Selv om kranie-øen vrimler med ulækre monstre, så er det Kong, der regerer her

KONG: SKULL ISLAND (2017)

Det var helt tilbage i 1933, at et biografpublikum for første gang kunne opleve historien om den mystiske tropeø Skull Island, hvor kæmpeaben Kong regerer. Ganske vist var aben ikke det eneste farlige væsen på øen, men det var Kong, det hele handlede om, og det stolte dyr måtte lide den triste skæbne at blive fragtet til New York, hvor han kom af dage efter at være blevet skudt ned fra Empire State Building.

Siden er Kong vendt tilbage i forskellige inkarnationer, hvor vi har mødt hans søn, set ham kæmpe mod Godzilla, oplevet ham slås mod en robot-udgave af sig selv og vi har endda været med, da han skulle have en hjertetransplantation. Ikke alle filmene har været officielle sequels, men sådan er det lidt i filmenes verden. I 1976 og i 2005 forsøgte man sig med remakes af den klassiske historie, men ikke siden Peter Jacksons kluntede monster af en film, har den store abe udstødt sine brøl på et biograflærred.

Nu kommer så KONG: SKULL ISLAND, og man må godt nok sige, at det er en film, der brøler igennem. Netop som Vietnamkrigen er ved at ebbe ud, får Bill Randa fra det mystiske Monarch-agentur de sidste detaljer på plads vedrørende en ekspedition til en stort set ukendt ø i Stillehavet. Egentlig skal ekspedtionen undersøge de geologiske forhold på øen, men Randa sørger for at få en større militær-eskorte med - bestående af garvede mænd fra krigen i Vietnam - så andre ting står muligvis på hans dagsorden. Med er også en tidligere britisk SAS-agent og en pacifistisk fotograf.

Da ekspeditionen når sikkert frem til øen gennem den evige storm, der hærger i området, begynder de at smide eksplosiver for at måle undergrundens sammensætning. Få øjeblikke senere angribes de mange helikoptere af en 30 meter høj abe, der smadrer dem en for en og spreder vragene over et stort areal. Nu må de overlevende prøve at samle stumperne og nå frem til det sted på øen, hvor de kan blive samlet op. Men det går hurtigt op for dem, at aben blot er et af mange skræmmende væsener på Skull Island.

Den nye Kong-film er en del af det såkaldte MonsterVerse; et univers af monstre, der er hovedpersonerne i en stribe film fra Legendary Entertainment. Det første kapitel var GODZILLA fra 2014 af Gareth Edwards, hvilket på mange måder var en flot film, men den led noget under, at den var længe om at komme i gang, og så meget så vi reelt ikke til hverken titel-monstret eller de andre drabelige uhyrer, der var en del af handlingen. Det problem har vi ikke i KONG: SKULL ISLAND - det er ganske enkelt væg-til-væg-monster-action i de små to timer, filmen varer.

Allerede få minutter inde får vi de første glimt af den store abe, og da ekspeditionen når frem til øen, går det for alvor løs. I første omgang er Kong det værste af deres problemer, men vi introduceres også for en kæmpeedderkop, nogle flyveøgle-lignende fugle, en gigantisk blæksprutte og de ekstremt skræmmende Scullcrawlers. Enkelte mere fredelige væsener byder øen også på, men fælles for dem alle er, at de er enorme og meget anderledes.

Kong har et udestående med de grumme Scullcrawlers, og det fører til forrygende monster-kampe, men det er også en fryd at se ham gå i lag med den enorme blæksprutte, der ligner noget fra H.P. Lovecrafts værste mareridt. Og edderkoppen er skyld i en scene, der er en direkte reference til CANNIBAL HOLOCAUST - og det er endda med vilje fra instruktørens side. Nu kan man altid diskutere genren, når vi har med disse monsterfilm at gøre, men KONG: SKULL ISLAND er krydret med en passende portion horror-elementer, så der er noget at komme efter for de fleste fans.

Som en ægte Kong-historie, så er der selvfølgelig også en stamme af indfødte på øen, hvilket udløser mange fine scener - især fordi en af dem faktisk er en outsider. Og så skal vi naturligvis også have det klassiske Skønheden og Udyret-øjeblik, hvilket præsenteres fint og elegant uden at det bliver for pladder-romantisk eller Disney-agtigt. Men inde ved kernen er KONG: SKULL ISLAND et hæsblæsende monster-eventyr, der byder på fænomenal underholdning fra start til slut - og det er i den grad godkendt!

På rollelisten finder vi solide navne som Samuel L. Jackson og John Goodman, der formentlig ville kunne lave sådan en film i søvne, men de gør det godt og sørger for en passende tyngde. John C. Reilly er et hit i en overraskende rolle, mens Brie Larson er ekstremt sød og charmerende. Til gengæld lades Tom Hiddleston lidt i stikken af manuskriptet, selv om han egentlig er kørt i stilling til at være helten. Men det betyder ikke så meget i den samlede bedømmelse. I mange af de mindre roller spilles der til gengæld fint, og man får en god fornemmelse af de amerikanske soldater, der har været vant til at kæmpe mod en mere jordnær fjende som Viet Cong.

Indrømmet ... sine steder er historien præcis lige så hul som de kranier, der har givet navn til Kongs ø, men der er også bare så mange små ting og detaljer, der fungerer optimalt, så man lever fint med med at manuskriptet halter nogle steder. Til gengæld må mange sige, at de mange special effects har et ekstremt højt niveau - det er virkelig noget af det mest imponerende, jeg har set længe. Aldrig før har Kong virker så ægte og levende. Ja, vi er langt væk fra de charmerende stop motion-effekter fra 1933, men den mægtige abe fremstår mere nærværende og levende end nogensinde før. Og så kan man ikke forlange mere af en Kong-film.

I en af de kommende MonsterVerse-produktioner er det tanken, at Kong skal møde Godzilla (hvilket sådan set allerede er sket i en af de gode gamle japanske film, men lad det nu ligge), men at der er mere monster-tam-tam i vente får man en fornemmelse af, hvis man bliver hængende til efter rulleteksterne på KONG: SKULL ISLAND. Her får man lige en lille krølle på historien, som kendere af japanske monsterfilm vil sætte pris på.

KONG: SKULL ISLAND, USA, 2017. Instruktion: Jordan Vogt-Roberts. Medvirkende: Tom Hiddleston, Samuel L. Jackson, Brie Larson, John C. Reilly, John Goodman. Musik: Henry Jackman.