William Peter Blatty, dear friend and brother who created The Exorcist passed away yesterday— William Friedkin (@WilliamFriedkin) 13. januar 2017
Som sagt var Blatty manden bag THE EXORCIST, der udkom i bogform i 1971. Historien var inspireret af en sag fra sidst i 40'erne, som Blatty havde hørt om som ung. Han skrev selv manuskriptet til William Friedkins filmatisering fra 1973, og det indbragte ham siden en Oscar. Filmen, der har Ellen Burstyn, Max von Sydow, Jason Miller og Linda Blair på rollelisten, blev en kæmpesucces, og regnes i dag for at være en af genrens bedste film.
I 1983 udkom romanen LEGION, der var Blattys eget bud på en fortsættelse til THE EXORCIST. Selv om det er mange år siden, jeg har læst den, så husker jeg den som ekstremt stemningsfuld, og jeg har længe haft den på min liste over bøger, jeg burde genlæse. Forfatteren stod selv bag en filmudgave fra 1990 (med titlen THE EXORCIST III), men det er noget af en rodebunke - især fordi filmselskabet krævede en masse ændringer, da optagelserne var slut.
Et original director's cut findes dog på Blu-ray fra Scream Factory, og det er nok værd at opsøge. Uanset hvad, så indeholder filmen en af de mest effektive chokscener nogensinde. Rygter vil vide, at Ole Michelsen viste hele scenen i programmet "Bogart", men jeg ved ikke om det er rigtigt.
Blandt Blattys andre projekter kan nævnes filmen THE NINTH CONFIGURATION, der var baseret på hans egen skriverier. Jeg har desværre aldrig set den, men på IMDb har den fået noget af en genre-betegnelse, nemlig Comedy | Drama | Horror | Mystery | Thriller. Hold da op! Den går dog for at være lidt af en kultklassiker.
Blatty satte sit fingeraftryk på en af de mest uhyggelige film, der nogensinde er lavet, og det er for den, at han vil blive husket - også af andre end horror-fans. Og det er slet ikke så ringe. Hvil i fred.
Den fabelagtige The Exorcist blev Blattys kors. Han skrev aldrig noget bedre, men han kom aldrig fri af bogens skygge, og den kom desværre til at ligge som kreativ hæmsko for ham (fortalte han selv i interviews). Ærgerligt for ham, men en verden uden The Exorcist ville være en hel del fattigere, så vi vil bestemt ikke glemme mr. Blatty foreløbige. Tak for det lille mindeord Søren.
SvarSletVi kan i hvert fald være taknemmelig for, at han fik skrevet THE EXORCIST ... og nu er jeg så også glad for fortsættelsen.
Slet