Så døde de sidste nytårsraketter ud, og vi kan se frem til et nyt og spændende år, der forhåbentlig byder på mange uhyggelige øjeblikke ... og her mener jeg selvfølgelig i horror-genrens verden - den virkelige verden har det med at diske op med masser af mord, vold og modbydeligheder, hvilket er alt andet end underholdende. Jeg lægger lige ud med et par flashbacks.
DET GÅR FREMAD MED AT SE FILM
I 2013 nåede jeg kun at se 88 gysere, og på den front er det da gået en smule fremad. Ikke meget, men alligevel... I året, der er gået, rundede jeg præcis 100 horror-relaterede titler. En enkelt af dem, Alfred Hitchcocks PSYCHO, så jeg to gange, men ellers har det været et år uden gentagelser. Til gengæld brugte jeg lidt tid på et gensyn med hele SAW-serien samt på at få set IT'S ALIVE-trilogien og alle LEPRECHAUN-filmene. Her er 2014-listen:
AN AMERICAN WEREWOLF IN LONDON * ANNABELLE * AXED * BAD
TASTE * BIG ASS SPIDER * BIRTH OF THE LIVING DEAD * BLADE * BLUTGLETSCHER * BRAINDEAD
* CABIN FEVER: PATIENT ZERO * CHIMÈRES * DARD DIVORCE * DARK SHADOWS * DEAD
& BURIED * DONNER PASS * DRACULA UNTOLD * ENCOUNTERS * EXCISION * FRESH
MEAT * FRIGHT NIGHT 2 * GARDEN OF LOVE * GHOST SHARK * GODZILLA (2014) * GRABBERS
* GRETA – HAUS OHNE MÄNNER * HANSEL & GRETEL: WITCH HUNTERS * HELLBOY * HELLRAISER:
REVELATIONS * HERETIC * HORROR EXPRESS * I SPIT ON YOUR GRAVE 2 * INSIDIOUS * INSIDIOUS:
CHAPTER 2 * IT LIVES AGAIN * IT’S ALIVE (1974) * IT’S ALIVE III: ISLAND OF THE
ALIVE * JOHN DIES AT THE END * JOY RIDE 3 * LA MEUTE (THE PACK) * LATE PHASES *
LE NOTTI DEL TERRORE (BURIAL GROUND) * LEPRECHAUN * LEPRECHAUN 2 * LEPRECHAUN 3
* LEPRECHAUN 4: IN SPACE * LEPRECHAUN IN THE HOOD * LEPRECHAUN: BACK 2 THA HOOD
* LEPRECHAUN: ORIGINS * NO REASON * NOTHING LEFT TO FEAR * NÅR DYRENE DRØMMER *
PARANORMAL ACTIVITY: THE MARKED ONES * PATRICK (2013) * PREDATOR * PSYCHO
(1960) * PUMPKINHEAD * PUMPKINHEAD
II: BLOOD WINGS * Q * RAZORBACK * ROSEMARY’S BABY * RUBBER * SAND SHARKS * SAW
* SAW II * SAW III * SAW IV * SAW V * SAW VI * SAW: THE FINAL CHAPTER * SCARECROW
* SCARY MOVIE * SCREAM 4 * SHARKNADO 2: THE SECOND ONE * SOMOS LO QUE HAY (WE
ARE WHAT WE ARE) * THE ABCS OF DEATH 2 * THE AWAKENING * THE CONJURING * THE
DEVIL’S HAND * THE DEVIL’S REJECTS * THE EXORCIST * THE FOG (1980) * THE
HAMILTONS * THE OTHERS * THE PURGE * THE QUIET ONES * THE RETURN OF THE LIVING
DEAD * THE TEXAS CHAIN SAW MASSACRE * THE THING (1982) * THE THOMPSONS * THE
TOXIC AVENGER * THE VICTIM * THE WHISPERER IN DARKNESS * TORMENT * TROLLJEGEREN
* VIDEO NASTIES: DRACONIAN DAYS * WE ARE WHAT WE ARE * WOLFCOP * WRONG TURN 6:
LAST RESORT * YOU’RE NEXT * ZOMBEAVERS
TID ER DER IKKE MEGET AF ...
... og jeg ville selvfølgelig gerne have set nogle flere film, men der har bare været så meget andet. Almindelig travlhed og mange ting på to-do-listen æder af tiden, og der skal jo også arbejdes for at tjene penge til dagen og vejen (og flere gyserfilm). Desværre har jeg ikke fået fyldt helt så mange ord på bloggen, som jeg gerne ville, men der er trods alt blevet til i omegnen af 180 indlæg. Besøgstallet er dalet, men det er ikke på et alarmerende niveau - mange tak til alle I trofaste læsere, der kigger forbi.
