Men her er i hvert fald fem 2015-film, der efter min mening var fine oplevelser. Det er ikke nødvendigvis de bedste eller de mest uhyggelige, men på hver deres måde, så leverer de varen.
Den spanskfødte instruktør Adrián García Bogliano har lavet film i flere lande, men ud fra den lille håndfuld, jeg har set, så har han en helt særlig og meget personlig stil, der gennemsyrer det, han giver sig i kast med. Det gælder både den mexikanske AHÍ VA EL DIABLO (HERE COMES THE DEVIL) og den amerikanske LATE PHASES. SCHERZO DIABOLICO er endnu en i striben af langsommelige og meget konkret fortalte historier, der stille og roligt kryber ind under huden på dig. Absolut ikke en film for alle, men hvis man er til ting, der er lidt anderledes, så giv den en chance.
Det er vanskeligt at lave horror-komedier, men med ujævne mellemrum dukker der en op, der fungerer - og så er det et ekstra plus, at THE FINAL GIRLS gør det på en så ekstremt charmerende måde. Plottet er simpelt: Forestil dig at være fanget i en 80'er-slasherfilm - og vide, at det er præcis det, du er. Der leges med mediet på en ret overlegen måde, og man kan fornemme, at alle de medvirkende har nydt at være med. Lidt mere blod og sex havde ikke skadet, men det er samlet set en rigtig god film.
Uanset hvilket forhold man har til heavy metal-musik, så er der noget at komme efter i den newzealandske splatter-komedie DEATHGASM. Energien er helt i top, og den får ikke for lidt med jokes, blod og praktiske effekter. Filmen starter i fem gear, og det siger sig selv, at den ikke kan holde det absurde tempo hele vejen igennem, men for pokker hvor er den bare underholdende. En rigtig crowd-pleaser.
Ted Geoghegans spøgelses-gyser WE ARE STILL HERE har genre-giganter som Barbara Crampton og Larry Fessenden på rollelisten, men med i bagagen har den også en solid respekt for stemningen fra flere klassiske gysere fra 70'erne og 80'erne. Det gør WE ARE STILL HERE til en pudsig størrelse, der sjovt nok fungerer på sine helt egne præmisser. Filmen måtte gerne have været mere creepy, men der er meget i den, der er über-cool. og det er godt nok for mig.
Jeg har sjældent oplevet en film få så mange tæsk som IT FOLLOWS. Nogle har endda skrevet, at den er så kedelig, at man ikke kan kalde det for en gyser. Jo, det er det, og det endda en af de mest rendyrkede af slagsen. Det er ikke en film, der disker op med chok på chok, og den største bøh-effekt leveres sådan cirka halvvejs, men det er den ekstremt nervepirrende stemning, der driver det hele, og hvor er det bare godt lavet. Et lille mesterværk. PS. Soundtracket er sejt.
Hverken Scherzo Diabolico eller We Are Still Here er fantastiske, de får allerhøjest en middelkarakter af mig.
SvarSletSådan må det være; det er bestemt ikke film, der falder i alles smag.
SvarSletHar egentlig gået uden om WE ARE STILL HERE, fordi jeg synes den så uinteressant ud, men nu havde du den jo lige med her som nr. 2 - Så jeg tænkte at den ikke kunne være helt skidt. Halløjsa, den var jeg vild med, og tak fordi du - i den grad - undlader spoilere i din anmeldelse - Den overraskede mig i mange scener og jeg hyggede mig hele filmen igennem. 4.6/6 * fra mig ;o)
SvarSletDen er nemlig god på sin helt egen måde, men der er mange, der ikke kan lide den.
Slet