Efter Steven Spielbergs succes i 1975 med JAWS var det ikke underligt, at andre filmskabere så muligheden for at fylde biograferne med produktioner, der på den ene eller den anden måde mindede om. Det var film som ORCA, GRIZZLY, ALLIGATOR og den slags, der dukkede op - og så var der selvfølgelig Joe Dantes PIRANHA, der handler om en sværm af genetisk manipulerede piratfisk, der truer en lille by. Filmen havde premiere den 3. august 1978 i USA og den kan dermed fejre sit 40 års jubilæum.
Det var B-film-kongen Roger Corman, der var en af producenterne på PIRANHA, og da Joe Dante havde bevist, at han kunne instruere på små budgetter, fik han chancen. John Sayles måtte dog lige give det oprindelige manuskript et pift, mens man eksperimenterede med at få piratfiskene til at se ud på en tilfredsstillende måde på lærredet. Budgettet var på omkring 850.000 dollar (mange forskellige tal nævnes dog alt efter, hvilke kilder man læser), og på rollelisten havde man blandt andet Kevin McCarthy, Dick Miller, Paul Bartel og selveste Barbara Steele.
PIRANHA kom ud få uger efter JAWS 2, og Universal havde truet med en retssag for at få stoppet Joe Dantes piratfiske-gyser, men det gik i sig selv, fordi Steven Spielberg sagde god for for PIRANHA. Og filmen blev et kæmpehit verden over, selv om anmelderne var alt andet end begejstrede. Den 10. november 1978 nåede den til Danmark under titlen RÆDSLER I DYBET. I en af avis-annoncerne kunne man læse: "Tusinder af verdens farligste og mest blodtørstige fisk er sluppet løs ved et populært badested!!! En uhyggelig massakre er følgen".
Efter min mening er PIRANHA en af de bedste dyregysere, der nogensinde er lavet, og jeg har set den flere gange. Man kan godt mærke, at den er lavet med et glimt i øjet, men sådan er det med de fleste af Joe Dantes film - det er derfor, vi holder så meget af dem. Samtidig er PIRANHA ganske blodig og intens, så man er underholdt fra start til slut i denne film.
Musikken blev komponeret af Pino Donaggio, og man kunne i 1979 erhverve sig soundtracket på lp fra Varèse Sarabande. I 2004 kom en cd-udgave, der dog var limited til 1000 eksemplarer. Filmen er udkommet på dvd her i Danmark fra Another World Entertainment, men en Blu-ray-udgave har vi aldrig fået.
PIRANHA blev i 1981 fulgt op af PIRANHA II: THE SPAWNING, der blandt andet havde James Cameron som en af instruktørerne. Det var en film med mange problemer bag kameraet, og det færdige resultat er alt andet end vellykket. I 1995 kom et mindre kendt remake, der genbruger materiale fra den originale film, og i 2010 gik det noget bedre med Alexandre Ajas remake, PIRANHA 3D. Den blev siden fulgt op af en ret tåbelig sequel, nemlig PIRANHA 3DD. Men det hele startede altså for 40 år med en lille film, der lagde sig i kølvandet på den enorme succes, som JAWS havde haft.
Viser opslag med etiketten Joe Dante. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Joe Dante. Vis alle opslag
fredag den 3. august 2018
onsdag den 27. marts 2013
THE HOLE-musik dukker op fra dybet
Joe Dantes børnegyser THE HOLE var ikke det store hit, men musikken har åbenbart sine fans. I hvert fald har La-La Land Records netop udgivet
Javier Navarretes score til filmen - og det endda i et oplag på 3000 eksemplarer.
lørdag den 30. april 2011
Romeo og Julie med hugtænder
Darclight Films er ved at gøre sig klar til at tage til filmfestival i Cannes og her vil de bl.a. slå på tromme for Joe Dantes næste film: MONSTER LOVE. Det er historien om en varulv og en vampyr, der forelsker sig - og det skaber selvfølgelig splid blandt nattens væsner. Filmen beskrives som "Romeo og Julie med hugtænder", men der skulle også være en del komik. Kilde: Dread Central
mandag den 14. marts 2011
Den glemte PIRANHA-film
Hvor mange remakes er der lavet af Joe Dantes PIRANHA fra 1978? De fleste vil nok kun komme i tanke om Alexandre Ajas 3-d-udgave fra sidste år (selv om instruktøren formentlig selv vil protestere lidt over, at man kalder hans film for et remake). Men der findes faktisk også et TV-remake fra 1995, der er produceret af Roger Corman. Scott P. Levy instruerede, mens William Katt og Alexandra Paul besatte hovedrollerne. Det skulle være en forfærdelig rodebutik af en film, men det er da meget sjovt, at den findes. Kan købes hjem fra England på dvd, hvor den har titlen PIRANHAS.
onsdag den 26. januar 2011
Ny børnegyser er Joe Dante Light
Det er godt nok ikke meget, vi har hørt til Joe Dante de senere år. Instruktøren bag genre-klassikere som PIRANHA og THE HOWLING har især arbejdet på TV-projekter, bl.a. med to afsnit af MASTERS OF HORROR. Men det er ikke siden GREMLINS: THE NEW BATCH fra 1990, at han for alvor har lavet noget gyser-agtigt til det store lærred (selv om MATINEE fra 1993 da smagte lidt af horror). Joe Dante er nok for sprudlende og kulørt inde i hovedet til at producenterne i Hollywood tør satse på ham - og det er lidt længe siden, han har haft et rigtigt hit.Meget tyder på, at hans comeback til skræk i biografen - THE HOLE - heller ikke får kasseapparaterne til at ringe. Filmen, der er fra 2009, har endnu ikke haft landsdækkende premiere i USA, og der er ikke mange andre lande, der har sat den op. Nu siver den så stille og roligt ud på dvd-markedet. Det er synd, for det er en OK lille gyser for børn.
Brødrene Dane og Lucas flytter fra New York med deres mor til den lille by Bensonville. Lucas er bare en glad knægt, mens Dane er en gnaven teenager. Han liver dog lidt op, da han ser naboens smukke datter, Julie. En dag finder drengene en lem i husets kælder. Den er låst med en halv snes hængelåse. Under lemmen er et tilsyneladende bundløst hul. Dane, Lucas og Julie smider diverse ting derned og prøver også med et videokamera i et reb. Men de kommer ikke nærmere en løsning på gåden. Men hullet har en skummel hemmelighed og snart er frygtelige kræfter på jagt efter vores tre venner.Man fornemmer tydeligt, at dette er en Joe Dante-film: Drenge i hovedrollerne, en lille by, huse i et forstadskvarter, klare farver, genbrug af faste skuespillere, syrede kulisser og monstre. Det er selvfølgelig en gave til garvede fans, men det er pudsigt nok også filmens største problem. Når det så oven i købet er en børnefilm, kan THE HOLE nærmest betegnes som Joe Dante Light - som en lidt fedtfattig produktion, der ikke mætter i længden.
Men selv om THE HOLE måske virker som et udvidet afsnit af GOOSEBUMPS-TV-serien, så bydes der på masser af charme og gode gys. Hvis man ikke bryder sig om klovne, vil man helt bestemt få myrekryb af denne film. Der er også andre creepy øjeblikke undervejs. De dygtige, unge skuespillere trækker også op i den samlede bedømmelse - især Chris Massoglia (som vi har set i CIRQUE DU FREAK: THE VAMPIRE'S ASSISTANT) og Nathan Gamble (der var med i THE MIST). Samlet set er det en hæderlig lille film, som man uden problemer kan se sammen med sine børn eller give i fødselsdagsgave til yngre familiemedlemmer.THE HOLE er filmet i 3-D, men præsenteres (heldigvis) i 2-D på den engelske dvd-udgave fra Entertainment One. Jeg har ingen ide om filmens budget, men det har næppe været det store. Det mærker man dog mest i finalen, hvor vi spises af med nogle primitive kulisser. I øvrigt diskes der op med en halv times komplet ligegyldigt ekstramateriale på dvd'en.
