WRONG TURN 6 byder på splatter og afsporet sex, men kører for meget på rutinen

Så skal vi til det igen. Endnu engang kan man opleve en gruppe mennesker, der - på den ene eller den anden måde - er kommet på afveje, og pudsigt nok ender et sted, hvor de tre kannibalistiske galninge Three Finger, Sawtooth og One Eye gør indhug i lokalbefolkningen. Det er en formel, der har holdt liv i WRONG TURN-serien siden Rob Schmidts original fra 2003. Nu er vi nået til den sjette af filmene, men det stopper på ingen måde her - en 7'er rammer os til næste år.

I WRONG TURN 6: LAST RESORT følger vi Danny, der har arvet kurstedet Hobb Springs et sted i Vest Virginia. Han tager derop sammen med sin kæreste og en håndfuld af sine venner for at tjekke stedet ud og for at få mere at vide om en gren af familien, han ikke vidste eksisterede. Stedet passes af det mærkværdige søskendepar Jackson og Sally, og de lægger ikke skjul på, at de opfatter Danny som noget ganske særligt. Imens dør folk som fluer på kurstedet.

Efter at have leveret tre elendige - men formentlig succesfulde - WRONG TURN-film er instruktøren Declan O'Brien ikke længere manden, der styrer showet. Nu er Valeri Milev hyret til opgaven, og hvis du synes, at navnet lyder østeuropæisk, så er det ikke forkert. Milev er fra Bulgarien, hvor to af de tidligere WRONG TURN-kapitler er blevet indspillet, og han er på hjemmebane, da 6'eren også er lavet i landet.

Vi er altså tusinder af kilometer fra det Vest Virginia, hvor handlingen finder sted. Kulisserne ser alt andet end amerikanske ud, og selv om man har importeret en stribe skuespillere fra USA (og et par stykker fra England) for at bevare illusionen, så fungerer det ikke rigtig. Budgettet på filmen har efter sigende været på syv millioner kroner, så man har ikke haft alverden at rutte med (til den pris kunne man faktisk lave tre WRONG TURN-film for det samme, som det har kostet at lave bare et enkelt afsnit af Ole Bornedals-TV-serie 1864). Men det ville have hjulpet med en lidt mere realistisk miljø-skildring.

På trods af dette er WRONG TURN 6 en anelse bedre end de tre sidste kapitler. Ganske vist er personerne irriterende og øretæveindbydende som altid (hvorfor i alverden skal man i sådan en gruppe af "venner" i en gyserfilm altid have et fjollehoved, der ryger hash, og en narhat, der optager alting med sit kamera? Man kan undre sig over, at disse mennesker i det hele taget er venner). Men man prøver virkelig at lave noget, der ikke helt ligner de tidligere film. Ingredienserne er lidt mere baggrundshistorie og solide doser af sex - heraf noget, der er både kinky og creepy.

Tonen er simpelthen mere sleazy denne gang, og selv om det ikke er nok til at redde filmen, så skal producenterne have point for at have gjort et forsøg på at dreje serien over i en anden retning. Måske lykkedes det dem næste gang, men man kan aldrig vide. Et bedre hold af skuespillere ville have hjulpet, og så får man ikke for alvor en fornemmelse af, hvor vi er henne rent tidsmæssigt i WRONG TURN-universet. Men man kan nok ikke forlange mere af disse bizarre produktioner.

WRONG TURN 6: LAST RESORT er udgivet på dvd i England af 20th Century Fox Home Entertainment, og hvis man er fan af serien, så kan man roligt købe denne udgave - der er nemlig danske undertekster på. Ekstramaterialet er lidt sparsomt. "Inheritance" er en lille film, der åbenbart har været med til at lokke Danny til at opsøge sin arv. Den bliver man ikke meget klogere af at se. "Hobb Springs: A Place to Rest…In Peace" byder på et ultrakort kig bag kameraet, og det er ikke det store sus, men der er da et par kommentarer fra instruktøren, og det er fint lige at få sat et ansigt på ham.

Det bedste indslag er "All The Kills in Them Hills", der viser samtlige drab i alle seks film. Selv om den er hurtigt overstået (og byder på talrige spoilers), så ville den kunne bruges til at sætte lidt ekstra gang i f.eks. en horror-fest. Sjov og splattet.

WRONG TURN 6: LAST RESORT, USA, 2014. Instruktion: Valeri Milev. Medvirkende: Anthony Ilott, Chris Jarvis, Aqueela Zoll, Sadie Katz, Rollo Skinner. Musik: Claude Foisy.