GANG I DEN PÅ FJÆS-BOGEN
Der er dog ingen tvivl om, at blogs er et udfordret medie i disse år, hvor Facebook har erobret en del af den tid, folk er på nettet. Hertil kommer Twitter, Instagram, Snapchat, Tumblr og hvad de nu ellers hedder alle sammen Flere af disse ting virker meget i nuet med lynhurtige opdateringer, hvilket tiltaler mange brugere, og det går ud over de "langsomme og gammeldags" blogs. Om der så en dag kommer en retro-bølge omkring blogs, er ikke til at sige, og måske må man bare leve med, at tingene er under voldsom forandring. I årets løb har jeg øget aktiviteten på Skræk og Rædsels Facebook-side, og har i skrivende stund 1253 grumme fans, der liker den. Klik forbi, hvis du også vil være med.
BLODIG WEEKEND VAR ET HIT
Blodig Weekend-festivalen var en kæmpe oplevelse at være med på. Med masser af glade fans, et fint filmprogram og gode gæster (ikke mindst Troma-kongen Lloyd Kaufman og hans kone Pat) var det en fornøjelse at drage derind - ikke mindst i den første lange weekend i Cinemateket. At det var samlet på én location var med til at forstærke følelsen af, at man deltog i en genre-festival - ikke mindst fordi man dag efter dag mødte de samme mennesker, der lige skulle ind og have endnu en dosis gys. Festivalen faldt lidt mere fra hinanden i uge 2, hvor CinemaxX og Grand lagde lokaler til. Selvfølgelig var det sjovt at være med til den velbesøgte verdenspremiere på ENCOUNTERS, men charme og stemning er ikke lige det, der præger CinemaxX på Fisketorvet.
STREAMING FORANDRER ALT
I de "gode gamle dage" var det vanskeligt at få fat i de gyserfilm, man gerne ville se. Langt fra alt kom til Danmark, og man skulle være heldig at kende folk med store samlinger, som man kunne låne af eller få lavet en kopi fra. Med dvd'en blev tingene lidt nemmere at have med at gøre, fordi man selv kunne bestille filmene hjem fra udenlandske forhandlere, men der var i mange år stadig noget lidt eksotisk over en dvd fra England og især USA.
Så begyndte man at se film på nettet. Først på skumle hjemmesider og siden fuldt legalt via tjenester som f.eks. Netflix. Det har vendt op og ned på markedet. De fysiske medier er under pres - i hvert fald når det gælder udgivelser fra mainstream-selskaberne - og man kan mærke, at også mindre selskaber holder lidt igen, når det gælder horrorfilm. Samtidig er mange hoppet på f.eks. den amerikanske Netflix, og ser derfor ret nye film, der endnu ikke er udkommet på et fysisk medie. Så er der selvfølgelig også en flok, der benytter sig af ulovlige tjenester som f.eks. Popcorn Time, hvor man også har adgang til nye ting.
Det samlede billede er et meget fragmenteret marked, hvor man ikke nødvendigvis har set det samme som andre fans - alt efter hvilke tjenester, man har adgang til. Jeg er dog en sen starter, og er først i dette efterår kommet med på både Netflix- og Blu-ray-vognen. Og da jeg indtil videre kun er på den danske Netflix, er jeg slet ikke oppe på beatet mht. mange af de film, som Skræk og Rædsels læsere har set. Ikke at det nødvendigvis er et problem, men det er en pudsig situation. Vi får se om markedet brydes endnu mere op her i det nye år.
HVAD VIL DU SÅ DISKE OP MED HER I 2015?
Det spørgsmål har jeg svært ved at svare på. Umiddelbart ser det ikke ud til. at jeg nødvendigvis vil få mere tid til rådighed i det nye år, så det kommer mere til at handle om at prioritere. Der skal dog nok komme indlæg her på bloggen, når tiden er til det. Man kan stille det spørgsmål om de danske genre-blogs og hjemmesider konkurrerer med hinanden, og det gør vi måske. Jeg er i hvert fald opmærksom på de indlæg, andre lægger ud, og det er med til at give lidt ekstra motivation og inspiration. Skræk og Rædsel har haft sin otte års fødselsdag, og jeg har i hvert fald planer om at runde de ti.
Sådan helt personligt håber jeg da, du forsætter et godt stykke ud over de ti år!
SvarSletJeg besøger siden så godt som dagligt i håb om, der skulle være nogle nye strøtanker og guldkorn om film eller fænomener som jeg ikke lige har opdaget!
Så godt nytår til dig og de andre læsere af bloggen, og håber 2015 bliver et godt gyser-år!
Takker :-)
SletDet er faktisk lidt trist, at danskerne bliver ved med, at bruge et uhæderligt foretagende som Facebook. Især når der findes andre bedre alternativer.
SvarSletBlogs er faktisk stadig et super moderne og smart medie - problemet er bare at man skal skrive om de nyeste sko, hvem man har kneppet med på byturen eller den baby der lige er blevet møvet ud (gerne alle tre ting), for at der er nogle der sådan rigtig gider at læse med. Det er i hvert fald min oplevelse efter 4 år som film-blogger.
SvarSletVi har op til flere gange på Sørensen Exploitation Cinema Proudly Presents overvejet at emigrere fuldstændig til f.eks facebook, for at komme ud til flere læsere og for den direkte interaktion og dialog der findes på de sociale medier. For mit vedkommende er det nemlig den interaktionen der gør det sjovt at skrive, og forvinder den, så forsvinder lysten til at blogge desværre også.