Jeg elsker horror- og monsterfilm ...

Jeg har hørt disse vidunderlige soundtracks.

... hvilket næsten siger sig selv. Men er jeg kommet til at tænke lidt over emnet her i de seneste dage, hvor jeg har arbejdet hjemmefra, mens diverse soundtracks har snurret på anlægget. Blandt dem har været musikken fra de tre første JURASSIC PARK-film. Ifølge IMDb er den første film "action, adventure, sci-fi, thriller", og det dækker jo meget bredt. Men på trods af de intense og nervepirrende scener med den store Tyrannosaurus rex og de ondsindede velociraptors, så angives filmen ikke som "horror". Men hvis man via Wayback Machine kigger på en gammel udgave af IMDb, som f.eks. fra 2005, så er filmen "action, adventure, horror, sci-fi". Tingene ændrer sig over tid.

KING KONG anno 1933 er ikke uden skræmmende højdepunkter.

Men hvorfor er det så vigtigt? Kan man ikke bare nyde filmene og musikken uden at tænke så meget over, hvilken genre-etiket man kan klistre på dem? Jo, det kan man sagtens, men der er bare en stor håndfuld film, der på den ene måde er horror og på den anden måde ikke er det. Der er ingen tvivl om, at der er horror-elementer i JURASSIC PARK ligesom man finder horror-elementer i KING KONG fra 1933. Det gælder også PREDATOR og flere af de japanske Godzilla-film. Men det er bestemt ikke alle Godzilla-film, der kan kaldes for horror.

FANGORIA har altid dyrket det store monster fra Japan.

Man kan dog uden de store problemer kalde dem for monsterfilm, og så er jeg fremme ved overskriften: Jeg elsker horror- og monsterfilm! Og der er bare nogle af disse film, som har rigtig meget horror og nogle af dem har ikke så meget - King Kong- og Godzilla-filmene er to gode eksempler - men jeg vil ikke ligge søvnløs om natten over, hvorvidt de er det ene eller det andet. Der er dog stadig tale om en mavefornemmelse, hvorvidt en film kommer med i klubben eller ej. PACIFIC RIM kommer ikke hjem og stå på mine hylder, selv om det vrimler med store monstre i den. Men nu synes jeg heller ikke, at den er ret god, så det er selvfølgelig også en del af forklaringen.

Det herlige monster i PREDATOR.

Vi har altså ikke at gøre med eksakt genre-definitions-videnskab, og i virkeligheden er det jo ligegyldigt, om jeg kan komme en forklaring på, hvorfor jeg har en film som PREDATOR stående i samlingen ("action, adventure, sci-fi, thriller" ifølge IMDb). Den har et enestående cool monster som en central del af handlingen, og den smager lidt af horror. Og så er det bare en monsterfed monsterfilm! Det må være forklaring nok.

Selv om kranie-øen vrimler med ulækre monstre, så er det Kong, der regerer her

KONG: SKULL ISLAND (2017)

Det var helt tilbage i 1933, at et biografpublikum for første gang kunne opleve historien om den mystiske tropeø Skull Island, hvor kæmpeaben Kong regerer. Ganske vist var aben ikke det eneste farlige væsen på øen, men det var Kong, det hele handlede om, og det stolte dyr måtte lide den triste skæbne at blive fragtet til New York, hvor han kom af dage efter at være blevet skudt ned fra Empire State Building.

Siden er Kong vendt tilbage i forskellige inkarnationer, hvor vi har mødt hans søn, set ham kæmpe mod Godzilla, oplevet ham slås mod en robot-udgave af sig selv og vi har endda været med, da han skulle have en hjertetransplantation. Ikke alle filmene har været officielle sequels, men sådan er det lidt i filmenes verden. I 1976 og i 2005 forsøgte man sig med remakes af den klassiske historie, men ikke siden Peter Jacksons kluntede monster af en film, har den store abe udstødt sine brøl på et biograflærred.

