onsdag den 6. september 2017

En horror-samlers bekymringer: Her er en nørdet løsning på et skræmmende problem

Find én fejl.
Jeg har efterhånden købt en del af de Blu-rays, der er udkommet i The Italian Collection fra 88 Films. Forleden modtog jeg så Antonio Bidos SOLAMENTE NERO (eller THE BLOODSTAINED SHADOW), der var på tilbud hos Amazon. Men stor var min overraskelse, da jeg åbnede pakken - Blu-ray-æsken var nemlig sort. Alle de andre udgivelser i serien har hidtil været i en klar Blu-ray-æske.

En oplagt løsning på problemet.
Selv om jeg købte filmen fra Amazon, så kom den fra en af de utallige undersælgere, der er en del af den enorme webshop. Og jeg tror at forklaringen på den sorte æske er, at de har skiftet den ud, fordi den oprindelige æske er blevet beskadiget ... og så har de ikke lige haft en klar æske på lager. Det samme er sket med en film, jeg på et tidspunkt modtog direkte fra 88 Films - de kom fra en stak af returnerede varer fra butikkerne, og så var de blevet pakket om og forseglet igen. Her var det så i en blå æske og ikke en klar.

Så, det ser da meget bedre ud.
Ja, det er meget nørdet, men det ser jo rodet ud på hylden, så jeg har fået en pakke hjem fra England med 28 klare Blu-ray-æsker. Så kan jeg selv skifte ud, hvis "problemet" skulle opstå igen. Var i øvrigt en fast kunde i de gode gamle TP Musik-butikker, der havde et hæderligt sortiment af tomme cd- og dvd-æsker, så man kunne opgradere smadrede eller klistrede eksemplarer - nu er man nødt til at købe den slags hjem online.

2 kommentarer:

  1. "black sheep, noun: a disfavored or disreputable member of a group; someone who does not fit in with the rest of a group and is often considered to be a troublemaker or an embarrassment. First known use: 1657" (Merriam-Webster)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den kommentar får et like! Samlingens sorte får.

      Slet