- YOUNG FRANKENSTEIN
- NOSFERATU
- PSYCHO
- THE INNOCENTS
- NIGHT OF THE HUNTER
- M
- REPULSION
- NIGHT OF THE LIVING DEAD
- FRANKENSTEIN (1931)
- KING KONG
- THE HUNCHBACK OF NOTRE DAME (1939)
- DRACULA (1931)
- FREAKS
- DAS CABINET DES DR. CALIGARI
- THE SPIRAL STAIRCASE
- THE HAUNTING (1963)
- THE MUMMY (1932)
- THE WHISPERER IN DARKNESS
- BRIDE OF FRANKENSTEIN
- THE HUMAN CENTIPEDE II (FULL SEQUENCE)
Nu ved jeg ikke, om den nødvendigvis er min sort/hvid-favorit, men jeg har en svaghed for alle Universals klassiske gysere, og hovedparten af dem er i sort/hvid. Skal jeg pege på en film, så bliver det nok PSYCHO (tæt fulgt af THE HAUNTING).
To bød ind med THE BIRDS; men den film er jo så meget i farver. Måske husker folk forkert, eller måske har de set den første gang på et sort/hvid fjernsyn. De fleste af mine tidlige horror-oplevelser har været i sort/hvid, og selv da vi fik et farve-fjernsyn, bød det gamle TV nede i kælderen i mange år stadig på et billede uden kulør - og det var herpå, at jeg så mange af de gysere, der blev sendt på de tyske kanaler.
I øvrigt har jeg en dobbelt-disc-dvd af Stephen King-filmatiseringen THE MIST, hvor der også ligger en sort/hvid-udgave af filmen - det er vist det eneste eksempel, jeg er stødt på, men ellers kan man altså forvandle enhver film til sort/hvid, hvis man har lyst. Til gengæld har jeg ikke den store fidus til farvelagte udgaver af sort/hvide klassikere, men byd endelig ind, hvis I kender til vellykkede eksempler på dette.
Mon ikke man burde medtage Man Bites Dog (1992)?
SvarSletMange stumfilm var jo slet ikke sort-hvide i deres oprindelige udgaver, men de var selvfølgelig optaget i sort-hvid :-) Dreyer's VAMPYR er vel endnu en film, der kunne mangle på listen. Hammer valgte at lave nogle af deres thrillere i sort-hvid, og Arrow har lige udsendt Mario Bava's THE GIRL WHO KNEW TOO MUCH, der ligesom BLACK SUNDAY er i sort-hvid.
SvarSletAf alle Hollywoods mange tricks for at kunne sælge deres gamle film igen, var den med at farvelægge sort/hvide klassikere nok den mest hjernelamme. Den eneste gang jeg har set en rigtig god farvelægning er i John Hughes absurde ungdomskomedie WEIRD SCIENCE hvor man ser et klip af FRANKENSTEIN (1931) der er farvelagt! Om det er lavet specielt til Hughes film ved jeg ikke, men her er farvelægningen virkeligt lavet med omhu, eller med andre ord: hvis man ikke lige vidste at filmen er lavet i sort/hvid, ville man ikke kunne se det!
SvarSletGøg og Gokke filmen BABES IN TOYLAND (der med lidt god vilje også kan kaldes en slags gyser), er udgivet farvelagt på amerikansk Blu-ray og den er også overraskende god! Ikke helt på højde med FRANKENSTEIN klippet men godt nok til, at jeg ikke nødvendigvis vælger den sort/hvide udgave der også er på discen!
Da jeg for nyligt købte en Columbo-boks med de oprindelige 7 sæsoner, slog det mig, at serien er i farve! Jeg havde ikke genset den siden DR's første visning i 70'erne, hvor jeg og min mor var fast klinet til skærmen, hver gang serien kørte. Og dengang så vi den selvsagt på et sort/hvidt fjernsynsapparat. Jeg mener ikke, vi fik farve-TV førend 1980 eller '81. Og da jeg således skulle til at stige ind i det nærmeste, man indtil videre kommer en tidsmaskine tilbage til 70'erne (i.e. at se gamle TV-serier), besluttede jeg, at jeg sgu ville se lieutenant Columbo, som han havde set ud dengang, nemlig i sort/hvid!
SvarSletDet er en lidt spøjs situation, men personligt føles det lidt mere "rigtigt", når det nu er første gang, jeg rigtigt besøger den gamle serie efter så lange år. Næste gang jeg ser serien bliver det grangiveligt farveversionen.
Og så lige en bemærkning til din kommentar med, at man kan gøre alle farvefilm til sort/hvide film på sit TV-apparat, Søren. Sandt nok, men jeg har opdaget, at de sort/hvide "farver" (eller toner) ikke ser ud som, når man ser en rigtig sort/hvid film eller serie. Når man fjerner farverne på fjernsynet, giver det en mere grå udgave af det sort/hvide. En rigtig sort/hvid film/serie er mere hvid og mere sort, end når man blot fjerner farverne. Jeg antar, at sort/hvid på et sort/hvidt fjernsyn også ser mere rent ud, mindre gråt.
Er der nogen blandt bloggens læsere, der kender til den tekniske forklaring?
Det var sjovt, at man havde en oplevelse af, at man godt kunne se nogle af "farverne" på et sort/hvidt fjernsyn - måske fordi, der var noget i billedet, man kendte farven på, eller fordi man bare fantaserede.
SvarSletJeg har ikke prøvet at skrue ned for farverne for at genskabe den sort/hvide oplevelse, så jeg ved ikke hvor rigtigt, det ser ud. Men i FANGORIAs Shadowvision-klumme anbefaler de, at man også skal stille på lysstyrke og kontrast. Det kan selvfølgelig ikke blive helt så nøjagtig som f.eks. i Photoshop, hvor man - når man slår et billede over til sort/hvid - kan skrue på nuancerne ud fra f.eks. den oprindelige rød eller den oprindelige blå i billedet.
Når man filmer en sort-hvid-film, bruger fotografen et farvefilter, som han holder op foran øjet for at se, hvordan tingene vil se ud i monokrom, så han kan justere lyssætningen derefter. Det er en af årsagerne til, at looket i egentlige sort-hvid film ikke svarer til bare at skrue ned for farverne på en farvefilm. Dernæst er det korrekt, som Jack skriver, at de fleste farver bliver til gråtoner, hvis man på et tv blot skruer ned for dem. En tredje ting: Øjet har to slags synsnerver (receptorer): Stave, der ser farver, og stokke, der kun ser sort-hvid. Stokkene er mere lysfølsomme end stavene og kan derfor se i mørke, hvor stavene må give op. Da mange horrorfilm opdyrker mørket, er der således god balance mellem horrorgenren og filmoptagelser i sort-hvid.
SvarSlet