torsdag den 3. oktober 2013

Mød David Warner i Helsinborg

Den næste udgave af de svenske The Scandinavian Sci-Fi, Game & Film Convention-messer finder sted den 12. og 13. oktober i Sundspärlan i Helsingborg - så det er ikke helt så langt for danske fans, der har lyst til at være med. For horror-freaks er den mest spændende gæst helt klart den engelske skuespiller David Warner. Han er kendt for et hav af roller i stort set alle genrer - ofte castet som skurken eller en anden skummel type - men en af de mest mindeværdige roller er nok som fotografen Jennings i den originale THE OMEN fra 1976.

På messen kan man også møde SUPERMAN-skuespilleren Sarah Douglas (der bl.a. har været med i RETURN OF THE LIVING DEAD III, PUPPET MASTER III: TOULON'S REVENGE og THE RETURN OF SWAMP THING), STAR WARS-skuespilleren Kenny Baker samt THE HOBBIT-skuespillerne William Kircher og Jed Brophy. Du kan få mere info på denne hjemmeside.

3 kommentarer:

  1. Ham ville jeg gerne møde...altså David Warner - han er en rigtig kultskuespiller, og en af mine kammerat og jeg snakker altid om "den rigtige David Warner", hvilket også er ham der kommer til den convention i Helsingborg...

    Han er iøvrigt også med i Neil Jordans forrygende COMPANY OF WOLVES...og så har jeg iøvrigt lige set selvsamme Jordans nyeste film BYZANTIUM, som jo vistnok skulle have været vist på Blodig Weekend, men desværre ikke blev det alligevel - en skam, fordi det er en ganske formidabel omgang vampyrfabel... meget anbefalesværdig...!

    SvarSlet
  2. David Warner er en af mine yndlingsskuespillere og har medvirket i utallige horror- og science fiction-film. Udover de allerede nævnte er der fx "Time After Time" (1979), "Time Bandits" (1981), "TRON" (1982), "Waxwork" (1988), "Star Trek V: The Final Frontier" (1989), "Star Trek VI: The Undiscovered Country" (1991), "In the Mouth of Madness" (1994), "Scream 2" (1997) og "Planet of the Apes" (2001). Og apropos "The Company of Wolves", så kan han opleves som varulv i "Providence" (1977).

    Mange vil nok især huske Sarah Douglas fra "V: The Final Battle" (1984). Også hun har virkelig mange credits i genrefilm, fra "Dracula" (1974, den med Jack Palance) til "Strippers vs Werewolves" (2012).

    SvarSlet
  3. David Warner kunne helt sikkert godt trække mig til Helsingborg... Mest fordi han var med i TWIN PEAKS, men der er bestemt masser af gode film på hans CV...

    SvarSlet