Nu kommer så KONG: SKULL ISLAND, og man må godt nok sige, at det er en film, der brøler igennem. Netop som Vietnamkrigen er ved at ebbe ud, får Bill Randa fra det mystiske Monarch-agentur de sidste detaljer på plads vedrørende en ekspedition til en stort set ukendt ø i Stillehavet. Egentlig skal ekspedtionen undersøge de geologiske forhold på øen, men Randa sørger for at få en større militær-eskorte med - bestående af garvede mænd fra krigen i Vietnam - så andre ting står muligvis på hans dagsorden. Med er også en tidligere britisk SAS-agent og en pacifistisk fotograf.

Da ekspeditionen når sikkert frem til øen gennem den evige storm, der hærger i området, begynder de at smide eksplosiver for at måle undergrundens sammensætning. Få øjeblikke senere angribes de mange helikoptere af en 30 meter høj abe, der smadrer dem en for en og spreder vragene over et stort areal. Nu må de overlevende prøve at samle stumperne og nå frem til det sted på øen, hvor de kan blive samlet op. Men det går hurtigt op for dem, at aben blot er et af mange skræmmende væsener på Skull Island.

Den nye Kong-film er en del af det såkaldte MonsterVerse; et univers af monstre, der er hovedpersonerne i en stribe film fra Legendary Entertainment. Det første kapitel var GODZILLA fra 2014 af Gareth Edwards, hvilket på mange måder var en flot film, men den led noget under, at den var længe om at komme i gang, og så meget så vi reelt ikke til hverken titel-monstret eller de andre drabelige uhyrer, der var en del af handlingen. Det problem har vi ikke i KONG: SKULL ISLAND - det er ganske enkelt væg-til-væg-monster-action i de små to timer, filmen varer.

Allerede få minutter inde får vi de første glimt af den store abe, og da ekspeditionen når frem til øen, går det for alvor løs. I første omgang er Kong det værste af deres problemer, men vi introduceres også for en kæmpeedderkop, nogle flyveøgle-lignende fugle, en gigantisk blæksprutte og de ekstremt skræmmende Scullcrawlers. Enkelte mere fredelige væsener byder øen også på, men fælles for dem alle er, at de er enorme og meget anderledes.

Kong har et udestående med de grumme Scullcrawlers, og det fører til forrygende monster-kampe, men det er også en fryd at se ham gå i lag med den enorme blæksprutte, der ligner noget fra H.P. Lovecrafts værste mareridt. Og edderkoppen er skyld i en scene, der er en direkte reference til CANNIBAL HOLOCAUST - og det er endda med vilje fra instruktørens side. Nu kan man altid diskutere genren, når vi har med disse monsterfilm at gøre, men KONG: SKULL ISLAND er krydret med en passende portion horror-elementer, så der er noget at komme efter for de fleste fans.

Som en ægte Kong-historie, så er der selvfølgelig også en stamme af indfødte på øen, hvilket udløser mange fine scener - især fordi en af dem faktisk er en outsider. Og så skal vi naturligvis også have det klassiske Skønheden og Udyret-øjeblik, hvilket præsenteres fint og elegant uden at det bliver for pladder-romantisk eller Disney-agtigt. Men inde ved kernen er KONG: SKULL ISLAND et hæsblæsende monster-eventyr, der byder på fænomenal underholdning fra start til slut - og det er i den grad godkendt!

På rollelisten finder vi solide navne som Samuel L. Jackson og John Goodman, der formentlig ville kunne lave sådan en film i søvne, men de gør det godt og sørger for en passende tyngde. John C. Reilly er et hit i en overraskende rolle, mens Brie Larson er ekstremt sød og charmerende. Til gengæld lades Tom Hiddleston lidt i stikken af manuskriptet, selv om han egentlig er kørt i stilling til at være helten. Men det betyder ikke så meget i den samlede bedømmelse. I mange af de mindre roller spilles der til gengæld fint, og man får en god fornemmelse af de amerikanske soldater, der har været vant til at kæmpe mod en mere jordnær fjende som Viet Cong.

Indrømmet ... sine steder er historien præcis lige så hul som de kranier, der har givet navn til Kongs ø, men der er også bare så mange små ting og detaljer, der fungerer optimalt, så man lever fint med med at manuskriptet halter nogle steder. Til gengæld må mange sige, at de mange special effects har et ekstremt højt niveau - det er virkelig noget af det mest imponerende, jeg har set længe. Aldrig før har Kong virker så ægte og levende. Ja, vi er langt væk fra de charmerende stop motion-effekter fra 1933, men den mægtige abe fremstår mere nærværende og levende end nogensinde før. Og så kan man ikke forlange mere af en Kong-film.

I en af de kommende MonsterVerse-produktioner er det tanken, at Kong skal møde Godzilla (hvilket sådan set allerede er sket i en af de gode gamle japanske film, men lad det nu ligge), men at der er mere monster-tam-tam i vente får man en fornemmelse af, hvis man bliver hængende til efter rulleteksterne på KONG: SKULL ISLAND. Her får man lige en lille krølle på historien, som kendere af japanske monsterfilm vil sætte pris på.

KONG: SKULL ISLAND, USA, 2017. Instruktion: Jordan Vogt-Roberts. Medvirkende: Tom Hiddleston, Samuel L. Jackson, Brie Larson, John C. Reilly, John Goodman. Musik: Henry Jackman.

KING KONG-soundtrack får et ekstra oplag

Jeg har netop modtaget dette soundtrack med John Barrys fænomenale musik til 1976-udgaven af KING KONG. Det er en utrolig flot udgivelse med to cd'er og en 20 siders booklet. Jeg skyndte mig at bestille den, da Film Score Monthly oplyste, at der kun var nogle få hundrede eksemplarer tilbage. Den meddelelse fik selvfølgelig også mange andre til at bestille cd'en, og nu er den udsolgt.

Film Score Monthly har siden lyttet til de mange fans, der ikke nåede at være med på vognen. Deluxe-udgaven af KING KONG-soundtracket bliver derfor lavet i et ekstra oplag på 1000 eksemplarer - men derefter tror jeg, at det er slut.

John Barrys KING KONG-musik i deluxe-udgave

Et af højdepunkterne ved 1976-udgaven af KING KONG er John Barrys fantastiske musik. Den har gennem årene været udgivet nogle gange på lp og cd - senest fra Film Score Monthly i 2005, hvor man fik de samme 42 minutters musik, der før havde været med på lp'erne. Men i næste uge slår Film Score Monthly til med et brag af en dobbelt-cd med det komplette score. Hele 70 minutter!

På cd nr. 2 ligger det oprindelige indhold fra den første udgave samt godt 26 minutter med alternative takes. Med i æsken er selvfølgelig også en 20 siders booklet, så det kan næsten ikke blive bedre, hvis man er filmmusik-fan eller KING KONG-fan.

...og det kan måske godt alligevel! Rygter i soundtrack-land siger nemlig, at Intrada pusler med at udgive John Scotts ekstremt sjældne musik til KING KONG LIVES - også i næste uge. Wow!

THE SON OF KONG på region 2-dvd

Jeg skriver i min anmeldelse af THE SON OF KONG, at den kun kan fås på en region 1-dvd. Fra på mandag bliver den så lidt lettere at få fat i, da den udkommer i England fra Odeon Entertainment - i øvrigt med et kedeligt cover.

Et stort kluntet monster af en film

KING KONG (2005)
Peter Jacksons version af den klassiske historie om King Kong, er den dyreste film om den gigantiske abe, der nogensinde er lavet. Det oprindelige budget var på 150 millioner dollar, men det svulmede til 207 millioner dollar. Det er også den længste med en spilletid i omegnen af de 187 minutter. Alt ved denne film er bare stort - og det hele begyndte med, at Jackson som niårig så den originale udgave og allerede som 12-årig forsøgte at lave sin egen version. Og efter succesen med THE LORD OF THE RINGS fik han så endelig lov til at lege med verdens dyreste stykke legetøj - en gigantisk filmproduktion, hvor King Kong skulle vækkes til live ved hjælp af state of the art-teknologi.
Grundhistorien er den samme. Den energiske filminstruktør Carl Denham har fået fat i et gammelt kort, der viser vejen til den mystiske Skull Island. Her vil han færdiggøre sin seneste eventyrfilm, selv om filmselskabet i praksis har lukket produktionen ned. Han overtaler den fattige skuespillerinde Ann Darrow til at tage med for at spille hovedrollen og han kidnapper forfatteren Jack Driscoll, der endnu ikke er blevet færdig med manuskriptet. Efter en lang og farefuld sørejse finder de på Skull Island resterne af en gammel civilisation og bag en gigantisk mur en jungle, hvor det vrimler med forhistoriske dyr. Og et af dem er kæmpeaben Kong.
Som sagt er alt ved denne film stort. Selv om der var mange monstre i 1933-udgaven af KING KONG, så er denne film spækket med dem. Ikke alene får vi masser af dinoer - det berømte slagsmål mellem King Kong og en T-Rex er blevet peppet op med en endnu større variant, en såkaldt V-Rex. Og så er der selvfølgelig tre af dem. Peter Jackson ønskede også at genskabe den legendariske Spider Pit Sequence, der blev klippet ud af originalen, fordi den var for uhyggelig. Og han fylder scenen med så mange kryb, at det næsten bliver latterligt. I det hele taget er dette visuelle bombardement anstrengende, fordi næsten hver eneste scene pumpes op med mere, mere, mere...
Til gengæld går han den anden vej, når det gælder filmens hovedperson, nemlig Kong. Her var det vigtigt at få aben til at se ud som og bevæge sig som en rigtig gorilla. Det er ganske vist en forslået og arret gorilla, for livet er ikke let på Skull Island, men det ligner mest et forvokset naturprogram, når Kong løber rundt.

Nu har det altid været en vital del af historien, at Kong fatter sympati for den hvide kvinde, de indfødte har overladt ham. Nogle oplever det som en kærlighedshistorie, mens andre bemærker de erotiske undertoner. Men Jackson kan ikke nære sig for at gøre aben til en næsten Disney-agtig figur, der griner, bliver fornærmet og endda leger på isen i Central Park. Det er helt ude i skoven... undskyld, junglen. Det bliver til ren børnefilm, når Ann Darrow med nogle få fjollerier kan tryllebinde Kong.
Skuespillerne virker generelt oplagte, selv om flere af dem tydeligvis ikke er vant til at spille sammen med computerskabte figurer, der først sættes ind i billedet senere. Det kan man især se i scenen, hvor vores helte flygter fra en flok brontosaurusser - det ser meget mærkeligt og kunstigt ud. Naomi Watts, Jack Black og Adrien Brody er dog de svageste på skuespiller-holdet, mens vi får større oplevelser i birollerne fra bl.a. Thomas Kretschmann, Colin Hanks, Evan Parke og Jamie Bell.

Jeg kan dog ikke helt forstå, at Andy Serkis lige skulle have en ekstra rolle ud over den at spille Kong, nemlig som en gnaven og ulækker kok - han er virkelig irriterende. Et særligt plus er til gengæld den fantastiske musik af James Newton Howard, komponeret og indspillet på rekordtid efter at Jackson og Howard Shore blev uenige om, hvordan scoret skulle være.
Det er en meget lang oplevelse at se KING KONG - og jeg så den endda i den omkring 13 minutter længere extended edition, fordi der er flere monstre i. Det er også en ujævn oplevelse, hvilket bl.a. skyldes det meget computerspils-agtige manuskript, hvor det ene dramatiske højdepunkt afløser det andet. Selvfølgelig kan Peter Jackson skabe storslået filmmagi, hvad han da også gør i glimt i KING KONG. Men han forfalder også til at skabe helt håbløse sekvenser, hvor han i den grad ikke ligner en mester.
Det gælder f.eks. den meget kluntede intro, hvor byen New York og nogle af de medvirkende præsenteres. Scenen, hvor filmholdet møder de indfødte på Skull Island, er også helt forfærdelig. Og så er Kongs dødsscene på toppen af Empire State Building længere end i nogen opera. Ja, det er en meget flot film, og vi vil næppe nogensinde få en Kong-produktion på det niveau igen - men det er desværre også et stort kluntet monster af en film.
Peter Jacksons KING KONG er udgivet både som enkelt-disc, dobbelt-disc og trippel-disc. Sidstnævnte indholder den lange udgave af filmen. Der er som altid hos Jackson et hav af vildt spændende ekstramateriale på disse skiver. Man kan endda også købe de såkaldte PRODUCTION DIARIES på en dobbelt-dvd for sig selv, hvor man kan følge forarbejdet og selve filmindspilningen. Alene her er der omkring fire timer at dykke ned i.

