THE MUMMY: Tom Cruise på autopilot i dum og larmende actiongyser

Actiongysere er en vanskelig genre. Ikke alene er det svært at definere præcist hvad en actiongyser er - de er også kringlede at have med at gøre som publikum. Hvordan finder man den rette balance mellem horror og tjubang? Kan man skræmme og begejstre på samme tid? Og ender man uanset hvad ikke bare med en følelse af, at uhyggen forsvandt i en kaskade af eksplosioner?

På trods af dette, så har den lidt aparte genre budt på gode (eller i hvert fald underholdende) indslag: De to første BLADE-film, den første HELLBOY, UNDERWORLD-serien og WORLD WAR Z kan nævnes. Det samme kan Stephen Sommers' THE MUMMY fra 1999, der ganske vist kun punktvis mindede publikum om, at den havde sine rødder i horror-klassikeren fra 1932 med Boris Karloff i hovedrollen. Horror var der kun lidt af, men der var masser af halløj, og så var Brendan Fraser og Rachel Weisz charmerende i de to hovedroller, mens Arnold Vosloo var en glimrende skurk.

Nu er det så blevet tid til en ny omgang mumie-action. Universal Pictures har gennem årene holdt fast i den samling af monstre, der ikke mindst i 30'erne og 40'erne var en unik del af selskabets output. Men nu har de lanceret et helt nyt koncept kaldet Dark Universe, der skal være den fælles platform for de monsterfilm, der kommer fra nu af - og den første er THE MUMMY med action-helten over dem alle, Tom Cruise, i hovedrollen.

I fortidens Egypten står prinsesse Ahmanet til at overtage sin fars rige, men hendes position trues, da faraoen får en søn. Ahmanet påkalder mørke kræfter og tager livet af sin familie, men før hun kan udføre de sidste ritualer, bliver hun pågrebet og mumificeres levende som straf. Liget begraves langt fra Egypten.

I vor tids Irak er de to soldater Nick Morton og Chris Vail på jagt efter skatte, der kan give dem en hurtig profit på det sorte marked. Et opgør med de lokale og en velplaceret bombe afslører et underjordisk gravkammer, og arkæologen Jenny Halsey kommer hurtigt til stedet for at undersøge tingene. Hun er nødt til at arbejde sammen med Nick Morton, selv om han har snydt hende, og det fører til afdækningen af en mystisk sarkofag. Den placeres på et transportfly med kurs mod England, men en gigantisk fugleflok får det til at styrte ned. Nick Morton bliver tilsyneladende dræbt, men han viser sig at være spillevende - og han har en mental forbindelse til indholdet af sarkofagen, den dæmoniske prinsesse Ahmanet.

Hvis man er til action, så er der meget at kigge på i THE MUMMY. Især er flystyrtet vildt imponerende lavet, og der gøres undervejs nogle næsten Roland Emmerich-agtige forsøg på at smadre London. Men manuskriptet er virkelig en rodebunke, og der er ikke ret meget, der for alvor giver mening. Nu kan man ikke beskylde historien for at være indviklet, men der mangler bare noget nerve og energi. At man så lige skal have blandet dr. Henry Jekyll ind i det hele, er ikke helt til at forstå, men nu spilles han ganske dynamisk af Russell Crowe, så det kan man leve med. Og der er hæderlige horror-elementer undervejs med masser af kryb og levende døde.

Men samlet set er det en dum og larmende film, der endda går helt i stå til sidst med masser af snak og knap så meget action. Tom Cruise ligner sig selv, og man har på fornemmelsen, at han bare kører på autopilot, når han laver disse actionfilm. Undervejs er han blevet udstyret med nogle komiske replikker, men de falder pladask på gulvet. Han får et OK modspil fra Annabelle Wallis, der spiller den kvindelige arkæolog, men hun brænder på ingen måde igennem som Sofia Boutella, der har en fest som den onde prinsesse Ahmanet.

Men alle lades altså i stikken af det jammerlige manuskript, de halvkedelige kulisser og Brian Tylers uinspirerede musik. Man kunne have ønsket sig, at Universal elskede deres monstre så meget, at de ville bruge dem til andet end tom tjubang, men sådan skal det åbenbart ikke være. Øv.

THE MUMMY, USA, 2017. Instruktion: Alex Kurtzman. Medvirkende: Tom Cruise, Russell Crowe, Annabelle Wallis, Sofia Boutella, Jake Johnson. Musik: Brian Tyler.