I skrækfilmens verden har vi et eksempel i den forstyrrede Eric Binford fra FADE TO BLACK, der fortæller en pige, han lige har mødt, at han i løbet af et år så tre film hver eneste dag. Det er dog også en sjat. Men for de fleste dødelige er det nok lidt mere realistiske tal, vi har med at gøre; både når det gælder film generelt og skrækfilm specifikt. Jeg har haft en lille afstemning kørende her på bloggen om sidstnævnte, nemlig med spørgsmålet Hvor mange gysere ser du (sådan cirka) om måneden? 61 læsere deltog i afstemningen, der gav følgende resultat:
- Jeg ser ikke gyserfilm (6 stemmer).
- En enkelt (11 stemmer).
- To-tre stykker (13 stemmer).
- Omkring fem (8 stemmer).
- Ca. ti styk (7 stemmer).
- Omkring 20 (11 stemmer).
- Én pr. dag, så 30-31 styk (1 stemme).
- Flere end 30 (4 stemmer).
Min egen ambition for i år er, at nå at se en skrækfilm mindst hver anden dag, og da jeg i skrivende stund har rundet 86 titler, så ligger jeg lunt i svinget. Men mere end 30 gysere på en måned er for mit vedkommende urealistisk, men det er cool, at der er nogle, der når det.
Hvad er dine vaner, når det gælder gyserfilm?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar