En phantasmisk filmoplevelse i biffen

Det er her, det sker!

Det er en ganske særlig oplevelse at se horror-klassikere på det store lærred; især hvis man kun tidligere har oplevet dem på en tv-skærm. Desværre når jeg ikke hver eneste visning af den karakter, der måtte dukke op i f.eks. Cinemateket eller Husets Biograf, men jeg nyder, når det lykkes at komme af sted. Det lykkes så også, da jeg forleden var med familien på en tur til London.

Her bød The Prince Charles Cinema nemlig på en visning af Don Coscarellis PHANTASM fra 1979. Den har jeg tidligere set på VHS og dvd, men en biograf-oplevelse manglede i bogen, og nu skulle det altså være, mens konen og datteren var inde og se musical-succesen LES MISÉRABLES. Nu kan The Prince Charles Cinema sagtens vise 35mm-film (og endda også 70mm-film), men i dette tilfælde blev PHANTASM vist i den nyrestaurerede digitale 4K-udgave, som er kommet i stand takket være et samarbejde mellem Don Coscarelli og J.J. Abrams' produktionsselskab Bad Robot. Og det var Arrow Video, der lagde navn til visningen i deres såkaldte Arrow Video Club.

The Prince Charles Cinema ligger tæt på Leicester Square i Londons West End. Biografen byder på et bredt repertoire, der appellerer til film-freaks, kult-fans og andre, der vil se noget, der er lidt ud over det sædvanlige. Der er to sale; en i kælderen med 285 sæder og en på første sal med 104 sæder. PHANTASM blev vist på første sal, og jeg fik at vide i billetsalget, at forestillingen var udsolgt. Heldigvis havde jeg købt min billet hjemmefra.

Dagens program i The Prince Charles Cinema, hvor også THE LOVE WITCH blev vist.

Der er ikke meget plads ved billetsalget, men der er en bar i kælderen, hvor man kan trække ned. Her var dog fyldt godt op i forbindelse med den forestilling, der skulle køre der, nemlig musik-dokumentaren DANCE CRAZE, der ville blive introduceret af fotografen på denne. Så der var pænt gang i den nede i kælderen. Jeg valgte derfor at vente udenfor biffen, indtil dørene til den øvre biograf blev åbnet kl. 20.30. Netop fordi forestillingen var udsolgt, og fordi der var frit pladsvalg, så havde jeg fået at vide, at det var godt at være der i god tid.

Da dørene gik op, viste det sig, at man lige skulle op af en trappe, og så gik man direkte ind i salen. Så er der ikke et område foran salen, hvor man kunne samles og snakke. Og da jeg ikke lige var faldet i snak med nogle nede ved billetsalget, så var chancen for at udveksle erfaringer med engelske fans ligesom forpasset, idet ingen af dem, jeg umiddelbart sad ved siden af, var specielt snakkesaglige. Men så ved jeg til en anden gang, at man skal fange folk nede ved billetsalget eller ude foran, hvis filmen, man skal ind og se, vises på første sal.

En enkelt fan havde ellers gjort meget ud af det. Han mødte simpelthen op i en høj hat, hvor der på en lille propel var monteret tre af PHANTASM-filmenes dødbringende sølvkugler, som snurrede omkring hovedet på ham. Han tog dog hurtigt hatten af efter at have sat sig, og han var ude af døren i samme sekund, filmen var slut, så ham fik jeg desværre ikke snakket med.

Der vises reklamer før filmen. Nu snyder kameraet lidt, men som man fornemmer, så kunne stolerækkerne godt have en lidt mere stejl hældning. 

Måske havde han troet, at der ville være lidt ekstra halløj omkring filmen, så som introduktion eller noget, men det var nu en ganske almindelig biografforestilling, der blev indledt med reklamer og trailers, og så gik filmen ellers i gang. Der var dog flere, der ikke kom til tiden, så de første ti minutter var der noget uro, mens folk forsøgte at finde et sted at sidde i den udsolgte sal.

Det var ellers en sand nydelse at se PHANTASM i det store format. Billedet stod helt vildt flot, og den mystiske og drømmende stemning, der præger filmen, skinnende klart igennem. Wow, det var fedt. Og så var det selvfølgelig herligt at se Angus Scrimm folde sig ud i rollen som verdens mest uhyggelige bedemand.

Nogle mennesker har den dårlige vane, at de opfatter alle film, der har fået et "kult"-stempel, som komedier. Så der blev grinet en del undervejs, ikke mindst under den klassiske scene med den dræbende sølvkugle. Det var lidt irriterende. Man måtte så også leve med lidt støj nede fra gaden; så godt er biografen heller ikke isoleret. Men det var småting i forhold til at have oplevet PHANTASM på det store lærred i en superflot kopi.

Dagen før, jeg var inde og se PHANTASM, viste BFI Southbank (et engelsk svar på Cinemateket) Wes Cravens THE SERPENT AND THE RAINBOW, men den kunne jeg ikke passe ind i kalenderen. Det kunne nu også have været cool, men det må blive en anden gang.