onsdag den 1. januar 2014

Så tager vi hul på et nyt år i gysets verden

Velkommen til 2014, der forhåbentlig bliver præget af den ene makabre, ulækre og skræmmende oplevelse efter den anden. Men først lige et kig tilbage på 2013, der også har stået i uhyggens tegn.

NOGLE FILM FIK DU VEL SET?
Tja, men slet ikke så mange, som jeg gerne ville. Nu har jeg i året, der gik, ikke været så nøjeregnende med at få skrevet ned hvilke film, jeg har konsumeret, så enkelte titler kan være gledet ud af hukommelsen. Men nedenstående liste er nok meget dækkende, og den afslører, at jeg i 2013 har set 88 gysere. En af dem nåede jeg at se tre gange (den nye EVIL DEAD: heraf én gang med kommentarlydspor og én gang i biffen), mens SCREAM 4 kom lidt på repeat - den fik jeg faktisk set hele fire gange. Hvis man bare lige skal slappe af med noget uforpligtende horror, så fungerer den perfekt. Anyway, her er 2013-listen:

A HAUNTING IN CONNECTICUT 2: GHOSTS OF GEORGIA * A HORRIBLE WAY TO DIE * AMERICAN MARY * ANTIVIRAL * BERBERIAN SOUND STUDIO * BEYOND THE LIMITS * BITTER FEAST * BLACK DEATH * BLACK PAST * CHAINED * CHERNOBYL DIARIES * CURSE OF CHUCKY * DARK NIGHT OF THE SCARECROW * DAWN OF THE DEAD (remake) * DON’T GO IN THE HOUSE * DRACULA (Dario Argento) * EDEN LAKE * EIGHT LEGGED FREAKS * EVIL DEAD * FREDDY VS. JASON * FRIDAY THE 13TH: THE FINAL CHAPTER * FRIDAY THE 13TH PART 2 * FRIDAY THE 13TH PART III * FROM BEYOND * GRAVE ENCOUNTERS * GRAVE ENCOUNTERS 2 * GROTESK * HALLOWEEN: 25 YEARS OF TERROR * HELLBOY * HELLRAISER * HERE COMES THE DEVIL * HOMICIDAL * HOUSE OF USHER * JASON LIVES: FRIDAY THE 13TH PART VI * MAKE-OUT WITH VIOLENCE * MAMA * MANIAC (remake) * MAY * MEGA PIRANHA * NIGHT OF THE LIVING DEAD 3D * NIGHT OF THE LIVING DEAD: RE-ANIMATION * NIGHTMARE ON LEFT BANK * OFFSPRING * PANIC BUTTON * PARANORMAL ACTIVITY 4 * PARANORMAL ACTIVITY: TOKYO NIGHT * PENANCE * PREMUTOS – DER GEFALLENE ENGEL * PSYCHOS IN LOVE * RETURN OF THE LIVING DEAD III * SCREAM 4 * SHARK NIGHT * SHARKNADO * SINISTER * SLASHER HOUSE * SLEEPAWAY CAMP * SPIDERS * SPLINTER * STITCHES * TALES FROM THE CRYPT * TEXAS CHAINSAW * THE ABCS OF DEATH * THE BATTERY * THE BURNING MOON * THE CABIN IN THE WOODS * THE COLLECTION * THE DENTIST * THE DENTIST 2 * THE DYATLOV PASS INCIDENT * THE HAUNTING (1963) * THE HAUNTING (1999) * THE HAUNTING IN CONNECTICUT * THE INNKEEPERS * THE LAST EXORCISM PART II * THE LEGEND OF HELL HOUSE * THE LORDS OF SALEM * THE PACT * THE POSSESSION * THE REVENGE OF FRANKENSTEIN * THE SIXTH SENSE * THE SKULL * THE TEXAS CHAINSAW MASSACRE (2003) * THE WATCHER IN THE WOODS * THE WOODS * UNDERWORLD: AWAKENING * V/H/S * V/H/S 2 * WRONG TURN 5: BLOODLINES

MEN HVAD MENER DU SÅ OM DE FILM, DU SER?
Jeg har stor respekt for de af mine kolleger, der anmelder på daglig basis - uanset om det er film, bøger eller musik, de skriver om. Selv om vi alle har en holdning til tingene, så kræver det en del at kunne formidle sin mening på en kvalificeret måde, så andre kan drage nytte af det. Jeg synes personligt, at det er svært at skrive gode anmeldelser, men jeg prøver da: Af de 88 film, jeg fik set i 2013, har jeg anmeldt de 23 af dem. Husk i øvrigt, at alle mine film-anmeldelser er samlet ovre på denne side.

