I denne tid er der mange, der efterlyser jule-gysere. Det er ikke lige den mest overrendte del af genren, men der findes trods alt en stribe eksempler. Her i Norden er det så ikke lige noget, der er blevet gjort så meget ud af - umiddelbart kan jeg kun komme i tanke om den grotesk elendige ONE HELL OF A CHRISTMAS af Shaky González (og så er der den finsk-norsk-svenske-franske RARE EXPORTS, er jeg blevet gjort opmærksom på).
Men nu kommer nordmændene sandelig med en jule-gyser, nemlig O’HELLIGE JUL, der er instrueret af Magne Steinsvoll og Per-Ingvar Tomren. Det skulle åbenbart være en ganske blodig affære, så det skal blive spændende en dag at få mulighed for at se den. O’HELLIGE JUL får premiere i Norge på fredag - så er det bare med at holde udkig efter en dvd-dato. Kilde: NordicFantasy.info
Hov, glemmer du ikke lige RARE EXPORTS fra Finland? Som i øvrigt er en ret underholdende affære!
SvarSletJeg har helt glemt RARE EXPORTS; muligvis fordi jeg ikke har set den endnu.
Slet