Blodig Weekend 2018: Et bevis på, at gys, gru og splatter er sundt for sjælen

Årets makabre Blodig Weekend-plakat er skabt af John Kenn Mortensen.

Skrigene er døet ud, indvoldene er samlet op og blodet er blevet tørret af stolerækkerne inde i Cinemateket i København, der i dagene den 12. til og med den 15. april lagde lokaler til den sjette udgave af Blodig Weekend, Danmarks største genre-festival. Jeg missede den første festival i 2012 på grund af sygdom, men ellers har jeg i mere eller mindre grad været med alle gange, og i år var ingen undtagelse - og det var som sædvanlig en grum, sjov, interessant, spændende, berigende og (u)lækker oplevelse.

Af forskellige årsager nåede jeg dog ikke ind til torsdagens åbningsfilm, den engelske GHOST STORIES med Martin (SHERLOCK) Freeman i en af rollerne. Den har ellers fået mange gode ord med på vejen, men den kommer jeg bare til at samle op på et andet tidspunkt.

Så er det blevet tid til at se noget horror!

Men fredag var jeg på banen. Ganske vist havde jeg ikke lagt et program, men besluttede mig for at tage tingene lidt ad hoc. Så jeg købte én billet ad gangen, og lod humøret og stemningen bestemme, hvad jeg skulle se i løbet af dagen. Enkelte film havde jeg dog peget ud på forhånd, men der kan jo komme noget i vejen - så det blev altså fra forestilling til forestilling.

Man ved, at man er kommet til den rigtige biograf.

Min første film på årets Blodig Weekend blev Adam Greens VICTOR CROWLEY, det fjerde kapitel i HACHET-franchisen. Filmen blev optaget i al hemmelighed som en slags gave til de mange fans af serien, og den byder på masser af den groteske splatter, der har kendetegnet de tidligere kapitler. Desværre har den ikke kostet meget mere end en bøjet femøre at lave, og store dele af handlingen foregår i resterne af et nedstyrtet fly, hvor kulissen ligner noget, man har lånt af Ed Woods arvinger. Så på trods af de kulørte blodsprøjt er det en rigtig møgfilm.

Mange fans i salen havde det dog fint med den og var godt underholdt, hvilket kom frem under den obligatoriske snak udenfor biografen efter rulleteksterne. Men det er også noget, der er med til at gøre disse festivaler til noget særligt, nemlig den intense snak fans imellem om det, man har oplevet. Men tiden gik, og jeg ville snuppe endnu en film. Nåede dog lige at sluge en Whopper på Burger King før næste forestilling.

Folk venter på at komme ind og se noget gys.

Det var den canadiske KNUCKLEBALL, der bedst kan beskrives som en horror-udgave af HOME ALONE. En dreng må tilbringe nogle dage hos sin bedstefar, der pludselig dør, og så må knægten forsvare sig mod den skingrende vanvittige nabo. God lille film med en fin stemning, og det er jo altid herligt at se Michael Ironside. Manuskriptet halter lidt nogle steder, men samlet set en godkendt oplevelse.

Men fredagen var ikke slut endnu. Blodig Weekend er også lig med gæster og retro-forestillinger, og festivalen kunne i år byde velkommen til amerikanske Jeff Lieberman, der blandt andet havde sin horror-thriller BLUE SUNSHINE fra 1977 med - og det endda i en knaldhamrende flot 4K-restaureret udgave. Det var helt fantastisk at se den på det store lærred. Filmen er på mange måder lidt David Cronenberg-agtig, men er også helt sig selv. Fænomenalt.

Nadia Regitze Parbo styrer Q&A-seancen med Jeff Lieberman.

Efter visningen var der Q&A med Jeff Lieberman, der beredvilligt svarede på spørgsmål fra salen. Han blev blandt andet spurgt om, hvordan det var at tage LSD, og her kom han ud i en længere historie om sin datters fødsel, der blev koblet sammen med, hvordan det ser ud, når en fugl kommer til verden. Lieberman gav så mange detaljer, at hans kone, som også var med i salen, muntert afbrød ham om, at han afslørede for meget. Rigtig sjovt.

