ANNABELLE: Helt ærligt ... jeg havde håbet, at der ville dukke nogle flere gys op i denne her

James Wans THE CONJURING var en kæmpesucces med en omsætning på den festlige side af 300 millioner dollar, og det alene i biograferne. Når pengene vælter ind på den måde, vil man i Hollywood naturligt nok tænke på at lave en 2'er, og hvis det virkelig koger, så kan man også fremtrylle spin-off-produktioner. I dette tilfælde koger det. THE CONJURING 2: THE ENFIELD POLTERGEIST er planlagt til at få premiere i 2016, mens spin-off-filmen ANNABELLE i øjeblikket henter endnu flere dollar ind til filmselskabet.

I THE CONJURING mødte vi ægteparret Ed og Lorraine Warren, der undersøgte de mystiske fænomener i familien Perrons hus. Dette blev koblet sammen med fortællingen om en af de paranormale efterforskeres tidligere sager, nemlig den om dukken Annabelle, som en sjæl har taget bolig i. Det ligger derfor lige til højrebenet at lave en film, hvor dukken er hovedpersonen, og hvor hele forhistorien rulles op.

Vi befinder i slutningen af 60'erne i USA, hvor Manson-famlien og andre kulter sætter deres præg på TV-nyhederne. Ægteparret John og Mia er det perfekte amerikanske ægtepar, hvor han er ved at uddanne sig til læge, mens hun går rundt derhjemme og venter deres første barn. Hun samler på dukker, og John har fundet netop den, der mangler i hendes samling. En aften myrdes naboerne brutalt, og gerningsmændene trænger ind i John og Mias hjem. Den ene af forbryderne begår selvmord med Mias nye dukke i favnen, mens den anden bliver skudt af politiet. Men rædslerne er ikke slut endnu - nogen eller noget hjemsøger ægteparret.

ANNABELLE er instrueret af John R. Leonetti, der var fotograf på THE CONJURING, de to INSIDIOUS-film samt en stribe andre horror-projekter, så han burde været inde i kunsten at skabe den rette stemning. Filmen er da også flot at se på med lækre kulisser og et ganske overbevisende tidsbillede (jeg husker dog ikke lige om der var nogle af de medvirkende, der røg, så på den måde er miljøskildringen ikke MAD MEN-agtig). Vi får dog lidt for mange referencer til ROSEMARY'S BABY, hvilket forstyrrer oplevelsen.

Manuskriptet er skrevet af Gary Dauberman, der tidligere har leveret historien til billige dyregysere som BLOOD MONKEY og IN THE SPIDER'S WEB. Han giver sig god tid til at lade os lære hovedpersonerne at kende, hvilket er en god ting, fordi de på overfladen er så polerede og kedsommelige. Ward Horton har dog ikke så meget at byde på i rollen som John, mens Annabelle Wallis har flere strenge at spille på - vi tror virkelig på hende som den stakkels mor, der må så meget ondt igennem. I stærke biroller trækker Tony Amendola og Alfre Woodard op i den samlede bedømmelse.

Som skrækfilm betragtet er ANNABELLE dog en sløj omgang - den er ganske enkelt ikke uhyggelig nok. Vi får et par "hele salen hopper i sædet"-gys, men hvis man har set filmens trailer, har man allerede fået alle godbidderne. En mareridts-agtig sekvens i en kælder er sådan set effektiv nok, men jeg fik mere fornemmelsen at se nogle scener, der var blevet til overs fra INSIDIOUS. Og så er klimaks melodrama af værste skuffe - helt blottet for gys og gru.

Samlet set er ANNABELLE et stykke velproduceret underholdning med flotte billeder og god stemning, og den er OK at fordrive tiden med, hvis ikke andet på biografernes menukort kan friste. Men jeg havde håbet på lidt mere skræk og rædsel fra en film, der har sit udspring i en af sidste års mest sjaskhamrende uhyggelige horror-oplevelser.

ANNABELLE, USA; 2014. Instruktion: John R. Leonetti. Medvirkende: Annabelle Wallis, Ward Horton, Tony Amendola, Alfre Woodard, Kerry O'Malley. Musik: Joseph Bishara.