KING KONG, USA-New Zealand-Tyskland, 2005. Instruktion: Peter Jackson. Medvirkende: Naomi Watts, Jack Black, Adrien Brody, Thomas Kretschmann, Colin Hanks. Musik: James Newton Howard.

Alle store aber går rundt og forelsker sig

KING KONG LIVES (1986)
King Kong har ligget i koma i ti år på Atlantic Institute efter sit styrt fra toppen af World Trade Center i New York. Dr. Amy Franklin håber at kunne give ham et kunstigt hjerte, men desværre kræver en operation store mængder donorblod. Det finder eventyreren Hank Mitchell ved et tilfælde på Borneo i kraft af en gigantisk kvindelig gorilla.
Nu kan operationen gennemføres og Kong bliver vakt til live. Han fornemmer straks, at der er en hun i nærheden og han går helt amok for at finde hende. Det lykkes og de flygter sammen. Hæren sættes på opgaven med at indfange de to store aber, men dr. Amy Franklin og Hank Mitchell frygter, at deres kære dyr vil blive dræbt, så de begiver sig også op i bjergene. Undervejs forelsker King Kong sig i Lady Kong og det samme sker for for Amy og Hank - men ingen af dem kan være i fred for de skydegale soldater.
Hvis man synes, at de japanske King Kong-film lyder bizarre, så er det ingenting i forhold til denne vanvittige produktion. Nu virker det i sig selv grotesk at lave en fortsættelse til 1976-udgaven af KING KONG, men nu er producenten Dino De Laurentiis kendt for at kunne finde på hvad som helst. Så det er måske alligevel ikke så underligt, at dette mærkværdige monster af en film er blevet til. At den blev et stort flop i biograferne, kan til gengæld ikke undre.
KING KONG LIVES er i bund og grund en kærlighedshistorie. Ikke alene har vi de to aber, der finder sammen, men vi oplever også den korrekte kvindelige læge og den kulørte eventyrer, der i begyndelsen ikke kan udstå hinanden, hurtigt udvikler et forhold, hvor de deler sovepose. Optakten til dette er en noget corny scorereplik - we're primates too - men den virker åbenbart. Tippet er hermed givet videre. At Linda Hamilton i den forbindelse følger i Jessica Langes fodspor og viser bryster i en King Kong-film er så et lille plus.
Linda Hamilton har ellers ikke det store at gøre i KING KONG LIVES, andet end at virke lidt bekymret. Hun er ekspert i at se ud som om, hun er lige ved at græde - noget hun for alvor fik brug for, da hun havde hovedrollen i tv-serien BEAUTY AND THE BEAST. Og bortset fra John Ashton som en bindegal officer, skal man ikke se KING KONG LIVES for at nyde skuespilpræstationerne - man kan fornemme på alle, at de godt ved, at de medvirker i en dødssejler.
Aberne er to skuespillere i kostume, så det er ikke et triumftog tilbage til originalens stop motion-effekter, vi er vidne til. Til gengæld får vi nogle scener i den gode gamle Godzilla-tradition, hvor der smides rundt med og trampes på små modeller. Det er altid sjovt. At der så slet ikke er styr på størrelsesforholdene, er en anden snak, men det er bare endnu en af de kiksede ting ved denne film.
Af naturlige årsager er de forvoksede aber de eneste "monstre", man ser i filmen. Kong tramper dog på nogle mennesker og bider en hillbilly midt over. Den gigantiske hjerte-operation har enkelte splatter-elementer og så sprøjter blodet hver gang, Kong bliver beskudt af hæren. Men ellers er det ikke meget horror, man oplever i denne film - ud over den rædsel, det er at komme igennem den.
KING KONG LIVES er udgivet på dvd af Scanbox her i Danmark. Der er ikke noget ekstramateriale på. Det er der heller ikke på de mange andre dvd-udgaver, man kan få rundt omkring i verden - en tysk udgivelse skulle vist bare indeholde en alternativ åbningsscene - men det er sandelig heller ikke en film, der inviterer til at udkomme i en Special Edition.

KING KONG LIVES, USA, 1986. Instruktion: John Guillermin, Charles McCracken. Medvirkende: Linda Hamilton, Brian Kerwin, Peter Elliott, Peter Michael Goetz, Frank Maraden. Musik: John Scott.

Lang og billig KING KONG i TP Musik

Bloggen her er jo i King Kong-humør for tiden, så det er nok værd at nævne, at man i TP Musik nu kan få den forlængede 3-disc version af Peter Jacksons udgave for bare 25 kroner. Det bliver den lange udgave, jeg kommer til at anmelde om ganske kort tid - skal bare lige have set KING KONG LIVES først.

Kæmpeaben er vild med bryster

KING KONG (1976)
Den ambitiøse Fred Wilson fra Petrox Oil Company er stensikker på, at han har fundet en ø i Det Indiske Ocean, hvor der er enorme forekomster af olie. Han står selv i spidsen for en ekspedition til øen. Palæontologen Jack Prescott tager med på skibet som blind passager - han er overbevist om, at man vil finde andet end olie på øen. Undervejs samler de den smukke Dwan op, der er eneste overlevende fra en yacht, der er eksploderet.
Prescott og Dwan forelsker sig i hinanden, men fremme ved øen får de meget andet at tænke på. Den er nemlig beboet af en stamme, der dyrker nogen eller noget bag en enorm mur, der deler øen i to halvdele. De indfødte kidnapper Dwan og binder hende til et alter bag muren - og ud af junglen kommer en gigantisk gorilla. Resten af historien kender vi...
1976-udgaven af KING KONG er en rigtig blockbuster-produktion af den slags, man kun kunne lave i 70'erne. Det er selvfølgelig den italienskfødte producent Dino De Laurentiis, der står bag - en af filmbranchens mange kulørte personligheder. Der er også tale om en ganske flot film med lækre billeder fra Hawaii og et storslået score af John Barry. Her er der ikke blevet sparet på noget.
Man tænkte selvfølgelig også stort, når det gjaldt skabelsen af Kong selv. Den italienske special effects-mager Carlo Rambaldi byggede en 12 meter høj mekanisk abe til flere millioner kroner. I praksis virkede den ikke særlig godt og er derfor kun med i filmen i ca. 15 sekunder. Ellers er det en anden special effects-magiker, nemlig Rick Baker, vi ser i rollen som Kong - i et kostume, som han lavede sammen med Rambaldi. Det fungerer i det store hele, selv om enkelte scener er næsten Godzilla-agtige med en mand i et kostume, der går gennem et model-landskab. Filmen er i øvrigt fattig på monstre i forhold til den gamle KING KONG: En kæmpeslange, som Kong slås med, er alt, hvad det kan blive til.
Filmen spiller selvfølgelig på den romantiske og seksuelle kemi mellem Dwan og King Kong - ellers ville de afsluttende scener på toppen af World Trade Center slet ikke kunne fungere. Dette er i den grad noget af en konstruktion i en historie, der i forvejen er lidt syret, men nu har 'skønheden og udyret'-vinklen været en del af magien i King Kong-universet siden den første film. Så må man bare tage det med. Og det er da sjovt at se King Kong forsøge at pille kjolen af Dwan (man kan lige skimte en brystvorte, hvis man er fiks på still-knappen). At Dwan så også får verdens største "blowjob" efter at være blevet badet af kæmpeaben, skal man nok ikke lægge noget seksuelt i.
Dwan spilles af en debutterende Jessica Lange. Hun gør det særdeles overbevisende som dum blondine - de første scener med hende er så tænderskærende pinlige, at man slet ikke forstår, at de ikke er blevet tonet lidt ned. Ellers er Charles Grodin fremragende i rollen som den energiske, men naive, Fred Wilson, der så gerne vil vise direktørerne i sit firma, at han er rigtig dygtig. Og så er det herligt at se Rene Auberjonois i en lille rolle - jeg havde helt glemt, at han også var med.
Jeg så første gang KING KONG, da den havde dansk biografpremiere. Dengang kunne man i billetsalget købe filmens plakat, vist nok for en femmer. Det var jo guf at have med hjem, men jeg husker det også som en stor skuffelse, at scenen på plakaten er en grov overdrivelse af filmens handling. Man ser Kong, der i fuldt dagslys skræver over begge World Trade Centers tårne, mens han holder et smadret jetfly i sin ene hånd. I filmen er Kong noget mindre, hopper fra det ene tårn til det andet og slås mod helikoptere i mørke. Allerede dengang gjorde man brug af bedragerisk markedsføring. Men uanset hvad, så er 1976-udgaven et hæderligt kapitel i den lange saga om kæmpeaben fra Skull Island.

KING KONG, USA, 1976. Instruktion: John Guillermin. Medvirkende: Jeff Bridges, Charles Grodin, Jessica Lange, John Randolph, Rene Auberjonois. Musik: John Barry.

Den ægte Kong mod den mekaniske Kong

KING KONG ESCAPES (1967)
Dr. Who er en rigtig superskurk, komplet med kappe og virkelig grimme tænder. Et asiatisk land, der drømmer om verdensherredømme, har hyret ham til at få fat i et radioaktivt stof kaldet "element X". Til det formål har han bygget en King Kong-robot, men denne dur ikke. Imens har Carl Nelson, Jiro Nomura og Susan Watson fra en amerikansk ubåd fundet den ægte Kong på Mondo Island, hvor han redder trioen fra at blive dræbt af de lokale monstre, imens han udvikler en særinteresse for den skønne Susan. Men dr. Who griber ind og kidnapper Kong, så han kan få fat i element X. Der er lagt op til endnu en omgang monster-slagsmål.
I 1966 lavede amerikanske Rankin/Bass en tegnefilmserie om King Kong sammen med japanske Toei Animation. Her er King Kong en flinker fyr, der sammen med familien Bond tager på forskellige eventyr, hvor han bekæmper monstre, robotter og aliens. Serien gik så fint, at Rankin/Bass gik i samarbejde med Toho, der i 1962 allerede havde lavet KINGU KONGU TAI GOJIRA. Resultatet blev KINGU KONGU NO GYAKUSHÛ - eller KING KONG ESCAPES. Før det nåede Toho at lave GODZILLA VS. THE SEA MONSTER, hvor King Kong egentlig skulle have været med, men det blev ændret i sidste øjeblik.
KING KONG ESCAPES er særdeles kulørt underholdning og man fornemmer tydeligt, at manuskriptet er hentet fra tegnefilmenes verden. Især er dr. Who en fantastisk karakter. Han prøver igen og igen at gennemføre sine onde planer, men han fejler som de fleste superskurke gør. Og kun en superskurk kunne få den vanvittige ide at tage ud på en tropeø for at fange King Kong, for så at hypnotisere ham til at grave efter radioaktivt materiale.
Vores helte-trio er også interessant. King Kong forelsker sig vildt i Susan Watson, og hun er tilsyneladende den eneste, der kan kontrollere ham. Forklaringen på dette kommer Carl Nelson med under en pressemøde i FN: Kong is a male, and Ms. Watson … well, see for yourselves. Det er ren seksuel energi. Samtidig er det tydeligt, at både Carl Nelson og Jiro Nomura er vilde med Susan Watson, men at det er Nelson, der har den største chance hos hende. Han er jo også en hvid mand. Den småracistiske undertone finder man stadig i en film, der er lavet så mange år efter den første KING KONG.
King Kongs fascination af Susan Watson er selvfølgelig et element, der er hentet fra den originale film. Det samme er en scene, hvor King Kong kravler op i det 333 meter høje Tokyo-tårn. Han skal godt nok derop for at bekæmpe sin mekaniske modpart, men det minder i den grad om de klassiske scener med Empire State Building. Til gengæld skal man ikke regne med at se banebrydende stop motion-scener i denne film - det er gode gammeldags japanske mand i kostume-monstre, vi har med at gøre.
Det er i det hele taget monstrene, der byder på filmens eneste horror-element. Ellers er det en omgang farvestrålende tju bang, vi får serveret, men det er nu heller ikke dårligt. Efter bare to King Kong-film kom japanerne ikke til at lave mere med den gigantiske abe. Toho Studios forsøgte dog i starten af 90'erne at få rettighederne til at lave et remake af KING KONG VS. GODZILLA, men det kunne de ikke få lov til.

KINGU KONGU NO GYAKUSHÛ, USA-Japan, 1967. Instruktion: Ishirô Honda. Medvirkende: Rhodes Reason, Mie Hama, Linda Miller, Akira Takarada, Eisei Amamoto. Musik: Akira Ifukube.

Kingu Kongu - Made in Japan

KING KONG VS. GODZILLA (1962) En amerikansk ubåd forulykker i et isbjerg, der tilfældigvis gemmer på Godzilla, det gigantiske monster. Han bryder fri og sætter straks kurs mod Japan. I solens rige er hr. Tako, chefen for Pacific Pharmaceuticals, træt af de dårlige seertal på de tv-programmer, hans firma sponserer. Og han er træt af Godzilla - han vil hellere have sit eget monster. Han sender derfor to af sine folk, Sakurai og Kinsaburo, til øen Faro, hvor de indfødte tilbeder et uhyre af en eller anden slags. På øen møder Sakurai og Kinsaburo ikke alene en gigantisk gorilla, de må også kæmpe mod en enorm blæksprutte. Ved hjælp af nogle bedøvende bær får de nedlagt King Kong og arrangerer transport af ham til Japan. Nu er der lagt i kakkelovnen til et gigantisk monster-opgør - ja, man kunne fristes til at kalde det for en kongfrontation. Det japanske filmselskab Toho havde længe drømt om at lave en King Kong-film og det kom de til af lidt skumle omveje. Den oprindelige King Kong-animator Willis O'Brien foreslog i 1960 en film med titlen KING KONG VS. FRANKENSTEIN, hvor den store gorilla skulle slås mod en gigantisk udgave af det berømte monster. Producenten John Beck ville gerne finde et selskab, der kunne lave filmen, men de færreste havde lyst til bruge penge på en stop motion-produktion. Men Toho hoppede på ideen, men ville hellere have King Kong til at kæmpe mod deres eget monster, Godzilla, og dermed blev KINGU KONGU TAI GOJIRA til virkelighed - i øvrigt uden at Willis O'Brien blev krediteret for den oprindelige ide. Nu kunne man tro, at de kopi-glade japanere bare lavede en King Kong-film uden at spørge nogen om lov. Virkeligheden er, at de måtte betale RKO omkring 200.000 dollar for rettighederne til den store abe, og det satte sit præg på budgettet i øvrigt. Der er ganske få scener, der er lavet med stop motion, men ellers er både King King og Godzilla en mand i et kostume, der stavrer igennem et landskab af modeller. Tonen er ganske let og man kan mærke, at intentionen har været at lave en underholdende film for hele familien. I den amerikanske version af KING KONG VS. GODZILLA har man dog klippet en del af de fjollede scener ud og erstattet dem med seriøse FN-journalister, der med gravrøst fortæller om, hvor alvorlig situationen er. Især i King Kongs bevægelser kan man dog fornemme, at dette er en skæg-og-ballade-film. Og det er heller ikke hver dag man ser en gigantisk abe blive løftet op med en sværm af balloner. Ganske fjollet, må man sige... KINGU KONGU TAI GOJIRA er den tredje film nogensinde med Godzilla og det er den første i farver. Og det er så også den første King Kong-film i farver. Det er en pudsig og underholdende film, men nu holder jeg også meget af Godzilla-film. Især er det morsomt, at japanerne også holder så meget af deres monstre, at de som regel overlever de film, de medvirker i - også selv om flere byer jævnes med i jorden undervejs. Jeg så den amerikanske version, der er den letteste at finde på dvd - jeg kan ikke gennemskue om den japanske udgave officielt er blevet udgivet, men det kunne være ganske spændende at se den en dag.  

KINGU KONGU TAI GOJIRA (KING KONG VS. GODZILLA), USA-Japan, 1962. Instruktion: Ishirô Honda. Medvirkende: Haruo Nakajima, Katsumi Tezuka, Shoichi Hirose, Tadao Takashima, Kenji Sahara. Musik: Akira Ifukube (i den amerikanske udgave er stort set hele det japanske score erstattet med arkiv-musik, bl.a. fra CREATURE FROM THE BLACK LAGOON).