Der kom mange gode spørgsmål fra salen.

Selv spurgte jeg ham om det høje ambitionsniveau i BLUE SUNSHINE, der byder på ekstremt mange karakterer og mange locations, og han svarede, at det oprindelige manuskript havde været endnu mere ambitiøst. Men budgettet tillod ikke så meget, så han havde skaleret det hele ned fra den originale ide. En rigtig god Q&A, og noget af det, der gør det til en særlig oplevelse at være med på Blodig Weekend. Fredagen bød altså på tre film for mit vedkommende, og det er da meget pænt, når man tager i betragtning, at jeg ikke havde lagt noget program.

Der bliver handlet og forhandlet på Collector's Market.

Lørdagen er altid den store dag på Blodig Weekend med flest film på programmet og ikke mindst det legendariske Collector's Market, der fylder Cinemateket med boder, hvor man kan købe alverdens grumme og nørdede ting. I år havde jeg ikke selv en bod, da jeg ikke havde ting nok på hylderne, jeg skulle af med. Så denne gang var jeg bare kunde.

Skønne rædselsvækkende plakater.

Kim Kofod fra den hedengangne butik Rock Uglen havde også en stand.

En af de virkelig flotte stande med usædvanlige varer.

Rune fra Phantasmo DVD; et af de faste indslag på markedet.

Endnu et snapshot fra Collector's Market.

Der var mange herlige sager at kigge på og bladre i.

Den svenske THRILLER-stjerne Christina Lindberg stillede op til fotografering.

OBSKURIØST-redaktøren Henrik Larsen og H.P. Lovecraft-eksperten Thomas Winther ved deres stand.

Nu var det ikke, fordi jeg var på udkig efter noget bestemt, og jeg faldt slet ikke over nogle film, jeg pinedød skulle have med hjem - men nu har jeg altså også ret meget liggende, jeg ikke har set. Men jeg fandt en del blade, herunder fem numre af det engelske fanzine SHOCK XPRESS fra 80'erne. Det blev også til en god stak af Henrik Larsens OBSKURIØST og en håndfuld andre ting, så min rygsæk blev hurtigt ret tung, hvilket jeg kunne mærke i nakken dagen efter.

Ægteparret SQUIRM: Jeff Lieberman skriver autografer, mens fruen kigger på.

På markedet kunne man også få autografer fra stjerne-gæsterne Jeff Lieberman og Christina Lindberg, og jeg skulle selvfølgelig lige have en krusedulle fra førstnævnte. Jeg havde taget coveret fra den svenske dvd-udgave af SQUIRM med, hvor titlen er MASKARNA. Den havde Lieberman åbenbart ikke set før. Han beundrede i øvrigt også den SQUIRM-T-shirt, jeg havde på. Altid sjovt med en autograf, selv om det ikke er det, jeg går mest op i.

Markedet tiltrak mange fans.

Hilste på et hav af fans fra miljøet i løbet af markedet, og fik snakket om en masse ting. Det var rigtig godt. Men min tunge rygsæk var træls, så jeg cyklede hjem for at læsse af og lige få en mellemmad og en kop kaffe, før jeg igen satte kursen mod Cinemateket. Her valgte jeg at se RUIN ME, der kørte hen på eftermiddagen. Det er en slags meta-gyser om den gruppe mennesker, der tager på en oplevelses-weekend i form af en slasher-camping-tur. Her viser det sig selvfølgelig, at der foregår mystiske ting under overfladen og snart bliver det ganske farligt for de involverede.

Det var såmænd en OK lille film, men den havde nogle skift i stemning undervejs, der ikke helt fungerede. Men det var fint at have set den. Så lod jeg den nærmeste McDonald's stå for aftensmaden, før jeg igen befandt mig i Cinematekets lokaler. Her var Collector's Market stort set blevet pakket ned, men nogle af standholderne hang stadig ud over en øl og snakkede om dagens køb og salg.

Rulleteksterne til SQUIRM kører over lærredet.

Mit næste program-punkt var endnu en Jeff Lieberman-film, nemlig SQUIRM, som jeg første gang stiftede bekendtskab med i forbindelse med den danske premiere tilbage i 1978. Her gik den under titlen ORMENES NAT og jeg så den i Fønix i Odense. Her gjorde den vilde scene med blodtørstige orme, der gnaver sig igennem et ansigt, et kæmpeindtryk.

Jeff Lieberman bliver interviewet af Elias Eliot fra Blodig Weekend-festivalen.

SQUIRM blev vist på Blodig Weekend i en flot 35mm-kopi, og det var rigtig godt at se den på det store lærred igen. Bagefter var der Q&A med instruktøren, der blandt andet fortalte, at Sylvester Stallone, Kim Basinger og Martin Sheen var blandt de skuespillere, der var på tale til roller i filmen. Han fortalte også om netop "orme-fjæs"-scenen og hvorfor den var så vigtig i forhold til at få publikum til at leve sig ind i historien. Endnu en god Q&A, der dog blev forstyrret noget af, at en del af publikum skulle videre til en anden film. Lidt kikset. Men lørdagens rædsler var slut for mit vedkommende og jeg tog jernhesten hjem.

Syv hold stillede op til horror-quizzen.

Søndagens første programpunkt var den store quiz, som jeg ved et tilfælde deltog i sidste år og endda endte med at være på det vindende hold. Så jeg skulle selvfølgelig også være med i år. Vi var tre på holdet, som kom til at hedde The Bloodfathers (jeg hørte forkert, da en af mine holdkammerater foreslog, at vi skulle hedde The Blood Farmers). Syv hold deltog i quizzen, som blev styret af Kristian Enevoldsen. Han diskede op med tre runder spørgsmål, hvor den midterste del var en billed-quiz.

Vores hold lagde sig i spidsen i runde 1, men blev forvist til andenpladsen efter runde 2. Heldigvis var der dejlig mange spørgsmål om klassiske film i runde 3, så her hentede vi passer af point og stod til sidst som sejrherrer. Præmierne var Blu-rays, fribilletter, Blodig Weekend-plakater og små horror-figurer (jeg fik en af Godzilla), så det var herligt. Tak til mine medkombattanter, Heine Sørensen og René Pedersen.

Kim Abrahamsson, Bjarke Friis Kristensen, Christian Povlsen og Jack Jensen taler om WHAT THE WATERS LEFT BEHIND.

Mange ville ind og se finale-filmen MOM AND DAD.

Nadia Regitze Parbo og Elias Eliot fra Blodig Weekend siger tak for i år og på gensyn.

Et sidste kig på traileren for Blodig Weekend. Den er skabt af Michael Panduro og inspireret af John Kenn Mortensens festival-plakat.

Eftermiddagens to film, den finske EUTHANIZER og den argentinske WHAT THE WATERS LEFT BEHIND, havde jeg ikke planer om at se, så jeg tog hjem for at slappe af. Men jeg vendte tilbage til den store finale, nemlig den vanvittige MOM AND DAD. Her kan man opleve Nicolas Cage og Selma Blair som et ægtepar, der rammes af en virus, der får forældre til at ville myrde deres børn. Det lyder ret vanvittigt, og det er det også, selv om filmen sagtens kunne have været mere blodig og politisk ukorrekt. Manuskriptet halter undervejs og det virker som om, at man egentlig ikke havde materiale nok til en hel spillefilm, men den er sjov at se på og Nicolas Cage overspiller som sædvanlig helt vildt.

MOM AND DAD er forbi, og Blodig Weekend-gæsterne gør sig klar til at forlade Cinemateket efter fire dage med gys og gru.

Seks brugte Blodig Weekend-billetter og en stak vouchers til gratis film på Blockbuster.

Så var det slut for i år. Jeg nåede at se seks af de 15 film, der var på programmet, og det var for mit vedkommende de to retro-visninger af BLUE SUNSHINE og SQUIRM, der var de bedste oplevelser. Men det var samlet set bare så fedt at være derinde og nørde igennem i tre dage sammen med ligesindede. Efter min mening er horror sundt for sjælen, så den blodige weekend gav et kæmpe løft i mit samlede velbefindende. Tak til ildsjælene bag den fænomenale festival - jeg glæder mig allerede til næste år.