Skyld er en frygtelig ting. Det må landmanden Wilfred James sande, da han i en kombination af stædighed og grådighed slår sin kone Arlette ihjel. Vi befinder os i Nebraska i 1922, og Arlette har arvet en del jord efter sin far - jord, som Wilfred gerne ville kunne råde over. I hans verden handler det kun om at eje jord og om at arbejde på den. Men Arlette hader livet på landet, så hun vil sælge sin del til nogle spekulanter og så flytte til Omaha sammen med parrets teenagesøn Henry.
Wilfred ser ingen anden udvej end at tage livet af Arlette, og han involverer Henry i sine grusomme planer, der i sidste ende går ud på at få det til at se ud som om, at Arlette blot har forladt ham. Men i virkeligheden ligger hendes lig på bunden af en gammel brønd, og så er det, at skylden begynder at melde sig. Først rammes den unge Henry, og siden er det Wilfred, der må sande, at Arlette ikke vil lade ham være i fred.
1922 er baseret på en kortroman af Stephen King fra samlingen FULL DARK, NO STARS. Den har jeg ikke læst, men ud fra filmatiseringen at dømme får man fornemmelsen af, at det er en typisk King-fortælling om helt almindelige mennesker i helt ekstreme situationer. Og det er på mange måder en vellykket film, som instruktøren Zak Hilditch har skruet sammen, selv om man skal være udstyret med en del tålmodighed, når man kaster sig over den. Det er en film, der tager sig tid til at fortælle sin historie, så hvis man forventer et bombardement af chok-effekter, skal man vælge at se noget andet.
I bund og grund har vi at gøre med et menneskeligt drama, der indeholder en del krimi-elementer og en lille dosis horror-elementer. Disse kommer især i filmens sidste halvdel, og de er ganske creepy med inspiration fra både Edgar Allan Poe og H.P. Lovecraft. Men samlet set er 1922 en lidt genre-forvirret film, og det er især Mike Pattons insisterende musik, der signaler til seerne, at dette skal opfattes som horror, selv om det ikke nødvendigvis er det hele tiden.
Men det er god historie-fortælling, hvor vi kommer godt ind under huden på de medvirkende, og det er bestemt værd at bruge tid på. Filmen bæres af Thomas Janes stærke præstation som farmeren, der går fra at være en fredelig landmand til at være en koldblodig morder. Man skal så lige vænne sig til hans tykke accent, der ligger på grænsen til at være en parodi, men det fungerer. Thomas Jane har tidligere været med i to andre Stephen King-filmatiseringer, den elendige DREAMCATCHER og den fremragende THE MIST.
Molly Parker spiller landmandens kone, og hende vil mange nok især huske fra TV-serien HOUSE OF CARDS. Selv om hendes rolle her er noget anderledes, så har hun en styrke i sig, der virkelig er unik. Af andre ansigter i filmen er det værd at nævne den intense (og i øvrigt ganske flittige) skuespiller Neal McDonough. Ben Richardson har stået for de flotte og stemningsfulde billeder i 1922, der som tidsbillede også er meget velfungerende.
Samlet set: En seværdig film, men vi har slet ikke at gøre med væg-til-væg-horror, så ikke alle skræk-fans vil kunne lide den. Det er en film for de tålmodige. 1922 kan ses på Netflix.
1922, USA, 2017. Instruktion: Zak Hilditch. Medvirkende: Thomas Jane, Molly Parker, Dylan Schmid, Kaitlyn Bernard, Brian d'Arcy James. Musik: Mike Patton.
Lyder som en god film, Tænker lidt på Frailty med Bill Paxton på nogle områder og den var jo fremragende. Er lidt skeptisk da de Netflix producerede film plejer at være lidt tamme og kan virke lidt b fimls agtigt. Har lige set en anden Netflix film Gerald's Game som også er en Stephen King film men den blev jeg skuffet over. Har du fået set den og hvad synes du om den?
SvarSletJeg har ikke fået set GERALD'S GAME endnu, men den står på to-do-listen. FRAILTY er til gengæld en mesterlig film, virkelig creepy.
Slet