THE HORROR OF IT ALL: Horror-genren får den helt store tur af en usympatisk fan

Den amerikanske forfatter, producent og manuskriptforfatter Adam Rockoff er især kendt for at have skrevet fagbogen GOING TO PIECES: THE RISE AND FALL OF THE SLASHER FILM, 1978-1986, der siden dannede grundlag for en ganske underholdende dokumentar. Jeg har ikke selv bidt mærke i, at Rockoff også skrev manuskriptet til remake-udgaven af I SPIT ON YOUR GRAVE, men det skete da også under pseudonymet Stuart Morse. Det var så en af hans dummere karriere-beslutninger; forstået på den måde, at filmen blev et hit, mens WICKED LAKE, som han skrev manuskript til under sit eget navn, blev et kæmpeflop.

Det kan man læse i Adam Rockoffs nye bog THE HORROR OF IT ALL: ONE MOVIEGOER’S LOVE AFFAIR WITH MASKED MANIACS, FRIGHTENED VIRGINS, AND THE LIVING DEAD... I indledningen fortæller han, at bogen er en slags memoirer, hvilket i praksis betyder, at han fortæller om horror-genren ved at tage udgangspunkt i sine egne oplevelser. Han skriver så også, at han har knoklet med at finde på et godt emne til en bog, der kunne være en værdig opfølger til den mere end ti år gamle GOING TO PIECES.

For det første har Rockoff åbenbart ikke oplevet ret meget, og for det andet er han dårlig til at formidle det, han trods alt har været igennem

Resultatet er så blevet denne her, der på papiret lyder som en bog, der burde være værd at læse for de fleste skrækfans. Det er det bare ikke. Bogen skal forestille at være en slags "mit liv som horror-fan", men for det første har Rockoff åbenbart ikke oplevet ret meget, og for det andet er han dårlig til at formidle det, han trods alt har været igennem. Hertil kommer, at han bruger de tyndest mulige undskyldninger for at kværne løs om sine holdninger til det ene og det andet; både når det gælder horror og andre ting. Undervejs får vi f.eks. i den grad understreget, at Rockoff hverken bryder sig om Charlie Sheen eller om franskmænd.

At Rockoff sætter sig for at skrive ud fra sine egne oplevelser, er et koncept, der bryder sammen allerede i kapitel 2. Her fortæller han om kritikerne Gene Siskel og Robert Ebert, der i efteråret 1980 brugte et af deres programmer i TV-serien SNEAK PREVIEWS til at gå til angreb på horror-genren. Rockoff sætter hele 27 sider af til at pille hvert eneste argument og hver eneste påstand, der kommer frem i programmet, fra hinanden. Problemet er bare, at Rockoff var omkring fem år gammel, da programmet blev sendt, og han nåede altså aldrig selv at opleve den effekt, som Siskel og Eberts tirader kan have haft på det amerikanske publikum.

Man får virkelig en nagende fornemmelse af, at Rockoff faktisk ikke har oplevet det vilde, men at han har meget på hjerte. Han bruger f.eks. et helt kapitel på at liste film op i diverse kategorier så som Greatest Kills, Biggest WFT Moments, Best Holiday Slasher og så videre. Meget nørdet, men det er selvfølgelig den voksne fan, der taler, og det er ikke mange oplevelser og anekdoter, han serverer. Vi skal dog igennem et helt kapitel om en aften i efteråret 1988, hvor han - efter eget udsagn - gik glip af at få et håndjob af en pige, fordi han var opslugt af at se kompilation-filmen TERROR ON TAPE, der består af en masse klip fra gysere af blandet kvalitet.

Hvert eneste klip diskuteres indgående, og Rockoff kører ud ad mange tangenter - og nogle gange endda dobbelt-op. Et klip fra Herschell Gordon Lewis-filmen COLOR ME BLOOD RED fører til en lang diskussion om, hvorfor PSYCHO er overvurderet, mens Lewis' BLOOD FEAST i virkeligheden er meget mere revolutionerende. Da Rockoff endelig er færdig med det, skal vi lige have en anekdote om dengang forfatteren spiste middag med H.G. Lewis, der under fortællingen af en historie stopper op for at råbe af nogle forældre, at de skal få deres barn til at holde kæft. Tja, det gør mig ikke meget klogere på den berømte splatter-instruktør at læse den slags, men Rockoff synes åbenbart, at det er vigtigt.

Og sådan kunne man blive ved. Et kapitel dedikeres underligt nok til heavy metal-musik, mens Rockoff i et andet kapitel sætter sig for at slagte genrens hellige køer så som, at SUSPIRIA er Dario Argentos mesterværk, at ALIEN er en fremragende film, at HALLOWEEN er den bedste slasherfilm nogensinde og så videre. Nu er jeg enig med Rockoff i, at ALIEN ikke er særlig uhyggelig, men jeg kan ikke forstå hans iver efter at slå ud til højre og venstre - og det bliver trivielt at læse i længden.

Selvfølgelig er der interessante observationer og betragtninger undervejs, men samlet set er det en fløjtende ligegyldig bog, skrevet af en person, der fremstår særdeles usympatisk. Adam Rockoff lyder ganske enkelt ikke som en fan, som jeg kunne finde på at drikke en øl sammen med og tale om horror-genren. Jeg læste THE HORROR OF IT ALL i hardcover-udgaven, men den er også udgivet som e-bog.

Adam Rockoff: THE HORROR OF IT ALL: ONE MOVIEGOER’S LOVE AFFAIR WITH MASKED MANIACS, FRIGHTENED VIRGINS, AND THE LIVING DEAD... Scribner, USA, 2015, 252 sider.