THE HOLE, USA, 2009. Instruktion: Joe Dante. Medvirkende: Chris Massoglia, Haley Bennett, Nathan Gamble, Teri Polo, Bruce Dern. Musik: Javier Navarrete.
mandag den 27. december 2010
Nyt Joe Dante-gys snart på dvd
Det er godt nok ikke meget, man hører til Joe Dante, men nu kommer der endelig en film fra hans hånd. THE HOLE beskrives som en god gammeldags børnegyser, der i øvrigt har været vist i biograferne i 3D. Det har dog været begrænset hvor mange lande, der har sat den på plakaten. Den 17. januar udkommer den så på dvd og Blu-ray i England.
søndag den 20. april 2008
Blodtørstige piratfisk
Joe Dante har altid været en festlig fætter, uanset om han har lavet vilde komedier som GREMLINS og LOONEY TUNES: BACK IN ACTION, satire som THE SECOND CIVIL WAR eller "Homecoming"-episoden fra MASTERS OF HORROR eller science fiction som INNERSPACE og EXPLORERS.Også i Dantes gysere fylder komikken meget, hvilket tydeligt kommer til udtryk i PIRANHA, en parodi på JAWS. I stedet for en hvid dræberhaj får vi en sværm af genetisk manipulerede piratfisk, der truer en lille by - og ikke mindst byens potentiale som turistmagnet. PIRANHA er en af 70'ernes perler med skæg og ballade fra start til slut - og så er den overraskende blodig. Men et lille Ray Harryhausen-agtigt monster, Barbara Steele på rollelisten og supermarkeds-musik af Pino Donaggio signalerer i den grad, at dette ikke er andet end underholdning - men det er underholdning på et meget højt niveau.
Det kan man så ikke sige om PIRANHA PART TWO: THE SPAWNING. På papiret er dette James Camerons debut som instruktør, men Ovidio G. Assonitis, en af producenterne, har i den grad trukket i trådene. Vi har at gøre med en typisk billig italiensk produktion med sølle effekter og masser af splatter. Piratfiskene kan her både flyve og trække vejret på land, men ellers er det endnu en historie om et turistmål, der trues af død og ødelæggelse.
En rimelig håbløs sag, men som James Cameron senere har udtalt: "Det er den bedste film om flyvende piratfisk, der nogensinde er lavet". Jeg har ikke set TV-remaket af PIRANHA fra 1995, men nu kan vi så se frem til endnu en version med Alexandre Aja bag kameraet - og formentlig i 3-D.
mandag den 8. oktober 2007
Døde soldater kræver retfærdighed
Instruktøren Joe Dante har altid været lidt af en spasmager med sin endeløse række af vilde film med bizarre optrin, masser af in-jokes og en forholdsvis fast stab af skuespillere. At flere af hans film så også har haft en satirisk vinkel er måske ikke noget, man lægger så meget mærke til midt i tornadoen af visuelle gags - men det er oplagt, at Dante har en klar holdning til tingene. Og det ser man tydeligt i MASTERS OF HORROR-episoden "Homecoming", der er en zombificeret kommentar til Irak-krigen.
David Murch arbejder som taleskriver og spindoktor for den siddende præsident, der håber på at vinde fire år mere
i Det Hvide Hus. Under en TV-debat sammen med højrefløjs-forfatteren Jane Cleaver tænker Murch tilbage på sin egen storebror, der faldt i Vietnamkrigen. Murch siger, at han ville ønske, at de døde soldater kunne vende tilbage, så de kan fortælle hvor stolte de er over at have givet deres liv for en retfærdig sag. Og det sker så! Kisterne fra krigen åbner sig og snart vrimler det med zombie-soldater over hele landet. Efter nogle uger bliver det tydeligt, at de har en høne at plukke med den siddende præsident.
For en europæer er det ikke et afsnit, man får kaffen galt i halsen af, men den almindelige amerikaner kan nok ikke undgå at blive påvirket af at se nationens helte som omvandrende lig. I en meget fin scene beder et ægtepar en af zombie-soldaterne om at komme ind i deres café, så han kan få varmen. De har selv en søn, der er soldat. Men satiren er lidt tyk, især da præsidentens skare af rådgivere vil gøre alt for at vinde valget. Derfor er det en lidt ujævn episode, men det er bestemt en af de bedre. Og så mener jeg faktisk ikke at ordet "Irak" bliver nævnt på noget tidspunkt, hvilket er lidt elegant.
MASTERS OF HORROR: Homecoming, USA-Canada, 2005. Instruktion: Joe Dante. Medvirkende: Jon Tenney, Thea Gill, Wanda Cannon, Terry David Mulligan, Robert Picardo. Musik: Hummie Mann.
