fredag den 16. november 2007
Aliiiiiiieeeeeeennnnnnnn!
Wow, wow og mega-dobbelt-wow! Et af de mest efterspurgte soundtracks i filmhistorien er Jerry Goldsmiths ALIEN. Ganske vist udsendte Silva Screen en cd for mange år siden, men den var slet ikke dækkende i forhold til selve filmen - og så er cd'en i øvrigt ganske sjælden efterhånden. Men nu sker der noget: Intrada udgiver den ultimative ALIEN-cd, ja, det er sgu' en dobbelt-cd med det hele på! Wow! Man har fundet de originale masterbånd, og derfor kan man nu udgive hver eneste tone, Jerry Goldsmith skrev til filmen. Og det er med demo-tracks og alternative indspilninger og det hele. Og så har man lige remixet den originale soundtrack-cd, som man også får med i pakken! Det bedste af det hele er, at dette er ikke en limited edition, men en ganske almindelig udgivelse, der vil være på markedet i mange år.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Fantastisk nyhed! Tusind tak Søren! :D
SvarSletJeg har den gamle udgave fra Silva Screen, men den yder jo slet slet ikke Goldsmith retfærdighed...
Ja, det er i sandhed en god nyhed. Alien - selv i den oprindelige Silva Screen-udgave - hører til blandt mine yndlingsscores, og det er perfekt, at vi nu får hele molevitten. Absolut et af Goldsmiths største værker, hvilket gør det endnu mere frustrerende, at Ridley Scott skaltede og valtede med scoret, sådan som han gjorde.
SvarSletEn overgang kunne man i London købe en glimrende, omfattende bootleg-cd, som i øvrigt var produceret i Danmark, men den nye officielle cd lyder ret ultimativ. Den må vi klart have fat på: "Priority One. All other priorities rescinded!"
SvarSletJa, det er ganske enkelt den vildeste soundtrack-nyhed i mange år. Det viser bare, at man aldrig skal sige aldrig - de spændende og sjældne ting skal nok dukke op på et tidspunkt.
SvarSlet