torsdag den 14. februar 2019

Boganmeldelse: Steen Langstrups I LYGTERNES SKÆR er cool horror, selv om en håndfuld af novellerne kører lidt på rutinen

I de senere år har forfatteren Steen Langstrup imponeret med en håndfuld gode horror-romaner; senest den ambitiøse FRYGT FABRIK FÆLDE, der på mere end 500 sider sendte læseren på en skræmmende rejse. Men det kan også gøres kortere, og Langstrup har før arbejdet med horror-noveller, hvilket kan opleves i den glimrende 9 FØR DØDEN fra 2001. Nu er forfatteren klar med en ny samling, I LYGTERNES SKÆR, der disker op med 11 nye og gamle fortællinger. Ikke alle sidder lige i skabet, men lad os tage novellerne fra en ende af.

I “Spis mig, drik mig” har Andrea en aftale med en fyr, og planen er, at det skal være en helt speciel aften, hvor de kommer lidt længere ud over grænsen end ellers. Det skal vise sig at holde stik. En fin og stemningsfuld åbning på novellesamlingen. “James” er en ultrakort historie om den unge kvinde Line, som er blind. Under et besøg hos sine forældre har hun et meget usædvanligt møde med familiens kæledyr. Pointen er lidt oplagt, men ellers en OK fortælling. “Aben smiler” handler om Maja, der efter ti dages ferie på Hawaii forsøger at vende tilbage til hverdagen. Problemet er bare den uhyggelige abe-dukke, som hendes Airbnb-logerende har efterladt. Igen er vi i forholdsvis velkendt territorium, men historien giver trods alt nogle creepy vibrationer.

At det kan gøres effektivt på ganske få sider, viser Langstrup i “Første jul uden mor”, hvor en mand kæmper med at finde de bedst mulige adventsgaver til sine børn. Der skal nemlig julehygges for enhver pris. En ret cool novelle. Novellen “Metro” er en genganger fra POE - 4 MAKABRE HYLDESTER, hvor forfatteren har ladet sig inspirere af Poe-historien "William Wilson". En forretningsmand er på vej hjem med med metroen fra lufthavnen i en sen nattetime, da han læser om en voldtægtsforbryder, der åbenbart ligner ham på en prik. Det er en fremragende novelle. “Ondskaben i ham” handler om en lille familie, der får smadret deres sommerhus-idyl, da faderen graver en sten op med mystiske symboler på. En kort og kontant historie, men med et lidt for forudsigeligt twist.
Vi har med Langstrup Light at gøre, og I LYGTERNES SKÆR er ikke helt på højde med 9 FØR DØDEN
Alex får sms’er fra sin afdøde ven Ali, men sådan noget kan jo ikke lade sig gøre. Men det kan det i novellen “El Daemon”, som desværre bliver en smule for detaljeret og teknik-nørdet til at den for alvor fungerer. På blot fire sider fortæller “At dræbe en vampyr” om en vampyrjægers grusomme arbejde. Igen vil garvede horror-læsere hurtigt fornemme, hvor vi skal hen, men ellers en OK historie.

I “Kryb” er Anita taget på luksusferie i Thailand sammen med sin datter Laura, betalt af sine utro ægtemands opsparede penge. Hun er rasende over at være blevet svigtet, men samtidig er ferien ikke så rar som ventet - ikke mindst på grund af det lokale dyreliv. En grum novelle med masser af skummel stemning.  I “Valentinsdag” gør Karin sig klar til at overraske sin mand med en ganske særlig kærligheds-oplevelse ... men planer kan gå galt. Absolut en af de bedre historier i bogen.

Bogens sidste novelle er “Hvide piger i lygternes skær”, hvor en vagtlæge på en tur rundt til patienter under den spanske syge møder en mystisk pige, der tilsyneladende også har brug for hjælp. Men det er åbenbart ikke hende, der er syg. Fin finale, synes jeg.

Der er en lille håndfuld af novellerne, der kører lidt på rutinen, fordi den overraskende slutning ikke vil være specielt overraskende for folk, der læser meget horror. Der er dog stadig en god portion fine noveller i samlingen, hvor vi kommer grumme og væmmelige steder hen. Vi har dog med Langstrup Light at gøre, og I LYGTERNES SKÆR er ikke helt på højde med 9 FØR DØDEN. Så er man til Langstrup i kompakt form, er det med den, man bør starte.

Steen Langstrup: I LYGTERNES SKÆR. 2 Feet Entertainment, 2019, 183 sider. Bogen er venligst stillet til rådighed af forfatteren.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar