Han er nemlig skingrende vanvittig. Og det er ikke bare sådan, at han er almindeligt ustabil - nej, han er totalt og aldeles bananas. Bill Boss råber og skriger op, hver eneste gang nogle siger ham imod, hvis det er for varmt, hvis han ikke har fået et blowjob af sin sekretær eller hvad han nu kan finde på af undskyldninger for at gå amok. Hans største problem er dog, at han er så elendig til sit arbejde, at guvernøren truer med at fyre ham, hvis han ikke får styr på sit fængsel. Bill Boss begynder nu langt om længe at lytte til den gode ide, som hans bogholder Dwight Butler har fået - en ide, der er inspireret af THE HUMAN CENTIPEDE-filmene.
Dieter Laser er ganske enkelt med til at ødelægge filmen, der i kraft af hans præstation virker dobbelt så lang som GONE WITH THE WINDJa, den bindegale hollandske instruktør Tom Six er tilbage med endnu et kapitel i serien af film, der dybest set handler om at sy mennesker sammen - mund til røv - som et stort tusindben, der lever af ekskrementer. Hvor den første film angreb dette emne med en form for stil og elegance, så gik han helt amok i 2'eren, der er en hård omgang at komme igennem, med mindre man har en mavesæk af stål. Denne gang arbejder han i meget stor skala, idet slutproduktet skal være et menneskeligt tusindben med 500 personer. Desværre er stort ikke det samme som godt, og Tom Six præsterer at servere en film, der stort set fejler på alle punkter.
Måske har tanken været at lave en form for politisk satire, og man kan undervejs fornemme, at genre-veteranen Eric Roberts har hygget sig med at spille guvernøren. Men han overskygges hele vejen igennem af Dieter Laser, der vil være kendt fra den første film. Problemet er, at hvor hans indsats i 1'eren var præget af en afdæmpet creepiness, så er han her helt uden filter. Han overspiller som en stumfilm-skuespiller på speed og flere liter espresso. For pokker, hvor er det bare irriterende at se på. Dieter Laser er ganske enkelt med til at ødelægge filmen, der i kraft af hans præstation virker dobbelt så lang som GONE WITH THE WIND.
Det bliver også til et gensyn med Laurence R. Harvey fra 2'eren, og han falder ikke på samme måde igennem. Enkelte andre ansigter fra de to første film går også igen, men man skal godt nok være inde i THE HUMAN CENTIPEDE-universet for at lægge mærke til dem. Ros skal gå til Bree Olson, der i rollen som Bill Boss' sekretær må lægge krop til en del mere, end hvad hun har prøvet i sin tid som porno-skuespiller.
Er filmen så ulækker? Tja, der er ikke så meget at komme efter i forhold til det menneskelige firben - det har vi ligesom set før, men der er da en grim operationsscene. Andre klamme øjeblikke bliver det dog til, men filmen er ikke værre, end at den er blevet udgivet komplet og ucensureret i England. Er man til lidt klam splat, så giv den en chance, men samlet set er THE HUMAN CENTIPEDE III (FINAL SEQUENCE) en røvdårlig lortefilm. Så er du advaret.
Jeg så filmen på den engelske Blu-ray fra Monster Pictures. Ekstramaterialet består af et 25 minutter langt making of-program, der er temmelig fragmentarisk. Man får dog et indtryk af, at Tom Six er god til at lytte til sine skuespilleres input, men han fremstår ikke som en person med en unik kunstnerisk vision. Han vil måske bare chokere. Her skal det bemærkes, at making of-programmet indeholder en enkelt scene, der ikke er lige til at få ud af hovedet igen - bare man kunne have sagt det samme om selve filmen.
THE HUMAN CENTIPEDE III (FINAL SEQUENCE), USA, 2015. Instruktion: Tom Six. Medvirkende: Dieter Laser, Laurence R. Harvey, Eric Roberts, Bree Olson, Robert LaSardo. Musik: Misha Segal.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar