I aftes blev Ole Bornedal nu 25 år gamle gyser-klassiker NATTEVAGTEN vist i Korsør Bio. I januar kørte filmen i Cafe Biografen i Odense, og i den kommende tid kan man være heldig at finde den rundt omkring. Filmen er en del af det koncept, der hedder "Cinemateket præsenterer", og det er et tilbud om at få en håndfuld såkaldte filmperler rundt i landet. Den 24. marts kan man se NATTEVAGTEN i Helios-Teatret i Faaborg og den 12. juni finder du den i Øst for Paradis i Aarhus.
Den 29. marts er der gysernat i Brørup Bio med THE PRODIGY, HALLOWEEN (2018), HELLFEST og NATTEVAGTEN, så det er et lidt andet arrangement, men de har altså også Ole Bornedals film med i pakken. Der kan selvfølgelig dukke flere forestillinger op, så hold udkig i din lokale biograf. Lars von Triers ANTICHRIST er i øvrigt også en del af Cinematekets tilbud i år til landets biografer.
Skulle han ikke lave en 2er, synes jeg, jeg havde hørt
SvarSletDer har været noget juridisk bøvl omkring rettighederne, men der skulle nu i princippet intet være i vejen for, at Bornedal kan lave en 2'er. Men helt konkret er det vist ikke blevet endnu.
Slet