David Murch arbejder som taleskriver og spindoktor for den siddende præsident, der håber på at vinde fire år mere
i Det Hvide Hus. Under en TV-debat sammen med højrefløjs-forfatteren Jane Cleaver tænker Murch tilbage på sin egen storebror, der faldt i Vietnamkrigen. Murch siger, at han ville ønske, at de døde soldater kunne vende tilbage, så de kan fortælle hvor stolte de er over at have givet deres liv for en retfærdig sag. Og det sker så! Kisterne fra krigen åbner sig og snart vrimler det med zombie-soldater over hele landet. Efter nogle uger bliver det tydeligt, at de har en høne at plukke med den siddende præsident.For en europæer er det ikke et afsnit, man får kaffen galt i halsen af, men den almindelige amerikaner kan nok ikke undgå at blive påvirket af at se nationens helte som omvandrende lig. I en meget fin scene beder et ægtepar en af zombie-soldaterne om at komme ind i deres café, så han kan få varmen. De har selv en søn, der er soldat. Men satiren er lidt tyk, især da præsidentens skare af rådgivere vil gøre alt for at vinde valget. Derfor er det en lidt ujævn episode, men det er bestemt en af de bedre. Og så mener jeg faktisk ikke at ordet "Irak" bliver nævnt på noget tidspunkt, hvilket er lidt elegant.
MASTERS OF HORROR: Homecoming, USA-Canada, 2005. Instruktion: Joe Dante. Medvirkende: Jon Tenney, Thea Gill, Wanda Cannon, Terry David Mulligan, Robert Picardo. Musik: Hummie Mann.
onsdag den 3. oktober 2007
Joe Dantes dyriske mesterværk
THE HOWLING (1981)
1981 var et godt år for varulvefilm. THE HOWLING og AN AMERICAN WEREWOLF IN LONDON kom til at sætte en ny standard for denne klassiske undergenre, ikke mindst i kraft af de fantastiske forvandlingsscene
r, hvor begge film for alvor bød på noget nyt. Her var ikke noget med banalt snyd, hvor skuespilleren hopper ned bag en sofa og så springer op igen i en mere behåret udgave. Fælles for de to film er også humoren, der fungerer som en kontrast til rædslerne. Selv om disse to milepæle minder en del om hinanden, så diskuterer fans stadig hvilken af dem, der er den bedste. Jeg har nok AN AMERICAN WEREWOLF IN LONDON som min personlige favorit (hvis jeg absolut skal vælge), men hvor den amerikanske varulv kun kunne fostre en enkelt sequel, så er det blevet til hele seks THE HOWLING-fortsættelser. Og dermed er Joe Dantes klassiker blevet til lidt af et fænomen i genren.
THE HOWLING er løst baseret på en roman fra 1977 af Gary Brandner. Filmen fortæller om TV-journalisten Karen White, der forfølges af seriemorderen Eddie Quist. Karen samarbejder med politiet om at få lokket Quist i en fælde, og det lykkes da også at få gjort ham kold. Der er dog sket noget uhyggeligt under denne episode, der har givet Karen hukommelsestab. Hendes terapeut, den karismatiske dr. George Waggner, tilbyder, at Karen og hendes mand kan komme i behandling i ”Kolonien”, Waggners private center ude ved kysten. Her møder Karen andre med psykiske problemer, men der er en underlig stemning på stedet. Og da hendes mand Bill kommer i kløerne på den sexede Marsha, slippes dyriske kræfter løs.
Som nævnt har THE HOWLING masser af humor, selv om det ikke er helt så løssluppent som i AN AMERICAN WEREWOLF IN LONDON. Filmen er mere en satire, der kaster sig over både selvudviklings-fænomenet og mediernes fascination af voldelige historier. Mange af karaktererne har navn efter filminstruktører, der har lavet varulvefilm, og undervejs ser personerne film og tegnefilm med ulve og varulve. Alle disse små jokes er med til at
angive en stemning af, at man ikke skal tage handlingen alt for alvorligt. Alligevel suges man ind i filmens fascinerende univers, der har en unik B-film-stemning på den gode måde.
At THE HOWLING er lavet på minimalt budget er tydeligt at se, men instruktøren Joe Dante får det bedste ud af nogle alt andet end optimale arbejdsbetingelser. Skuespillerne er fremragende hele vejen rundt, selv om Dee Wallace bliver lidt irriterende hysterisk i længden. Musikken af Pino Donaggio er meget stemningfuld og i øvrigt overraskende varieret (man kan få soundtracket på cd fra La-La Land Records). Og så skal man ikke glemme Rob Bottins flotte makeup-effekter med den imponerende forvandlingsscene som et uforglemmeligt højdepunkt.
