Blodtørstige piratfisk

Joe Dante har altid været en festlig fætter, uanset om han har lavet vilde komedier som GREMLINS og LOONEY TUNES: BACK IN ACTION, satire som THE SECOND CIVIL WAR eller "Homecoming"-episoden fra MASTERS OF HORROR eller science fiction som INNERSPACE og EXPLORERS.

Også i Dantes gysere fylder komikken meget, hvilket tydeligt kommer til udtryk i PIRANHA, en parodi på JAWS. I stedet for en hvid dræberhaj får vi en sværm af genetisk manipulerede piratfisk, der truer en lille by - og ikke mindst byens potentiale som turistmagnet. PIRANHA er en af 70'ernes perler med skæg og ballade fra start til slut - og så er den overraskende blodig. Men et lille Ray Harryhausen-agtigt monster, Barbara Steele på rollelisten og supermarkeds-musik af Pino Donaggio signalerer i den grad, at dette ikke er andet end underholdning - men det er underholdning på et meget højt niveau.

Det kan man så ikke sige om PIRANHA PART TWO: THE SPAWNING. På papiret er dette James Camerons debut som instruktør, men Ovidio G. Assonitis, en af producenterne, har i den grad trukket i trådene. Vi har at gøre med en typisk billig italiensk produktion med sølle effekter og masser af splatter. Piratfiskene kan her både flyve og trække vejret på land, men ellers er det endnu en historie om et turistmål, der trues af død og ødelæggelse.

En rimelig håbløs sag, men som James Cameron senere har udtalt: "Det er den bedste film om flyvende piratfisk, der nogensinde er lavet". Jeg har ikke set TV-remaket af PIRANHA fra 1995, men nu kan vi så se frem til endnu en version med Alexandre Aja bag kameraet - og formentlig i 3-D.