Så fik jeg endelig set IT

Så fik jeg endelig set Andy Muschiettis Stephen King-filmatisering IT. Nu er det også kun i omegnen af 230 dage siden, at den fik premiere i de danske biografer, og jeg har haft den liggende på Blu-ray siden januar. Men i aftes skulle det være, og jeg satte mig ned sammen med min datter for at kaste et blik på de rædsler, der alene i biografer verden over har omsat for knap 4,3 milliarder kroner. Vi har at gøre med et af de af senere års største horror-fænomener.

Og det er da også en udmærket film, Andy Muschietti har skruet sammen efter et manuskript af Chase Palmer, Cary Joji Fukunaga og Gary Dauberma. Det er ikke en let opgave at koge Stephen Kings mere end 1100 sider lange roman ned til noget fornuftigt, og vi får også kun den del, der omhandler børnene. Resten må vente til kapitel to, der efter planen slippes løs i biograferne i september 2019.

De unge skuespillere gør det ganske fantastisk, selv om det er lidt forstyrrende at have Finn Wolfhard fra STRANGER THINGS med på rollelisten. STRANGER THINGS ville næppe eksistere uden IT, og det giver lidt en oplevelse af, at tingene kører i ring, når man nu caster en så markant skuespiller fra netop den serie - især fordi handlingen i IT i forhold til romanen er flyttet fra sidst i 50'erne til sidst i 80'erne. Men samlet set er det et stærkt hold af skuespillere.

Bill Skarsgård er fænomenal i rollen som klovnen Pennywise, og selv om mange fans har et blødt punkt for Tim Currys præstation i TV-miniserien fra 1990, så er Skårsgård noget ganske særligt. Filmens største problem er dog, at den prøver så hårdnakket at være uhyggelig, at den mister pusten. De mange jump scares og special effects er skruet op på maksimum, og det bliver anstrengende i længden. Derfor forsvinder skrækken stille og roligt, og det store klimaks er en flad affære.

Men det er alt i alt en god og underholdende film, og jeg kan godt se, hvorfor den har appelleret til så stort et publikum. Men det er ikke en moderne horror-klassiker. Andy Muschietti har annonceret, at 2'eren bliver mørkere og mere uhyggelig, og det kan kun være en god ting. Jeg ser da frem til den, men jeg synes stadig ikke, at Muschietti - efter MAMA og IT - har markeret sig som en horror-instruktør, man for alvor skal holde øje med.