Blodig Weekend 2015: Skrækken drev ned ad væggene i Cinemateket

Fans venter på at komme ind og se endnu en skræmmende film.

Så er årets Blodig Weekend-festival forbi, og jeg kan se tilbage på fem herlige dage, der bød på masser af gode og skræmmende oplevelser i biografens mørke. Det har også været nogle lange og anstrengende dage, hvilket der er mange forklaringer på. At teknikken i den ene af Cinematekets sale drillede så meget på festivalens første dag, at åbningsfilmen SORGENFRI ikke kunne vises, er så blot et af de uheld, der kan ske, men det gjorde selvfølgelig, at festivalen ikke blev sparket i gang med et brag. Men publikum tog det pænt, og filmen endte så med at være den store finale i stedet for.

I alt 16 film var på programmet, og hertil kommer, at en dokumentar om biograf-gaden 42nd Street i New York blev vist til en gratis-forestilling, samt at det første afsnit af TV-serien ASH VS. EVIL DEAD kørte som forfilm til gyseren SPRING. Jeg talte med en del, der havde billetter til 13 forestillinger, hvilket var tæt på at være det maksimalt mulige, da enkelte af filmene blev vist samtidig, men jeg havde på forhånd besluttet mig for et knap så ambitiøst program. På årets Collectors Market havde jeg nemlig booket en stand, og derfor var det meste af lørdagen dækket ind med andre aktiviteter end at sidde i biffen.

Et kig på nogle af boderne på årets marked.

COLLECTORS MARKET
Vi tager lige markedet først. Det plejer altid at sætte sit særlige præg på lørdagen, når en række samlere og butikker tilbyder alskens grumme sager, og der er som regel noget at finde for de fleste fans. Som sagt havde jeg selv en stand, og dagene op til markedet gik med at finde de ting frem, jeg gerne ville have med, printe skilte med priser ud og finde nogle gode kasser, som tingene kunne stå i på bordet. Det tog en del længere tid, end jeg lige havde regnet med.

På selve dagen var der selvfølgelig vildt meget, der skulle slæbes, men jeg nåede at have min stand klar til klokken 12, hvor markedet åbnede. Jeg havde omkring 300 soundtracks, 170 numre af FANGORIA, en lille kasse med tegneserier og en lille kasse med bøger og film. Der kom pænt mange mennesker fra starten af, men der skulle alligevel gå 15-20 minutter, før jeg fik solgt den første ting.

Der var marked på to etager. Her er vi ovenpå hos Another World Entertainment.

Så gik det meget godt i nogle timer, og det var ganske interessant at være på den anden side af bordet, fordi man kommer i snak med flere mennesker. Mange skulle hen og bladre i FANGORIA-kasserne, og det var hyggeligt at nørde lidt imens om bladene og om det, som folk nu samlede på. Kassen med tegneserier var også populær, og det gik pænt med en del af bøgerne. Soundtracks på cd er til gengæld et næsten dødt område, og jeg havde vildt mange af dem med hjem igen.

Hen på eftermiddagen tyndede det ud i antallet af kunder - formentlig fordi de fleste af dem var inde og se film, mens andre var gået hjem med deres rov. Så blev det lidt hektisk igen den sidste times tid, og så skulle der ellers pakkes sammen. Samlet set var en lærerig og spændende oplevelse, men det var også hårdt - ikke bare på grund af de mange ting, der skulle slæbes, men også fordi man stod så meget op. Jeg er stadig lidt øm i kroppen efter strabadserne.

Stjerne-gæsterne kradsede autografer ned. Her er det Brian Yuzna.

Selv nåede jeg dårligt nok at tjekke ud, hvad de andre boder lå inde med, men jeg fik da købt CANNIBAL HOLOCAUST på Blu-ray, og så fik jeg foræret et par bøger. Men ellers var det opløftende at have sendt en masse ting videre i systemet til andre fans, og man kan næsten ærgre sig over, at markedet kun finder sted én gang om året. Men hvis man f.eks. holdt et horror-marked som en enkeltstående begivenhed, så ville det nok ikke tiltrække helt så mange kunder, som når det ligger i forbindelse med en filmfestival. Men jeg kan selvfølgelig tage fejl.

Jeg fik brugt alle de billetter, jeg havde købt.

FILMENE
Årets program bestod af et mix af klassikere og nye ting. Som sagt havde jeg begrænset mig i antallet af billetter, men jeg nåede at få nogle gode oplevelser undervejs. En af de rigtig gode var Ted Geoghegans spøgelses-gyser WE ARE STILL HERE, der bl.a. har Barbara Crampton og Larry Fessenden på rollelisten. Jeg havde egentlig troet, at filmen ville være mere creepy, men til gengæld vandt den mange point på sine fine effekter og bundsolide retro-stemning. Et lille hit.

God var også Adrián García Boglianos SCHERZO DIABOLICO. Bogliano har tidligere været repræsenteret på festivalen med AHÍ VA EL DIABLO (HERE COMES THE DEVIL) og LATE PHASES, der begge var spændende at stifte bekendtskab med. Jeg kan enormt gode lide Boglianos langsommelige, men også meget konkrete, måde at fortælle sine historier på. De er nok ikke noget, der falder i alles smag, men jeg er fan.

Herlig var også den newzealandske heavy metal-horror-komedie DEATHGASM, der bød på ustyrlige mængder blod og dejligt mange praktiske special effects. Den kunne ikke holde det absurde tempo hele vejen igennem, men det var en rigtig crowd-pleaser, og det gav et kæmpe løft at se den sammen med en masse andre fans.

VILLMARK 2-instruktør Pål Øie i snak med Blodig Weekend-arrangører Elias Eliot.

I den mere sløje ende var den norske VILLMARK 2, der må betegnes som noget af en rodebunke. Nu sagde den første VILLMARK mig heller ikke det store, men denne her havde heller ikke meget at byde på. Og den danske zombie-gyser SORGENFRI er ekstremt godt lavet med fint skuespil, flotte effekter og et effektivt lydbillede, men der er nærmest ikke skyggen af en historie i den. En tynd kop blod.

GÆSTERNE
Et ganske særligt trækplaster ved festivalen er stjerne-gæsterne, og der var et bredt udvalg i år. Fra Tyskland kom Jörg Buttgereit, der skulle præsentere sin berygtede NEKROMANTIK samt den helt nye antologi-film GERMAN ANGST. Jeg nåede at opleve førstnævnte, og det var endda i det eneste eksisterende 35mm-print. Buttgereit lavede en fin introduktion og Q&A, hvor jeg spurgte ham om hans eget forhold til splat og ubehag vs. stemning og uhygge - set i lyset af, at NEKROMANTIK altid dukker op på lister over de mest foruroligende og væmmelige gysere, der er lavet.

Jörg Buttgereit fortæller om sin karriere.

Han svarede, at han nok selv ikke ville kunne lave en film, der var båret af suspense, men at han havde oplevet, at en kvinde blandt publikum på en af de teater-forestillinger, han instruerer, var besvimet midt i det hele. Vi fik mange spændende informationer om hans arbejde gennem årene, og det var en rigtig god Q&A. Og så var det skønt at se NEKROMANTIK på det store lærred - jeg havde helt glemt den herlige musik.

En anden gæst var den amerikanske producent og instruktør Brian Yuzna, der har været involveret i en god håndfuld af de film, som vi fans har holdt fast i gennem årene, ikke mindst RE-ANIMATOR. Den blev vist på Blodig Weekend i en kanonflot 35mm-kopi, og Yuzna fortalte, at det var en af de kopier, der havde cirkuleret dengang filmen havde premiere i USA.

Brian Yuzna leverede en kanongod Q&A.

Efter filmen gav Yuzna en ekstremt underholdende og informativ Q&A, der var spækket med trivia og anekdoter. Man kan virkelig mærke, at han elsker horror, og han gav lange svar! Jeg spurgte ham om Richard Bands PSYCHO-inspirerede score til RE-ANIMATOR, og Yuzna talte i omkring ti minutter om emnet, hvor han kom hele vejen rundt - og det på den gode måde. Hold da op, hvor var det interessant. Verdensklasse-Q&A.

Jeg snakkede senere en fem minutters tid alene med Brian Yuzna, blandt andet om filmmusik og SORGENFRI, og det cementerede mit indtryk af ham som en über-flink mand, der elsker at møde fans. Norske Pål Øie, spanske Hèctor Hernández Vicens og danske Bo Mikkelsen var også til stede på festivalen, men dem nåede jeg ikke at se så meget til, bortset fra lidt intro fra Øie og Mikkelsen til VILLMARK 2 og SORGENFRI.

Blockbuster var en af sponsorerne, hvilket denne skumle reklame afslører.

FESTIVALEN
Der er ingen tvivl om, at folkene bag festivalen knokler for at få alt til at gå op i en højere enhed, og de bliver selvfølgelig også frustrerede, når teknikken svigter og en film bare nægter at blive vist. Der var heldigvis også en masse ting, der gik godt på festivalen, og derfor var det samlet set en stor oplevelse. At det hele i år foregik i Cinemateket var en kæmpe fordel. Selv om det er fedt at se film i CinemaxX, så giver det en særlig stemning, at det er den samme adresse, man skal hen til igen og igen.

Nadia Regitze Parbo introducer film.

Jeg er så ikke sikker på, at det er en god ide at strække Blodig Weekend over fem dage. Nu skal Cinemateket selvfølgelig også have mulighed for at vise andet end gys under festivalen, men et mere tætpakket program kunne måske være en fordel - også selv om man kan risikere flere overlap, hvor man må vælge mellem den ene eller den anden film.

Markedet har måske heller ikke fundet sin endelige form endnu. At der er et par helt døde timer næsten uden kunder er vist noget, der også har præget de andre år. Enten skal det være færre timer eller måske skulle man ligefrem ud i en model, hvor markedet strækker sig over flere dage, så det næsten bliver en pop up-butik. Ikke at jeg lige kan gennemskue logistikken i det, men det var også bare en tanke.

Men samlet set var det en fornøjelse at være med, og jeg fik snakket med et hav af mennesker, der også elsker gys, gru og grumme rædsler - og så kan man jo ikke forlange mere.