lørdag den 28. maj 2016

Lucio Fulcis ZOMBI 2 udkommer som tegneserie - og det i et særdeles eksklusivt format

Hvis man er til zombier, tegneserier og Lucio Fulci, så er det med at være klar den 10. juni, når Stephen Romano og Shawn Lewis' nye forlag Eibon Press går live, og begynder at tage imod forudbestillinger på det første nummer af en tegnet udgave af den gustne italienske splatter-klassiker ZOMBI 2.

Hæfterne vil ikke komme til salg i butikker, og oplaget er på bare 1000 eksemplarer. Heraf er de 250 specielt eksklusive, men alt serveres i unikke omslag, hvor hæfterne kan trækkes ud, som var de en lp, og der skulle gemme sig diverse overraskelser i mange af de numre, der bliver sendt ud.

Som man kan læse i dette interview på Bloody Disgusting, så har Eibon Press planer om flere skræmmende tegneserier, men man skal vist være om sig for at nå at erhverve det hele, eftersom der er tale om særdeles specielle udgivelser i meget små oplag.

Forlagets hjemmeside kommer til live den 6. juni, og som sagt er det fra den 10. juni, at man kan bestille fra den. Man kan også følge med på Facebook, Twitter og Instagram

Ingen kommentarer:

Send en kommentar