Jeg har lige læst et avis-interview med bibliotekar Jette Holst fra Horsens Bibliotek i forbindelse med, at hun sammen med Kristian Nordestgaard har redigeret antologien DET GRUFULDE BIBLIOTEK: DANSKE GYS FØR OG NU, som jeg tidligere har nævnt her på bloggen. Den er jeg ved at læse, og den kommer I til at høre mere om.
Men det interessante ved Jette Holst er også, at hun i mange år har stået for hjemmesiden Gyseren, der primært dækker alle former for skræmmende litteratur, men andre ting sniger sig også ind på siden. Avis-artiklen nævner, at siden har omkring 10.000 besøgende hver måned, og det er jo helt vildt. Kigger man nærmere på de nøgne fakta, der er lagt frem inde på Gyseren, så havde siden i 2018 gennemsnitligt 11.954 unikke besøgende pr. måned. Hold da op!
Nu skal det hele selvfølgelig ikke bare gå op i besøgstal, men der er jo en grund til at sidde om tæske løs i tastaturet, nemlig at der er nogen, der læser det, man skriver, og det er ret crazy og imponerende, at Gyseren er nået så bredt ud. Den overgås vel kun af Heaven of Horror, der gennem årene er blevet et særdeles professionelt (og ganske kommercielt) projekt. En lille blog som Skræk og Rædsel blegner helt ved siden af, men nu er der jo heller ingen mennesker, der læser blogs længere. Så tag en tur forbi Gyseren - den er bestemt et besøg værd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar