gamle klassikere, der byder på digitale gensyn med spændende filmoplevelser. Den 4. august kører ALIEN i København og Aarhus. Det er ganske vist i det lidt irriterende Director's Cut, der ikke er helt så god som den oprindelige biograf-udgave, men sådan er det.

Den 15. september vises ALIENS og her er det heldigvis i den suveræne Special Edition. Og den 1. december er det blevet tid til et lille jule-gys i form af den herlige GREMLINS. Bemærk, at alle filmene vises uden undertekster.

Teaser-plakaten for PROMETHEUS er landet

I rummet kan ingen høre reklametrommerne buldre, men det forhindrer ikke Twentieth Century Fox i at sætte lidt ekstra fart i PR-maskineriet for PROMETHEUS - den kommende måske er det, måske er det ikke en-ALIEN-prequel af Ridley Scott. Her er en teaser-plakat for den nye sci-fi-action-gyser, der rammer de amerikanske biografer den 8. juni. Allerede fra den 31. maj skulle vi kunne se den herhjemme. Af en eller anden grund er jeg ikke ved at chestburste af spænding over at komme til at se denne film, men det er måske bare mig? Kilde: Bloody Disgusting

Få endnu mere at vide om ALIEN

Hvis man er tosset med Ridley Scotts ALIEN, så er dette en god nyhed. Den 17. september udkommer bogen ALIEN VAULT: THE DEFINITIVE STORY OF THE MAKING OF THE FILM. Den er skrevet af Ian Nathan og er fuldt ud godkendt af filmselskabet. Bogen går tæt på arbejdet med filmen og skulle bl.a. rumme en masse billeder, der ikke har været fremme før. Og så følger der ti kuverter med diverse ALIEN-effekter med bogen. Lyder en smule mystisk, men der er helt sikkert masser af guf til filmens fans. Du kan se den officielle ALIEN VAULT-hjemmeside her. Kilde: Shock Till You Drop

Tag til ALIENS-messe i England

Det er 25 år siden, at James Camerons dynamiske og nervepirrende ALIENS havde premiere. I den anledning arrangeres en ALIEN ENCOUNTERS: 25 YEARS OF ALIENS-messe i England. Datoerne er den 24. og 25. september og det kommer til at foregå i National Space Centre i Leicester. Her vil man bl.a. kunne opleve at blive ført igennem en forskningsstation, hvor det vrimler med aliens - og man vil kunne se kostumer og rekvisitter fra filmen.

Man kan selvfølgelig ikke holde sådan et arrangement uden at have skuespillere fra filmen. Her er det ikke just de kendte navne, der indtil videre pryder plakaten. Ricco Ross, Cynthia Scott, Trevor Steedman og Daniel Kash spillede alle fire roller som soldater, der dør undervejs i filmen. Opdateringer om ALIENS-messen vil blive lagt ud på denne Facebook-side. Kilde: Horror-Movies

Ridley Scott skal lave ny ALIEN-film

Twentieth Century Fox har planer om at genoplive ALIEN-serien, denne gang i kraft af en prequel til den originale klassiker fra 1979. Jon Spaihts skal skrive manuskriptet, mens selveste Ridley Scott er udset til at instruere. Der er ingen datoer endnu, men nu skal manuskriptet nok lige skrives først og Scott skal være færdig med at instruere sin ROBIN HOOD-film, før han igen er klar til at rykke ud i rummet. Den seneste film i den "rigtige" ALIEN-serie var ALIEN: RESURRECTION fra 1997. Siden er kommet to 'Aliens slås mod Predator'-film. Kilde: Variety.

Tegneserievold med aliens

I tegneseriernes verden har det i mange år været normalt, at helte og skurke har været på besøg i hinandens blade - og det endda på tværs af forlag, så f.eks. Superman fra DC Comics og Spider-Man fra Marvel har optrådt i den samme serie. Forlaget Dark Horse har haft stor succes med en række serier baseret på kendte film med især ALIEN som et godt eksempel. Og de har også flittigt blandet universerne. Dette er så også hændt i bøger og computerspil, men ikke helt så tit på film, formentlig fordi rettighederne til figurerne kommer op i en meget dyr liga, når de optræder i en spillefilm. Så selv om Alien- og Predator-væsnerne har kæmpet mod hinanden i flere tegneserier, var det først med AVP: ALIEN VS. PREDATOR fra 2004, at det skete på det hvide lærred.

Filmen er instrueret af Paul W.S. Anderson, der bl.a. lavede den første RESIDENT EVIL. Vi har altså ikke med en stjerneinstruktør at gøre, selv om Anderson ikke er nede på Uwe Boll-niveau. Manuskriptet er rent videospil: Et forskerhold drager til Antarktis, hvor en mystisk varmeudladning har afsløret et ukendt bygningsværk under isen. Da de når frem til stedet, en nedlagt hvalfangerstation, har ukendte kræfter allerede boret et hul ned i isen. Nede under jorden finder de en pyramide, hvor det snart vrimler med både aliens og jægere fra det ydre rum.

Historien er blot en undskyldning for at få en række personer til at rende rundt i endeløse gange. Paradoksalt nok er filmens højdepunkt det forrygende klimaks, der foregår på jordoverfladen og ikke i en smal gang. Undervejs får vi dog andre gode og solide scener, men der mangler en fornemmelse af, at dette er sejt, cool og spændende. På trods af de mange flotte effekter, så virker flere elementer lidt billige og TV-films-agtige. Alt i alt er det solid underholdning, men så heller ikke mere.

AVP: ALIEN VS. PREDATOR findes i tre versioner: Biograf-udgaven, en udvidet udgave, der har en kort ekstrascene i begyndelsen, samt en unrated udgave med lidt flere scener. Det er denne jeg har set. Unrated betyder dog i dette tilfælde ikke "meget blodig", så splatterfans vil blive skuffede. 2'eren, AVPR: ALIENS VS. PREDATOR: REQUIEM rammer de danske biografer på fredag.

AVP: ALIEN VS. PREDATOR, USA-Tyskland-Tjekkiet-England, 2004. Instruktion: Paul W.S. Anderson. Medvirkende: Sanaa Lathan, Raoul Bova, Lance Henriksen, Ewen Bremner, Colin Salmon. Musik: Harald Kloser.

Franske aliens

Jean-Pierre Jeunets ALIEN: RESURRECTION fra 1997 er noget værre rod. Dybest set er det en komedie, der prøver at løfte sig op på et æstetisk niveau, hvor den slet ikke hører hjemme. At manuskriptet ikke er udpræget originalt hjælper ikke på det samlede indtryk. Den eneste originale idé er kloningen af Ellen Ripley, der ellers har været død i 200 år, men ellers skal vi igennem det samme show med lange gange, seje militærfolk, skumle forbrydere og meget andet opkog fra de tre tidligere film.

Undervejs er der enkelte scener, der fungerer storslået - så som Brad Dourif som mærkværdig videnskabsmand, der driller en alien, men det er ikke nok. Helt håbløs er filmen ikke, men enkelte ALIEN-fans nægter ganske enkelt at tale om den, som om den slet ikke eksisterede. Jeg har netop genset den i den såkaldte Special Edition, der ikke er meget anderledes end biograf-udgaven og derfor forholdsvis overflødig.

ALIEN: RESURRECTION, USA, 1997. Instruktion: Jean-Pierre Jeunet. Medvirkende: Sigourney Weaver, Winona Ryder, Dominique Pinon, Ron Perlman, Gary Dourdan. Musik: John Frizzell

Et filmmonster vækkes til live

David Finchers ALIEN³ fra 1992 er en dybt problematisk film, ikke mindst fordi 20th Century Fox blandede sig i udformningen af det endelige produkt. Den debuterende instruktør kom ind meget sent i processen og havde nok at se til med det enorme projekt, der skulle komme til at splitte Alien-fans i to lejre. På ene side havde man de mange, der elskede James Camerons energiske og pulserende actionfilm ALIENS, på den anden side havde man de cool og postmoderne fans, der var vilde med, at Fincher flåede hele Alien-konceptet fra hinanden og uden at ryste på hånden tog livet af flere af personerne.

Jeg har nok befundet mig lige præcis i midten af de to lejre i mange år, især fordi biografudgaven af ALIEN³ er en ujævn affære, der ikke fungerer optimalt. Et egentligt Director's Cut eksisterer ikke, men dvd-boxsættet Alien Quadrilogy indeholder det såkaldte Assembly Cut, der med sin 30 minutter længere spilletid byder på en version, der skulle være tættere på instruktørens intentioner. Og det er en sand åbenbaring at se denne udgave.

Hvor biografudgaven har den dystre og depressive stemning som en given størrelse, kommer vi i den lange version ind under huden på håbløsheden. Hele historien åbner sig og giver mening på et helt andet niveau. Det er en storslået filmoplevelse, og jeg kan på ingen måde forestille mig at skulle vende tilbage til den korte version igen.

ALIEN³, USA, 1992. Instruktion: David Fincher. Medvirkende: Sigourney Weaver, Charles S. Dutton, Charles Dance, Paul McGann, Brian Glover. Musik: Elliot Goldenthal.

Aliiiiiiieeeeeeennnnnnnn!

Wow, wow og mega-dobbelt-wow! Et af de mest efterspurgte soundtracks i filmhistorien er Jerry Goldsmiths ALIEN. Ganske vist udsendte Silva Screen en cd for mange år siden, men den var slet ikke dækkende i forhold til selve filmen - og så er cd'en i øvrigt ganske sjælden efterhånden. Men nu sker der noget: Intrada udgiver den ultimative ALIEN-cd, ja, det er sgu' en dobbelt-cd med det hele på! Wow! Man har fundet de originale masterbånd, og derfor kan man nu udgive hver eneste tone, Jerry Goldsmith skrev til filmen. Og det er med demo-tracks og alternative indspilninger og det hele. Og så har man lige remixet den originale soundtrack-cd, som man også får med i pakken! Det bedste af det hele er, at dette er ikke en limited edition, men en ganske almindelig udgivelse, der vil være på markedet i mange år.

En positivt gensyn med ALIENS

James Cameron er en instruktør, der har svært ved at fatte sig i korthed. THE ABYSS giver f.eks. ingen mening i den korte biografudgave. Om Cameron er en sjusket eller en genial instruktør er lidt af en smagssag. Selv har jeg aldrig været Cameron-fan. Jeg oplever f.eks. de to TERMINATOR-film og TRUE LIES som solid underholdning, men heller ikke mere end det – og jeg skal indrømme, at jeg ikke har magtet at kæmpe mig igennem TITANIC. Så er der stort set kun ALIENS tilbage at tale om.

Jeg har tidligere beskrevet den lange Special Edition af ALIENS som ...hvordan skal jeg nu sige det, nå ja, lang! For nogle måneder siden så jeg bio-udgaven og lørdag aften blev det til et gensyn med Special Edition. Det var en interessant oplevelse på den fede måde. ALIENS er en paradoksal film. Hvor ALIEN er en rendyrket gyser, er ALIENS en actiongyser, en ”lad os pløkke en masse monstre med vores enorme geværer”-film. Dette kan sagtens være både nervepirrende og hæsblæsende, men det er ikke nødvendigvis særlig uhyggeligt. Actiongyseren en genre, der er svær at håndtere, fordi fokus ofte bliver på action i stedet gys. Store eksplosioner er nu engang altid sikkert sællert.

Man kan derfor ikke fortænke James Cameron i at satse på netop disse scener i biograf-udgaven af ALIENS, der virkelig er en actiongyser. Men i Special Edition får vi et indblik i de dødsdømte kolonisters verden og vi hører mere om Ellen Ripleys fortid. Her understreges det menneskelige element, før rædslernes slippes løs, og dermed er det i højere grad en actiongyser. Disse scener er også med til at nuancere det lidt computerspils-agtige plot.

Jeg havde i denne omgang ingen problemer med filmens længde og ALIENS er rykket et par pladser op på min personlige hitliste – men den har stadig ikke gjort mig til James Cameron-fan.

ALIENS, USA-England, 1986. Instruktion: James Cameron. Medvirkende: Sigourney Weaver, Carrie Henn, Michael Biehn, Paul Reiser, Lance Henriksen. Musik: James Horner.

Et par kritiske bemærkninger om ALIEN

Ridley Scotts ALIEN fra 1979 er blevet beskrevet som en "hjemsøgt hus-film i det ydre rum", hvilket er noget sludder. Vi har at gøre med "den mystiske fremmede"-genren, i dette tilfælde i skikkelse af et særdeles brutalt og anderledes monster. Netop H.R. Gigers uhyre er et af de helt unikke elementer i ALIEN, og i 1979 havde man aldrig set noget lignende i en film. Læg dertil de fantastiske kulisser, et hold af fremragende skuespillere og en unik og creepy stemning, hvilket alt i alt gør ALIEN til en enestående og banebrydende oplevelse. Jeg har bare et enkelt problem med den - jeg har aldrig oplevet den som særlig uhyggelig. Her er ellers filmen, der siges at kunne reducere selv hærdede horror-fans til flæbende børn, også selv om de har set den 25 gange før. Men den virker bare ikke på mig, og det gjorde den heller ikke første gang, jeg så den i biffen.

Som sagt er stemningen noget helt specielt med de lange tomme gange i det enorme rumskib og undervejs serveres en række flotte chok-scener, der ikke kunne være lavet meget bedre. Men imellem disse scener når filmen at gå lidt død og derfor når den (efter min mening) ikke op på de rædselsvækkende højder, der burde være givet i en film som denne. Nu kan jeg være en kyniker, der har set så mange skrækfilm, at alt bare flimrer forbi uden at gøre indtryk, men det tror jeg nu ikke. Carpenters HALLOWEEN er f.eks. stadig forbandet effektiv, selv om jeg burde kunne huske hvert eneste lille klip efter at have set den utallige gange.

Jeg har set ALIEN to gange i den seneste tid (i biografudgaven og i Director's Cut) og har kigget på lidt af det omfattende ekstramateriale, der følger med, og jeg har måske fundet ud af, hvorfor den ikke helt virker på mig. En særlig styrke ved filmen er personernes noget nær improviserede og meget ægte dialog (der bliver endnu stærkere af at de befinder sig i et nedslidt rumskib, hvor en knap er en rigtig knap, der siger klik - ikke noget smart STAR TREK-udstyr her). Vi tror på at besætningen på det gode rumskib Nostromo er rigtige, levende mennesker, der forsøger at overleve en usædvanlig krise. Men filmen skubber os også væk fra disse personer, fordi de som udgangspunkt ikke er særlig sympatiske og først meget sent i filmen etableres Ripley som den helt, vi hepper på. Nok virker hun hele tiden som en stærk person, der står ved sine handlinger, men hun passer jo bare sit arbejde på linie med de seks andre.

Her svigter Ridley Scott sit publikum ved at give os for lidt af disse menneskers personlighed, så jeg ikke bekymrer mig nok om deres ve og vel. Det gør jeg heller ikke nødvendigvis i en FRIDAY THE 13TH-film, hvor de fleste blot er med for at blive slagtet, men nu er ALIEN trods alt en film på et lidt højere niveau.

Det fremgår også af ekstramaterialet, at Ridley Scott stort set lod skuespillerne passe sig selv, imens han sørgede for at få de rigtige billeder i kassen. Jeg tror ikke at han er en kold skiderik, men nu var ALIEN kun hans anden film som instruktør, og han har formentlig været en smule overvældet af hele situationen. For at gøre en lang historie kort: Hans måde at skildre personerne på fungerer ikke efter min smag, og derfor bliver jeg ikke skræmt af filmen.

Alligevel elsker jeg ALIEN og den er lige på kanten af at være et mesterværk uden at være det. Men uhyggelig? No way! Lige en sidste bemærkning: Jeg foretrækker klart filmen i den oprindelige udgave. Director's Cut er ikke meget anderledes, men de ekstra scener ændrer ikke det store ved oplevelsen (hvilket i den grad var tilfældet med det forfærdelige Director's Cut af BLADE RUNNER, men det er så en helt anden historie).

ALIEN, USA-England, 1979, Instruktion: Ridley Scott. Medvirkende: Tom Skerritt, Sigourney Weaver, Veronica Cartwright, Harry Dean Stanton, John Hurt. Musik: Jerry Goldsmith.

I rummet... kan ingen tænke på plottet

Strengt taget handler de fire ALIEN-film ikke om andet end nogle mennesker, der løber igennem endeløse korridorer på flugt fra blodtørstige væsener fra det ydre rum. At dette så serveres med stil gør filmene til noget ganske særligt. Jeg har taget hul på ALIEN: QUADRILOGY-boxen og har set filmene igennem en enkelt gang i biograf-udgaverne. Det er længe siden, jeg sidst har set dem og det slår mig hvor ujævne de faktisk er. Ingen af dem er perfekte, ingen af dem er et mesterværk. Selve Alien-monstret er fænomenalt og Ellen Ripley-figuren er interessant, men reelt er der så lidt handling i de fire film, at man kan betragte de tre sequels som variationer over et tema.

James Camerons ALIENS er en rendyrket actionfilm, David Finchers ALIEN³ er en kold intellektuel sag mens Jean-Pierre Jeunets ALIEN: RESURRECTION er en spraglet kulsort komedie. Og for pokker hvor bruger de meget tid på at løbe rundt i endeløse gange! Jeg prøver på ingen måde at nedgøre disse klassikere, men det er bestemt ikke en serie uden problemer på manuskript-fronten. Visuelt scorer de alle meget høje karakterer og man er vildt godt underholdt i selskab med disse film. Men man kan undre sig over hvor mange millioner man i Hollywood smider efter halvlunkne manuskripter. I den kommende tid vil jeg kæmpe mig igennem ekstramaterialet og så se filmene igen, denne gang i special-udgaverne. Måske vil det afsløre hvorfor filmene er blevet som de er blevet.

ALIEN-tid

Jeg har taget hul på ALIEN QUADRILOGY-boxen og så den originale ALIEN i aftes (i biografversionen). Selve boxen er en vildt imponerende udgivelse med hele ni discs, men jeg regner ikke med at skrive så meget om den. ALIEN-filmene er blevet dækket intenst i bøger, blade og på diverse fan-hjemmesider, så jeg kan nok ikke tilføje det store.