onsdag den 26. februar 2014

THE DEEP RED HORROR HANDBOOK: En håndbog for hardcore-horror-fans

Den amerikanske forfatter og filmkritiker Chas. Balun, der døde i 2009, var kendt for at sige tingene rent ud - og han lagde ikke skjul på, at han elskede genrens mest makabre og blodige film. Jeg kom til at tænke på Balun, fordi han åbenbart hyldes i det kommende nummer af bladet GOREZONE, og fordi jeg på YouTube har set et par gamle nyhedsindslag, hvor han bliver interviewet. På mine hylder har jeg enkelte af Baluns bøger stående, og det slog mig, at det er på tide, at jeg får genlæst THE DEEP RED HORROR HANDBOOK.

Den anmeldte jeg i november 1989 i mit fanzine PHENOMENA, og jeg synes lige, at I skal have et elektroniske genoptryk af den anmeldelse. Bemærk, at jeg undervejs har et lidt naivt indtryk af hvor censurerede de danske videokopier af filmene var dengang (jeg tror ikke, at det nødvendigvis var så slemt - til gengæld var udvalget nok ikke helt så omfangsrigt som i USA):

THE DEEP RED HORROR HANDBOOK

Fagbog redigeret af Chas. Balun, Fantaco Books 1989, 319 sider.

Folkene bag det amerikanske magasin DEEP RED har aldrig været bange for at sige tingene, som de er. Især har redaktøren Chas. Balun væltet nogle særdeles heftige indlæg af sig i de senere år. Nu, hvor magasinet synes at være gået ind, er alle kræfter blevet samlet i THE DEEP RED HORROR HANDBOOK, der former sig som en hyldest til skrækfilmen i 80'erne, genrens hidtil mest blodige årti.

Allerede i forordet slår Chas. Balun dog fast, at det er for snævert at se på 80'erne alene. Man skal se på hvilke film, der har haft indflydelse på genren i dette årti. Og meget havde sikkert set anderledes ud, hvis vi ikke havde fået film som John Carpenters HALLOWEEN (1978), Ridley Scotts ALIEN (1979) og George A. Romeros DAWN OF THE DEAD (1978). Læg dertil Sean Cunninghams FRIDAY THE 13TH (1980), og vi har grundlaget for stort set alt, hvad der har rørt sig på rædsels-celluloid i dette tiår.

Bogen består af en række kortere og længere artikler, krydret med et hav af billeder. Todd French har skrevet en temmelig ligegyldig analyse af Dario Argentos film, mens Dennis Daniel har skrevet en fremragende artikel om "Eco-Horrors og Biohazards", om de rædsler, der opstår, når mennesket griber ind i naturen eller sin egen biologi. Tegneren Steve Bisette fortæller begejstret om stort set hver eneste kannibalfilm, der er lavet i denne verden, og følger den (meget sympatisk) op med en artikel om dyrplageri i film. Chas. Balun skriver om "Films that bite", de film, der er så rystende, at man ikke blot kan betragte dem som harmløs underholdning. Blandt de værker, Balun trækker frem, er tyskeren Jörg Buttgereits ubehagelige nekrofili-gyser NEKROMANTIK.

Bogens bedste indslag er Graham Raes artikel om kvalerne ved at være horrorfan i Storbritannien. BBFC og andre aggressive censur-paneler med store sakse har i de senere år gjort det til et sandt helvede at se skrækfilm, især på video, på de britiske øer. Der lader dog til at være et stort net af fans, der ivrigt bytter kopier af ucensurerede  film, og originale kopier af gamle splatterfilm forhandles til priser oppe omkring 1000 kroner i London.

"The Gore Score" er et rating-system for skrækfilm, som Chas. Balun har opfundet. Udover de sædvanlige stjerner (her bruges dog dødningehoveder), er splatter-indholdet af hver film vurderet på en skala på 0 til 10. Over 500 skrækfilm er vurderet på denne måde, alle krydret med "capsule reviews". Nok er det altid skægt at andre menneskers mere eller mindre intelligente vurdering af film, men der et enkelt irritations-moment ved "The Gore Score". Man ved jo som læser godt, at skribenterne sidder ovre i USA og ser "uncut og unrated"-versioner af filmene, og det er ikke just de versioner, der står i den lokale videobiks henne om hjørnet. Vi må nøjes med de af moralisterne godkendte kopier, og kun af skumle omveje kan vi se glimt af denne vilde og ucensurerede rædselsverden, der gør livet lidt sjovere for de amerikanske video-freaks.

THE DEEP RED HORROR HANDBOOK er i høj grad grad en bog, der er skrevet af fans, der henvender sig til andre fans. Det her er ikke noget lærd værk til ære for filmstuderende. De fleste af sprogets værste gloser bruges hyppigt, og syntaksen er ofte særdeles knudret. Men den uhæmmede begejstring stråler ud af hver eneste side, og så kan man jo finde sig i meget.

Bogen er nærmest at betragte som et 320 sider langt nummer af DEEP, og man kan da også finde en del genbrug fra magasinet, men jeg foretrækker selv at have en bog stående på hylden end at have nogle krøllede blade liggende i skabet. Jeg vil dog ikke anbefale alle straks at styrte ud og bruge 220 kroner på THE DEEP RED HORROR HANDBOOK, den er på ingen måde et must, men den er da ganske skæg at have stående. Kig på den, før du køber!

Og på trods af BBFC, MPAA og andre hysteriske moralister blev 80'erne et blodigt filmårti. Jeg glæder mig til 90'erne!

4 kommentarer:

  1. Hej Søren.....ja en virkelig skøn bog at anskaffe sig dengang for maaange dage siden, hvor en stor horrorverden åbnede sig viiiildt flot op via f.eks denne håndbog. God ide at kigge tilbage på denne måde som du gør. Selv gør jeg lidt det samme for tiden, med Jorg Buttgereit....lidt tv-produktion ifm min udsendelsesrække af FilmTozzen......så endelig fortsæt med at nærlure gode gamle travere af forskellig slags fra vores "gyser-ungdom"......cheers, Lars, Aalborg

    SvarSlet
    Svar
    1. Takker. Elsker også at dykke ned i den grumme horror-fortid ... hold da op, hvor tiden går.

      Slet
  2. Den bog er et kært minde! THE DEEP RED HORROR HANDBOOK var min trofaste rejsekammerat i mange år, altid med i bagagen i det tilfælde at jeg skulle falde over en butik der solgte videofilm.
    Din anmeldelse slutter med sætningen: " Jeg glæder mig til 90'erne!"... fik du dine forventninger til årtiet indfriet??

    SvarSlet
    Svar
    1. I forhold til 90'erne, så må jeg sige både-og. Genren mistede noget bid i det årti, men der kom også værker, der pegede fremad og som havde noget særligt som f.eks. CANDYMAN, BRAINDEAD og - på kanten af årtiet - THE BLAIR WITCH PROJECT. Og så er jeg stor SCREAM-fan!

      Men 90'erne kunne bare ikke det samme som 80'erne, så...

      Slet