THE HOWLING er ude på dvd i Danmark med den originale biograftitel på omslaget, nemlig VARULVE. Det er en dobbelt-disc med en god lang "making of"-dokumentar, nogle fraklippede scener, den originale "pornofilm" som Joe Dante lavede hjemme hos sig selv og meget andet godt. Det er en forrygende udgivelse for enhver fan af behåret horror.
THE HOWLING, USA, 1981. Instruktion: Joe Dante. Medvirkende: Dee Wallace, Patrick Macnee, Dennis Dugan, Christopher Stone, Belinda Balaski. Musik: Pino Donaggio.
1981 var et godt år for varulvefilm. THE HOWLING og AN AMERICAN WEREWOLF IN LONDON kom til at sætte en ny standard for denne klassiske undergenre, ikke mindst i kraft af de fantastiske forvandlingsscene
r, hvor begge film for alvor bød på noget nyt. Her var ikke noget med banalt snyd, hvor skuespilleren hopper ned bag en sofa og så springer op igen i en mere behåret udgave. Fælles for de to film er også humoren, der fungerer som en kontrast til rædslerne. Selv om disse to milepæle minder en del om hinanden, så diskuterer fans stadig hvilken af dem, der er den bedste. Jeg har nok AN AMERICAN WEREWOLF IN LONDON som min personlige favorit (hvis jeg absolut skal vælge), men hvor den amerikanske varulv kun kunne fostre en enkelt sequel, så er det blevet til hele seks THE HOWLING-fortsættelser. Og dermed er Joe Dantes klassiker blevet til lidt af et fænomen i genren.THE HOWLING er løst baseret på en roman fra 1977 af Gary Brandner. Filmen fortæller om TV-journalisten Karen White, der forfølges af seriemorderen Eddie Quist. Karen samarbejder med politiet om at få lokket Quist i en fælde, og det lykkes da også at få gjort ham kold. Der er dog sket noget uhyggeligt under denne episode, der har givet Karen hukommelsestab. Hendes terapeut, den karismatiske dr. George Waggner, tilbyder, at Karen og hendes mand kan komme i behandling i ”Kolonien”, Waggners private center ude ved kysten. Her møder Karen andre med psykiske problemer, men der er en underlig stemning på stedet. Og da hendes mand Bill kommer i kløerne på den sexede Marsha, slippes dyriske kræfter løs.
Som nævnt har THE HOWLING masser af humor, selv om det ikke er helt så løssluppent som i AN AMERICAN WEREWOLF IN LONDON. Filmen er mere en satire, der kaster sig over både selvudviklings-fænomenet og mediernes fascination af voldelige historier. Mange af karaktererne har navn efter filminstruktører, der har lavet varulvefilm, og undervejs ser personerne film og tegnefilm med ulve og varulve. Alle disse små jokes er med til at
angive en stemning af, at man ikke skal tage handlingen alt for alvorligt. Alligevel suges man ind i filmens fascinerende univers, der har en unik B-film-stemning på den gode måde.At THE HOWLING er lavet på minimalt budget er tydeligt at se, men instruktøren Joe Dante får det bedste ud af nogle alt andet end optimale arbejdsbetingelser. Skuespillerne er fremragende hele vejen rundt, selv om Dee Wallace bliver lidt irriterende hysterisk i længden. Musikken af Pino Donaggio er meget stemningfuld og i øvrigt overraskende varieret (man kan få soundtracket på cd fra La-La Land Records). Og så skal man ikke glemme Rob Bottins flotte makeup-effekter med den imponerende forvandlingsscene som et uforglemmeligt højdepunkt.
THE HOWLING er ude på dvd i Danmark med den originale biograftitel på omslaget, nemlig VARULVE. Det er en dobbelt-disc med en god lang "making of"-dokumentar, nogle fraklippede scener, den originale "pornofilm" som Joe Dante lavede hjemme hos sig selv og meget andet godt. Det er en forrygende udgivelse for enhver fan af behåret horror.
THE HOWLING, USA, 1981. Instruktion: Joe Dante. Medvirkende: Dee Wallace, Patrick Macnee, Dennis Dugan, Christopher Stone, Belinda Balaski. Musik: Pino Donaggio.
Abonner på:
Opslag (Atom)




