De første skridt ind i Blu-ray-verdenens rædsler

Jeg har aldrig været en frontløber, når det gælder gadgets og underholdnings-teknologi. Var muligvis en af de første i min klasse, der i sin tid købte en Commodore 64-computer, men jeg er på ingen måde typen, der ligger i kø foran en butik for at få fingre i den seneste iPhone-model. Købte relativt sent min første videomaskine, og der gik mange år, før jeg byttede dvd-afspilleren ud med en, der kunne håndtere amerikanske region 1-skiver. Så jeg er selvfølgelig håbløst bagud i forhold til mange andre, når jeg her kan afsløre, at jeg for en lille måneds tid siden købte en Blu-ray-afspiller.

Nu var det gamle tykskærms-TV ikke meget værd efterhånden, så da hjemmets husalter blev opgraderet til at være en af de der fladskærms-tingester, lå det ligesom i kortene, at der også skulle en Blu-ray-afspiller til. Her har jeg for en gangs skyld været en lille smule på forkant, da jeg har anskaffet mig en model, der kan afspille dvd'er og Blu-rays fra hele verden. Der er trods alt en god portion spændende horror-titler, man kun kan få fra USA, og det ville være surt at afskære sig selv muligheden for at købe dem hjem.

Jeg er dog startet et helt andet sted, nemlig med fire klassikere. Den første håndfuld Blu-ray-gysere, jeg har købt, består af THE FOG, THE THING, PSYCHO og AN AMERICAN WEREWOLF IN LONDON. Filmene har jeg i forvejen på dvd, og dermed har det været muligt at vurdere, om den højere opløsning også giver en større oplevelse.

Først så jeg John Carpenters THE FOG, og den er jo altid god. Umiddelbart var jeg dog ikke så imponeret over billedkvaliteten, hvilket til dels var min egen skyld - eller i hvert fald fladskærmens. Det var specielt tydeligt i scenen, hvor den lokale spydspids i Antonio Bay, Kathy Williams, går langs et stakit sammen med sin assistent Sandy (de to spilles af Janet Leigh og Nancy Loomis). Her fik man en effekt som om, at stakittet kastede skygger op i luften. Samtidig var det som om, at der var digital støj rundt om karakterernes ansigter - især når de drejede hovedet.

Løsningen lå dog ligefor. I indstillingerne på mit Panasonic finder man alle mulige fine funktioner så som Støjreduktion og Intelligent Frame Creation, hvilket skal være med til at fjerne støj og give et mere roligt billede. I mit tilfælde stod de fleste af dem vist på "automatisk". Problemet er bare, at når det materiale, der hentes ind fra Blu-ray-skiven, som udgangspunkt er i top, så prøver TV'et faktisk at rette op på et perfekt signal, og det kan muligvis være med til at skabe støj. Om det er i nærheden af at være forklaringen, aner jeg ikke, men de ovenstående problemer forsvandt, da jeg gik ind og slog de forskellige funktioner fra eller satte dem til minimum.

Under alle omstændigheder er THE FOG-Blu-ray'en fra Universal kun lige akkurat godkendt. Så flot er billedet altså heller ikke - sammenlignet med dvd'en - og der er absolut intet ekstramateriale på. Derfor blegner den i sammenligning med min dobbelt-dvd-udgave, men selvfølgelig er jeg fristet af den nye Collector's Edition-Blu-ray fra Scream Factory. Ja, man kan blive ved...

Til gengæld var AN AMERICAN WEREWOLF en større oplevelse. Her er billedet klart flottere end på dvd'en, og selv om denne indeholder masser af ekstramateriale, så er den spillefilms-lange dokumentar BEWARE THE MOON: REMEMBERING 'AN AMERICAN WEREWOLF IN LONDON' med som lidt ekstra guf på Blu-ray-skiven. Den glæder jeg mig til at se.

Men wow-effekten kom først med PSYCHO og THE THING. Alfred Hitchcocks klassiker er en fryd at se på, og THE THING er bare så gudesmuk. Hold da helt op, hvor står den bare godt på skærmen med klare farver og knivskarpe detaljer. Og så er begge filmene i det helt rigtige format, hvor man på dvd'erne må nøjes at se dem i letterbox.

Som sagt er jeg startet med fire kendte film på Blu-ray, og har alt i alt haft gode oplevelser med dem. Men selvfølgelig skal jeg også have nogle nye titler hjem til samlingen. Det er dog ikke min plan at konvertere alle mine dvd'er til de blå skiver. Der er grænser for hvor mange gange, man kan købe de samme ting, og der skal være mening med galskaben.

Jeg er dog kommet så sent ind i Blu-ray-familien, at mange film kan fås for en slik. PSYCHO kostede f.eks. 35 kroner. Men det er så også min oplevelse, at en dvd-film kan se ganske fornuftig ud på en fladskærm - havde HELLBOY i den nye maskine forleden, og det var virkelig nydeligt. Så dvd-samlingen er ikke til skrotpladsen endnu, heldigvis!