TO BLOG OR NOT TO BLOG...
Jeg har haft virkelig travlt med mange forskellige ting i året, der er gået, hvilket har taget tid og kræfter fra indholdet på Skræk og Rædsel. Det er dog blevet til mere end 300 indlæg, hvilket trods alt er meget hæderligt. Heldigvis har jeg jer trofaste læsere, og når man ser på årets klik, så er det blevet til godt 96.000 besøg, omkring 55.000 unikke besøgende og mere end 143.000 sidevisninger. Mange tak for jeres støtte og fortsatte interesse for mine skriverier. Desværre har jeg ikke nået så meget på min "hemmelige" blog, Rygende Revolvere, der handler om westerns, men det skal nok komme...

STADIG IKKE PÅ DET DER KVIDDER
Ud over Twitter er der efterhånden så mange sociale platforme, hvor man på den ene eller den anden måde kan komme i kontakt med folk. Jeg er dog stadig lidt gammeldags, og har kun Skræk og Rædsel liggende på Facebook. I skrivende stund følger 391 med på Fjæs (tak for det), men der er plads til mange flere. Klik endelig forbi...

VI RINGER TIL HAM EKSPERTEN...
Jeg har i årets løb været i radioen nogle gange - ikke mindst hos SARA OG DAVID PÅ P3, hvor det især har handlet om zombier. Det er en sjov udfordring at være igennem live på landsdækkende radio, men det er gået superfint; også selv om man kommer lidt ud i genrens afkroge - ikke mindst den dag, hvor det endte med at handle om zombiers sexliv. Hmmm.... En anden af årets store oplevelser var i starten af december, hvor jeg på Blågårdens Bibliotek introducerede klassikeren THE HAUNTING.

ALLE TIDERS BLODIGE WEEKEND
Jeg gik glip af den første udgave af filmfestivalen Blodig Weekend, men nåede at være med i alle fire dage i 2013. Fik set otte film af overvejende god kvalitet, og det var fantastisk at møde så mange fans af den grumme genre - herunder gutterne fra shoppen Phantasmo DVD, hvorfra jeg på deres Facebook-side har lånt dette "Happy Customers"-billede af mig selv. Fik skrevet et dagligt indlæg om det, jeg oplevede på festivalen. Heldigvis vender Blodig Weekend tilbage her i 2014, så det glæder jeg mig til.

HVAD ER SÅ PLANERNE FOR SKRÆK OG RÆDSEL?
Tja, der står stadig nogle ting på mine gamle to-do-lister, så måske skulle jeg få samlet alle de løse ender op. Ellers er der ikke planlagt de store projekter, men det kan jo nå at komme. Jeg håber, at du vil kigge forbi en gang imellem her i rædslernes vidunderlige verden.

6 kommentarer:

  1. Hey Søren, tak for endnu en forrygende grumt år - ser frem til mere fra din side i 2014. Det er fortsat en fornøjelse af følge med i dine skriverier. Bjarke

    SvarSlet
  2. Der skal også lyde et godt nytår herfra! Håber på meget nyt på din blog i '14.

    SvarSlet
  3. Vent... der findes "Skræk og rædsel"-Tshirts!?!? Hvor bestiller man? Eller er det bare en enkelt, du har fået lavet til dig selv??

    Fint-fint indlæg, Søren. Glæder mig til indlæg i det nye år. xD

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en one-of-a-kind-T-shirt, som jeg har fået af min søde kone. Tror ikke, at det er en beklædningsgenstand med det store salg i, så en Skræk og Rædsel-webshop med merchandise virker ikke helt som et realistisk projekt.

      Slet