TV-serien BATES MOTEL var så stort et hit, at en sæson 2 nu er på vej. Men længe før den nye serie gjorde man faktisk et forsøg på at forvandle historien om det drabelige motel til et fænomen, der kunne skræmme på den lille skærm. I 1987 spillede Bud Cort rollen som Alex West, der i 20 år har været på et sindssygehospital sammen med Norman Bates. Da Norman dør, og Alex West bliver udskrevet, står han pludselig som ejer af motellet, fordi Norman har testamenteret det til ham.
Richard Rothstein instruerede det, der egentlig var tænkt som pilot-afsnittet til en TV-serie, men den blev aldrig til noget. BATES MOTEL nåede at udkomme på VHS her i Danmark, men det er åbenbart først nu, at man kan få fat i en dvd-udgave. Det er Universal, der har udgivet den i deres Vault Series, hvor man får filmen på en DVD-R.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar