Det er ikke fordi, jeg er en ukritisk fan, der er lykkelig over enhver form for halvanden times flimrende billeder foran mine øjne, men jeg ser meget, og jeg ser også en del bras. Men jeg ser også et væld af fremragende ting, og det er da som oftest det, jeg går efter, når husalteret varmes op, og der skal horror-(u)hygges. Men af nysgerrighed bruger jeg også tid på de tvivlsomme ting, og af og til finder man overraskelser blandt de titler, der ses ned på af flertallet.
Som sagt, så dynger jeg bare på fra en ende af i min Netflix-kø, og så snupper jeg lidt engang imellem. Det er nemt, at man bare kan bladre igennem udvalget med sin fjernbetjening, og så smide ting ind på listen, man gerne vil se på et senere tidspunkt. Og jeg har f.eks. ingen illusioner om, at en horror-"komedie" som STAN HELSING er værd at bruge tid, men nu ligger den der. Måske får jeg den set - måske når Netflix at kyle den ud af sortimentet inden da.
Eftersom jeg troligt sletter de sete film fra min liste, så er nedenstående som sagt det, jeg ikke har fået konsumeret endnu, og det skal på ingen måde opfattes som min anbefaling af det bedste horror, man kan finde på Netflix. Det bliver måske temaet for et senere indlæg. Så uden flere omveje ... her er min horror-Netflix-kø:
Film
- 2:13
- ARCTIC OUTBREAK (Originaltitel: THE THAW)
- BLOOD AND CHOCOLATE
- CASE 39
- COCKNEYS VS ZOMBIES
- THE DARK
- DEVIL’S BACKBONE, TEXAS
- FEAR OF THE DARK
- GODSEND
- THE HAUNTING OF MOLLY HARTLEY
- HOOD OF HORROR
- HUSH
- I, FRANKENSTEIN
- THE JERSEY DEVIL (Originaltitel: THE BARRENS)
- KISS OF THE DAMNED
- OUTPOST: BLACK SUN
- RISE
- SATAN’S LITTLE HELPER
- SILK (Originaltitel: GUI SI)
- STAN HELSING
- TIMBER FALLS
- VINYAN
- AMERICAN HORROR STORY (3 sæsoner)
- BATES MOTEL (2 sæsoner)
- FROM DUSK TILL DAWN (1 sæson – sæson 2 er lige startet)
- GOOSEBUMPS (1 sæson)
- HEMLOCK GROVE (2 sæsoner)
- SLEEPY HOLLOW (1 sæson)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar